Nye kostråd skal være til at forstå

Til september 2013 får vi nye officielle kostråd. De erstatter rådene fra 2005.

Til september skal vi til at lære de nye kostråd at kende

De 8 kostråd som vi kender dem i dag

  1. Spis frugt og grønt – 6 om dagen 
  2. Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen 
  3. Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød hver dag
  4. Spar på sukker. Især fra sodavand, slik og kage
  5. Spar på fedtet. Især fra mejeriprodukter og kød
  6. Spis varieret og bevar normalvægten
  7. Sluk tørsten i vand
  8. Vær fysisk aktiv. Mindst 30 minutter om dagen

 

Resultatet understøttes af en undersøgelse foretaget af Aarhus Universitet for Fødevarestyrelsen. Den viser, at de fleste personer, der deltog i undersøgelsens interview, kunne nævne halvdelen af de otte kostråd, og at især rådet »Spis frugt og grønt – 6 om dagen« var meget kendt.   

»Selv om der er rigtig mange, der husker budskabet med at spise frugt og grønt hver dag, så viser undersøgelsen også, at nogle af interviewpersonerne tror, at man skal spise mere frugt end grønt, fordi frugten nævnes først. Men det er ikke tilfældet. Vi anbefaler, at man spiser mere grønt, fordi der er flere fibre og ikke så meget frugtsukker i,« siger Else Molander, der er kontorchef for Ernæring i Fødevarestyrelsen. 

Dobbeltbudskaber er svære 

Undersøgelsen fra Aarhus Universitet viser også, at vi har svært ved at forstå de kostråd, der har dobbeltbudskaber. Ud over rådet med frugt og grønt gælder det især rådet om at spise varieret og holde normalvægten. De interviewede var usikre på, om der var en sammenhæng mellem de to råd. Altså om man holder vægten, hvis bare man spiser varieret, hvilket ikke er tilfældet. Kost­rådene er ikke slankeråd, og de henvender sig primært til mennesker, der er raske. 

Forskerne bag undersøgelsen anbefaler derfor, at de nye kostråd formuleres kort og præcist, og Else Molander fortæller, at man har taget anbefalingerne til efterretning og delt rådene op i nye råd, så man undgår dobbeltbudskaber. 

Spar på fedtet 

Else Molander løfter også sløret for, at man har ændret på rådet om at spare på fedtet fra især mejeriprodukter og kød, fordi det er svært at forstå baggrunden for det råd. I stedet vil det blive tydeligere, at anbefalingen drejer sig om at spare på det mættede fedt, der især findes i fedt fra kød og fede mejeriprodukter, smør og hårde margariner. 

Et af de kostråd, der har stået model til megen kritik på det seneste, er rådet om at spise kartofler, ris eller pasta hver dag. Mange populære madtrends går ud på at skære kulhydraterne væk fra kosten, og Else Molander medgiver, at rådet er for svært at forstå. Det nye råd kunne i stedet være at vælge fuldkorn og på den måde begrænse forbruget af det hvide mel med for få fibre. Kulhydraterne skal vi have fra fuldkornsprodukter og grøntsager som kål og bønner. Kartofler anbefales stadig i en varieret kost.

Sådan skal rådene bruges

Kostrådene skal ses som retningslinjer, der gør det lettere at træffe sunde valg i forhold til vores madvaner. 

»Det er ikke sandsynligt, at alle følger alle kostråd til punkt og prikke, og det er heller ikke nødvendigt. Der er mange måder at spise sundt på. Hvis man for eksempel ikke spiser kartofler eller mælkeprodukter, kan man kompensere på anden vis, så man får de næringsstoffer, man har brug for. Betragter man de officielle kostråd som en vejledning, er det nemt,« forklarer Else Molander. Hvis man for eksempel fravælger brød og kartofler eller kun sjældent spiser fisk, må man tænke mere over, hvad man spiser i stedet for, ellers kan man risikere at spise for ensidigt og dermed mangle vigtige næringsstoffer.

Ved regelmæssigt at gennemføre kostundersøgelser i befolkningen kan man måle, om kostrådene får den ønskede virkning. Man måler på de områder, hvor man ved, at vi spiser mest usundt. Kostrådenes gavnlige virkning på vores sundhed viser sig, hvis undersøgelserne bekræfter, at vi spiser flere grøntsager, fisk og fuldkorn og mindre sukker, mættet fedt og salt. 

Se, hvad vi ellers skriver om: #vægt og #kostråd