Sådan får du din baby på 3 måneder til at sove trygt og godt

Børns søvnbehov og -vaner hænger uløseligt sammen deres alder. Og din egen søvn afhænger også i høj grad af, om junior sover godt. Samvirke har I samarbejde med sundhedsplejerske og forfatter Helen Lyng Hansen lavet en række gode råd til at få børn på 3-4 måneder til at sove godt.

Søvnbehov for en baby på 3-4 måneder:
Sover ca. 15 timer i døgnet. Typisk fordelt over 3 lure på sammenlagt 5 timer i løbet af formiddag, middag og eftermiddag samt 10 timer om natten.

Hav tålmodighed med tiden

Bliv ikke frustreret, hvis baby ikke sover på jeres helt fastlagte tidspunkter. Det er for eksempel ganske normalt, at et barn, som har sovet en sen eftermiddagslur, først er træt til natten kl. 22.

Skab genkendelighed

Barnet har også stor glæde af genkendelige ritualer som at blive skiftet, svøbt, få mælk, få en sut, blive sunget for mv. Genkendelighed giver tryghed og hjælper barnet med at overgive sig til søvnen.

Det kan være beroligende for barnet at have en fast putte/nusseklud, som har mors duft.

Giv mad i rolige omgivelser

Hvis barnet har svært ved at koncentrere sig om at spise i dagtimerne og derfor melder sig oftere om natten, kan det være en god idé at give barnet mælk i rolige omgivelser med dæmpet belysning.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Hjælp baby med at lege og falde til ro

Leg med barnet, når det er vågent, og forsøg ikke at putte barnet ved det mindste gab. Barnet kan på nuværende tidspunkt godt være vågent og aktivt i 3 timer ad gangen.

Se dagen mere og mere inddelt i vågne perioder, hvor I er aktive sammen, og perioder, hvor dit barn skal hjælpes med at koble fra og overgive sig til søvnen.

Har dit barn en anden alder?

Find gode råd til at hjælpe dit barn med at sove, hvis det er nyfødt, 6 måneder8-10 måneder13-14 måneder eller 18 måneder og derover.

Flere råd

Du kan læse mere om, hvordan du får dit barn til at sove godt, i bogen “Børn & Søvn”, der er skrevet af Helen Lyng Hansen, som også driver hjemmesiden netsundhedsplejerske.dk

Læs mere om