Ost er smuk fastfood

Ost begynder med mælk, salt, mælkesyrekultur og osteløbe, og derfra er mulighederne uendelige

Arranger et smukt ostebord til dine gæster. Vælg gerne et tema som bjergoste eller franske oste

Oste er smukke og rustikke

Camilla Bojsen-Møller elsker at tage billeder af oste. Hun fotograferer store cylinderformede oste i fugtige kældre, hvor luften er tyk af lagring og gæring, og næsen mærker en snert af skimmel. Hun går på franske markeder med sit kamera og fotograferer mængder af osteboder, hvor håndskrevne skilte stritter op fra hver eneste kantede udskæring.

»For mig er oste smukke og rustikke. Det er fascinerende, hvor meget forskelligt der kan frembringes af de fire ingredienser mælk, salt, osteløbe og mælkesyrekultur,« siger hun.

Ost er håndværk og særpræg

Oste fortæller en historie om overleveret håndværk og særpræg fra hver en by og egn, og der er aldrig to ens. Hver eneste ost, hun er stødt på i Danmark og uden for Danmarks grænser, har en mageløs historie. Hendes fotos er med til at fortælle historierne, og nu har hun opfyldt en gammel drøm om at fylde en bog med historier om oste, opskrifter og sine egne billeder, der i bogen er suppleret med fotografen Ditte Ingemanns smukke opskriftsbilleder. Bogen hedder: Ost på bordet og er netop udkommet på Samvirkes Forlag. 

Engang hadede hun oste

Nogle børn kan ikke gå forbi en ost uden at holde sig for næsen. Sådan et barn har Camilla Bojsen-Møller været. Hun husker sit eget ubehag, når hun måtte krydse forældrenes køkken med den velmodnede og nyligt indkøbte 1 kilos brie fra lørdagens indkøb i Købmagergade i København. Hun måtte omkring et studieophold i Skotland og opleve cheddar i mad og i en masse afskygninger for at få smag for ost, men selv som voksen havde hun det sådan, at skulle hun spise en ren skive uopvarmet ost på en mad, var det kun Cheasy, der var mild og neutral nok.

Elsker al slags ost på nær myseost

»I dag er der ikke nogen som helst ost, jeg ikke spiser, det skulle lige være norsk myseost med den søde, karamelagtige smag. Den har jeg endnu ikke kunnet vænne mig til,« siger hun.

Camilla Bojsen-Møller ændrede sit syn på ost, da hun blev ansat i ostebranchen. Hun var relativt nyuddannet i sprog og økonomi og havde fået job hos Tholstrup Ost, hvor hun var med til at lancere blåskimmelosten sort Castello.

»Så kom jeg rundt på mejerierne og mødte passionerede ostefolk, som kunne fortælle om deres oste, så man blevet revet med af deres begejstring, og selvfølgelig skulle jeg også smage og måtte fortrænge min umiddelbare modvilje mod for eksempel blåskimmelost. Da fandt jeg ud af, at jeg bare troede, at jeg ikke kunne lide ost,« siger hun.

Franskmænd sparer ikke på osten

Camillia Bojsen-Møller fik job hos den franske virksomhed Lactalis, der er verdens største osteproducent. Nu kom hun også rundt til mejerier i Frankrig, Spanien og Italien og mødte sydeuropæere, der i timevis fortalte begejstret og i detaljer om ostene. De kendte forskel på ost fra mælk, der var produceret forår, sommer eller vinter, og ost fra køer, der havde græsset højt oppe i Alperne, hvor græsset er endnu bedre, og mælken får endnu mere smag.

Ost som afslutning på måltidet

Franskmænd køber stort ind. Camillia Bojsen-Møller fik job hos den franske virksomhed Lactalis, der er verdens største osteproducent. Nu kom hun også rundt til mejerier i Frankrig, Spanien og Italien og mødte sydeuropæere, der i timevis fortalte begejstret og i detaljer om ostene. De kendte forskel på ost fra mælk, der var produceret forår, sommer eller vinter, og ost fra køer, der havde græsset højt oppe i Alperne, hvor græsset er endnu bedre, og mælken får endnu mere smag.

»Fransk ost må være nummer et, hvad angår ambitionsniveau, diversitet og en kæmpe historie. Det fornemmer man, bare man står i et fransk supermarked og ser udvalget af oste og de mængder af ost, franskmændene bærer hjem, mens vi herhjemme bare køber et lille forsigtigt stykke ost,« siger Camilla Bojsen-Møller.

I Frankrig bruges oste som afslutning på et måltid. Man får en bakke ind med ost og sidder selv og skærer i dem og taler om dem, og franskmændene kender historierne bag de oste, de spiser, fortæller hun.

»En comté er ikke bare en comté. Når en franskmand taler om sin comté, er det præcis den comté, der er lagret i 18 måneder og købt hos ostehandleren på hjørnet, fordi det er den bedste. Ingenting er uvæsentligt,« siger hun.

Ost er godt til gæster

Ost er meget hurtig og god fastfood, og ost er gæstemad på ingen tid. Det kan vi dyrke meget mere i Danmark, end vi gør, mener hun og demonstrerer en ostehapser, der kun kræver brød i skiver, en rulle gedeost i skiver, få minutter i en varm ovn og topping af frisk frugt rørt med honning og krydret med timian. Den er færdig på 10 minutter. 

I Camilla Bojsen-Møllers familie, der tæller manden Mikkel og sønnerne Rasmus og Nikolaj på 14 og 12 år, spises der meget ost til aftensmaden. For eksempel kan en rest ost altid bruges til at krydre en suppe eller en salat.

bbb

Nysgerrig efter danske oste

Børnene i Camilla Bojsen-Møllers familie er ikke vokset op med nationalosten danbo i køleskabet.

»Der er jeg miljøskadet af mit arbejde med oste fra hele Europa. Vi tager for det meste en emmentaler, comté eller gouda med på bordet,« siger hun.

»Men jeg er også nysgerrig efter danske oste i butikkerne, især de oste, jeg ikke plejer at se. Det er rigtig spændende, hvad der sker med danske oste. Jeg kan især godt lide vesterhavsosten fra Thise, en god danablu eller en skive danbo med smag. Hvis jeg skal lave flere bøger om oste, ville jeg gerne dykke ned i dem,« siger hun. •

Besøg Camilla Bojsen-Møllers osteblog: Ostesnak.dk

Se, hvad vi ellers skriver om: #mejeriprodukter, #ost, #desserter og #eksotisk mad