Ny kogebog fra Samvirke: Grønkål og flæskesvær er et godt match

Spis kål, rodfrugter, hakket kød og fjerkræ på nye måder med de nye kogebøger: Mad fra Samvirke.

Nye kogebøger fra Samvirke giver dig opskriften på blandt andet grønkål med vindruer og persille.

Nye opskriftbøger fra Samvirke

  • Grønkål og flæskesvær er det perfekte match i salat
  • Kål og bacon spiller altid godt sammen
  • Når du koger kål, kan du overdøve lugten med hvidløgsfed

Tippene får du sammen med mange andre tip og helt nye opskrifter i Kål fra Samvirke, der udkom den 15. november 2013.

Kål fra Samvirke er en af 4 opskriftbøger i en ny serie kogebøger. De 3 andre bøgers titler er: Rodfrugter fra Samvirke, Hakket kød fra Samvirke og Fjerkræ fra Samvirke.

Køb bøgerne her.

Bøgerne kan købes i udvalgte Coop-supermarkeder og bliver fulgt op i foråret af nye bøger med blandt andet kager, brød og korn, fisk og mejeri.

Opskrifterne er udviklet og fotograferet af Mia Irene Kristensen, der er kulinarisk kommunikatør og uddannet inden for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet

Brugsen udgav 30 små kogebøger i 1970'erne og 1980'erne

De 4 nye bøger tager tråden op fra Brugsens kogebogsserie i 1970’erne, da Brugsen udgav Kød fra Brugsen, derefter Gærbrød fra Brugsen og 28 andre forskellige titler frem til 1994.

Mange af bøgerne blev solgt i store oplag på 50.000 styk. De mest populære havde opskrifter på gærbrød, grøntsager, hakket kød og fjerkræ, og de blev skrevet af makkerparret Hanne Flensborg og Anne Skovgaard Petersen. Deres fødselsdagskringle i Gærbrød fra Brugsen er en af de opskrifter, der stadig er efterspurgt mere end 30 år efter.

Her får du en smagsprøve fra Kål fra Samvirke, en af de nye bøger:

Grønkålssalat med blommer, flæskesvær og persille

  • 6-8 stængler grønkål i meget tynde strimler
  • 2 håndfulde frisk bredbladet persille
  • 3 spsk. olivenolie
  • 1-2 spsk. rødvinseddike eller sherryediike
  • 8 små blommer eller 200 gram røde vindruer
  • 2 spsk. grofthakkede syltede asier (kan udelades)
  • Salt
  • Friskkværnet peber
  • 25-30 g flæskesvær eller grofthakket, sprødristet bacon
  1. Bland grønkål, persille, olie og eddike i en skål med hænderne, så olie og eddike bliver nærmest masseret ind i grønkålen.
  2. Vend blommer og asier i. Smag til med salt og peber og drys med knuste flæskesvær

Køb bøgerne her

Se, hvad vi ellers skriver om: #salat, #madlavning, #smag og #kål