Madstatistik: Vi spiser flæskesteg i hele december

Grisen er populær i julemåneden. Vi har et jævnt højt forbrug af flæskesteg hele december, men i januar gider vi ikke mere, og i juli skraber flæskestegen bunden.

Mellem 4 og 7 procent spiser flæskesteg i løbet af dagen i hele julemåneden, viser tal fra FDB Analyse.

I december spiser vi flæskesteg tre gange så meget som i årets andre måneder

Danskerne spiser flæskesteg ikke bare til jul men i hele december. Måske skal der flere generalprøver til for at sikre juleaftens vellykkede steg med sprød svær.

For vi danskere er storforbrugere af flæskesteg, mellem 4 og 7 procent spiser flæskesteg i løbet af dagen i hele julemåneden, viser tal fra FDB Analyse.

I januar har vi fået nok af flæskesteg

Grisen trumfer i december. I januar går det hurtigt ned ad bakke. Kun knebne tre procent har lyst til flæskesteg. Kun juli er værre.

I juli orker vi slet ikke den kære steg med sprød svær, rødkål og brunede kartofler. Julens hofret frister under 2 procent af danskerne, når sommeren er på sit højeste.

Se hvordan du laver sprøde svær på flæskestegen

Se, hvad vi ellers skriver om: #forbrug, #mad, #kød, #flæskesteg og #svinekød