Pynt cupcakes med glasur

Samvirkes madskribent Maria Meldgaard pynter cupcakes med glasur og hjemmelavede marcipanroser og mynteblade.

Til 8 hjemmelavede eller færdigbagte muffins:

Frosting:
100 g flødeost
50 g blødt smør
3 dl flormelis

Marcipanroser:
100 g marcipan
Rød frugtfarve
Mynteblade

Pisk flødeost, blødt smør og flormelis sammen til en cremet glasur.
Sæt skålen med creme i køleskabet, mens du laver roser.
Flad marcipanen ud i en skål og kom nogle dråber frugtfarve på den.
Fold marcipan med farve og ælt, til marcipanen er rosa.
Tril marcipanen i små kugler på et bord drysset med flormelis.
Tryk kuglerne flade og rul den første sammen til et lille rør.
Læg et stykke marcipan ad gangen omkring det første, så det ligner et blad. Gentag. Tryk det tyndt ude ved kanten.
Smør frosting på med rund hånd. Brug en bredbladet kniv uden takker.
Pynt med roserne og et par mynteblade.

Se, hvad vi ellers skriver om: #kager og #bagetips