Sådan får du dit nyfødte barn til at sove trygt og godt

Børns søvnbehov og -vaner hænger uløseligt sammen deres alder. Og din egen søvn afhænger også i høj grad af, om junior sover godt. Samvirke har I samarbejde med sundhedsplejerske og forfatter Helen Lyng Hansen lavet en række gode råd til at få nyfødte til at sove godt.

Søvnbehov for nyfødte:
Sover ca. 18 timer i døgnet uden noget mønster.

Den nyfødte baby skal sove i samme rum som forældrene

Lad barnet sove i nærheden af jer om natten. Det sikreste sted for spædbarnet at sove er i egen seng, men i samme rum som forældrene.

Hvordan kan man se, om babyen skal sove?

Barnet gaber, gnider øjne, kigger væk og græder lidt, når det er træt.
Som tommelfingerregel skal barnet ikke være vågent mere end 2 timer i træk.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Baby sover bedst i trygge rammer

Det tryggeste sted i verden for barnet at være er i din favn. Her fornemmer dit barn din vejrtrækning, hører dit hjerte, mærke din varme og ro. Du kan også skabe andre tryghedssteder f.eks. ved kærtegn og babymassage. Det kan være en god idé at bruge de andre tryghedssteder før sovetid, så barnet ikke kun kan sove i din favn.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Svøb din baby blidt inden puttetid

Hvis barnet kun kan sove, mens du vugger det i dine arme og vågner, hvis du lægger det i seng, kan det hjælpe at svøbe barnet, tilbyde mælk og prøv at lægge det, når du fornemmer, at vejrtrækning er rolig lige før søvnen. Behold svøbet og læg blidt hånden på barnets krop og vug det stille, så det falder i søvn der, hvor det skal sove, og ikke i dine arme. Når barnet sover godt, kan du løsne svøbet lidt.

Har dit barn en anden alder?

Find gode råd til at hjælpe dit barn med at sove, hvis det er 3-4 måneder, 6 måneder8-10 måneder13-14 måneder eller 18 måneder og derover.

Flere råd

Du kan læse mere om, hvordan du får dit barn til at sove godt, i bogen “Børn & Søvn”, der er skrevet af Helen Lyng Hansen, som også driver hjemmesiden netsundhedsplejerske.dk

Læs mere om