Ole og Anne Dorthe flytter fra deres hjem gennem 43 år: "Det er rettidig omhu"

Efter næsten et halvt århundrede flytter Ole og Anne Dorthe Larsen fra det store landsted til et rækkehus i byen, men det har ikke været en nem beslutning.

»De sidste to år er vi blevet enige om, at det her kan vi ikke blive ved at holde til. Vi havde lyst til at have mere energi og tid til vores 2 børn, vores børnebørn og vores omgangskreds,«
- Anne Dorthe Larsen.

Det er godt to år siden, Ole Larsen en dag i august faldt ned fra stigen til foderloftet og brækkede sit lårben, da han var i gang med at fodre grise på gården lidt uden for Ringsted. Bruddet var kompliceret, og der gik næsten et år, før han var mobil igen. Uheldet efterlod ikke bare et fysisk ar, men tvang den i dag 66-årige nu pensionerede landmand og hans kone til at overveje deres situation grundigt. 

»Når man ligger der, finder man lynhurtigt ud af, hvor sårbar man er,« siger Ole Larsen. 

Vi sidder i køkkenet i det 370 m2 store stuehus, der har dannet rammen om Ole og Anne Dorthe Larsens liv i tæt på et halvt århundrede. Egentlig ville parret helst vise deres nye hjem i Ringsted frem – et moderne rækkehus på 135 m2 smukt beliggende ned til Ringsted Ådal, men Samvirkes udsendte bad om at få historien om deres liv fortalt her på Pilevangsgaarden, hvor de flyttede sammen i 1974 og boede indtil for ganske nylig.

I 43 år drev Ole gården med hjælp fra op til 14-15 ansatte, mens Anne Dorthe arbejdede først som lærer i Ringsted og siden som leder på specialskoleområdet i Slagelse Kommune. Det har været 43 gode år, men også 43 år med højt arbejdspres og meget lidt tid til familie, ferie og venner.  Alt det blev taget op til revision, da uheldet på foderloftet skete. 

»De sidste to år er vi blevet enige om, at det her kan vi ikke blive ved at holde til. Vi havde lyst til at have mere energi og tid til vores 2 børn, vores børnebørn og vores omgangskreds,« siger Anne Dorthe. 

Alt for meget plads

Anne Dorthe valgte sidste efterår i en alder af 62 at indstille sit arbejdsliv, og samtidig tog parret den store beslutning om at sætte gården til salg og flytte til noget mere overskueligt. 

»De sidste mange år er vi jo kun gået op ad trappen for at sove og har så brugt det lille toi­let deroppe. Alt det andet har vi ikke brugt,« siger Ole om førstesalen, hvor der førhen var børneværelser samt et par værelser og en lille stue indrettet til overnattende ansatte.

Det samme gælder for underetagen. Stuen, som støder op til køkkenet, dannede i mange år fast ramme om juleaften, men siden børnene flyttede hjemmefra og stiftede familier, har Ole og Anne Dorthe mest brugt den til at se fjernsyn om aftenen. Ligeledes er den store spisestue, der udgør en betydelig del af husets areal, kun blevet benyttet ved få lejligheder. Det er køkkenet, der har været husets nerve i dagligdagen og samlingspunkt ved besøg. 

»I vores nye hjem har vi alle de funktioner, vi skal bruge, men det er meget mere overskueligt og meget mindre, der skal holdes. Det eneste er, at jeg ikke kan gå en tur i min egen have og se blomsterne gro,« siger Anne Dorthe.

Det kan hun til gengæld i det sommerhus, parret købte i 2001, ligesom både deres søn og datter har etableret sig på nedlagte landbrug med store haver. 

»Så jeg skal nok få min lyst styret. Nu kan jeg bare selv vælge fra og til,« siger hun med tydelig lettelse i stemmen. 

Trygt familieliv

Ole og Anne Dorthe solgte Pilevangsgaarden i januar i år, men har haft brugsretten helt indtil juli. Så der har været god tid til at tømme de mange rum og tage afsked med huset. 

Kun et bord og nogle stole står stadig tilbage i køkkenet. Herfra kan vi kigge ud på den store solbeskinnede plæne foran huset og køkkenhaven. Ægteparret mindes, at deres to børn en sommer for mange år siden forvandlede plænen til et stort mudderhul, hvor de plaskede rundt i regntøj og gummistøvler.  

Ole og Anne Dorthe er taknemmelige over, at de har haft et langt og trygt familieliv og har kunnet give børnene en opvækst, hvor de ikke har manglet noget. 

»Det har været lykke i sig selv at få lov til at opfostre to børn i de her omgivelser og have muligheden for at give dem et godt liv. De har kunnet drøne rundt på en firehjulet crosser ude på marken og sådan nogle ting, som ikke havde været muligt inde i byen,« siger Anne Dorthe. 

Sværest for børnene  

Mens Ole og Anne Dorthe Larsen virker afklarede om at skulle i gang med en ny tilværelse i byen, har det været lidt sværere for børnene at vænne sig til, at forældrene flytter fra barndomshjemmet.

»Det ville også være unaturligt, hvis de ikke sagde det. For så havde de jo ikke været glade for deres barndom. Men det er altså den prioritering, vi har gjort, og det respekterer de også,« siger Anne Dorthe.  

Også i omgangskredsen har Ole og Anne Dorthe mødt forskellige reaktioner på deres valg om at flytte til byen, uden at det har skubbet til deres beslutning.     

»Vi ønsker ikke at blive båret herfra, fordi vi ikke kan mere. Vi har selv valgt, hvordan vi ville gøre det. Vi har kørt rundt og kigget og fundet et hus, vi gerne vil bo i. Det synes vi, har været en god proces,« siger Ole.

Rettidig omhu

Ole tager ikke bare afsked med et livsværk, når han sammen med sin kone forlader Pilevangsgaarden. Han tager også afsked med sit barndomshjem, som han overtog efter sine forældre.  

»Der har da været nogle gange, hvor man har gået herude og tænkt lidt ekstra over tingene, men vi har taget en beslutning, som vi er glade for,« siger han og tilføjer: 

»Og man har set mange eksempler på landet, hvor nogle er alt for længe om at få sadlet om til noget andet.«

Selv kalder Ole og Anne Dorthe deres beslutning om at flytte for »rettidig omhu«.

»Vi har valgt at etablere et nyt hjem, hvor vi forhåbentlig kan være mange år, og hvis der skulle ske en af os noget, så kan den anden blive boende og overskue det.« 

Se, hvad vi ellers skriver om: #ældre, #alderdom og #sundhed