Mad med mærkelige navne: Derfor hedder det sådan

Har du nogensinde spekuleret over, hvem Skipper Labskovs mon kunne være? Om italiensk salat egentlig stammer fra Italien? Eller om Kejser Cæsar spiste cæsarsalat? Samvirke har samlet 10 retter med mærkelige navne og spurgt en madhistoriker, hvorfor de hedder sådan.

Mad med historie 

Enhver ret har sin egen historie. Mange er opstået som konsekvens af knappe madressourcer i fattige husholdninger, mens andre er blevet udviklet og tilberedt til aristokratiet. Senere har udbredelsen af moderne køkkenredskaber, madtrends og en generel højnelse af levestandarden præget udviklingen af nye retter. Mens de fleste retters navne giver sig selv, stikker andre ud og giver anledning til gætterier og spekulationer. Madhistoriker Nina Bauer giver her (mulige) forklaringer på 10 mærkelige madnavne.                   

Cæsarsalat

Hvis du gik og troede, at cæsarsalat er opkaldt efter en gammel romersk kejser, kan du godt tro om igen. Salaten er i stedet skabt af en entreprenant italiensk immigrant ved navn Caesar Cardini, som kom til USA under Første Verdenskrig.

Spiritusforbuddet gav ham og hans brødre den lyse idé at etablere en restaurant i Mexico lige på den anden side af den amerikanske grænse. Kombinationen af italiensk mad og muligheden for at købe alkohol gjorde restauranten meget populær hos blandt andre det amerikanske jetset. Den i dag verdenskendte cæsarsalat skal være opstået som resultat af en efterspørgsel så stor, at det var svært for restauranten at følge med, fortæller madhistoriker Nina Bauer.

»Historien er, at restauranten en aften er ved at løbe tør for råvarer, simpelthen fordi den er så populær. Køkkenpersonalet må derfor finde ud af, hvad der er i spisekammeret, og så smide det sammen i en ret. Det var altså salat, brød, parmesan, æg, olivenolie og citron,« siger hun.

Salaten blev så stor en succes, at den kom fast på menukortet, da Caesar Cardini senere flyttede tilbage til USA og åbnede en restaurant i et stort hotel. Familien begyndte samtidig at producere og tog patent på den klassiske stærke dressing, som cæsarsalaten er kendt for.

Italiensk salat og russisk salat

Nu gælder det om at holde tungen lige i munden! Historierne om italiensk salat og russisk salat er nemlig både forvirrende og lapper ind over hinanden, fortæller madhistoriker Nina Bauer. Derfor har vi valgt at gennemgå de 2 majonæsebaserede salater på en gang – og noget kunne tyde på, at vi har misforstået et eller andet herhjemme.  

»I Danmark mener mange, at italiensk salat hedder sådan, fordi farverne er de samme som i det italienske flag – grøn, rød og hvid. Men byder man en italiener på italiensk salat, vil han sige, at det er russisk salat, fordi italienerne mener, den er opstået i Rusland,« siger Nina Bauer.

Også i flere andre europæiske lande får man noget, der minder mere om, hvad vi forstår som italiensk salat, hvis man følger en opskrift på russisk salat.  

»En af de forklaringer, jeg er stødt på, er, at den er opstået i Moskva i 1860’erne på et hotel eller en restaurant. Men det er svært at sige præcist, for det er i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, at alle de her majonæsebaserede salater begynder at dukke op, og det kan godt være svært at finde ud af, hvilken type, der er tale om,« siger Nina Bauer.

Men hvad så med den salat, vi i Danmark kalder russisk Salat? Det må simpelthen være en dansk opfindelse, vurderer Nina Bauer.

»Måske har den fået navnet, fordi den russiske ret, mange kender uden for Rusland, er borsjtj, som jo er rød og lavet på rødbeder. Jeg ved ikke, hvad russerne ville sige, hvis de blev præsenteret for det, danskerne kalder en russisk salat,« siger hun.

Knepkager

Trods navnet, der kunne lede tankerne hen på noget andet, er knepkager ganske uskyldige og ganske tørre. De sprøde småkager er i dag kendt som en sønderjysk specialitet og en fast bestanddel af det sønderjyske kagebord.

Og ”knep”, ja, det er slet og ret den sønderjyske version af ”knæk.”

»Man mener, de hedder sådan på grund af lyden, det siger, når man bider i dem. De er hårde og giver altså det her høje knæk,« siger Nina Bauer.

Knepkager har oprindeligt været noget, man bagte af dejrester efter brødbagningen. Derfor indeholder opskrifter på kagerne både rugmel, hvedemel og andre typer mel, fortæller Nina Bauer.

»Man tog simpelthen de små dejsmuler, der lå tilbage, og blandede dem med fløde eller fedt og sukker, og så bagte man dem.«

Ligesom mange andre småkager og kager er knepkager for alvor blevet udbredt og kommet på opskrift i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet. Det hænger blandt andet sammen med udbredelsen af komfuret i flere og flere husholdninger, fortæller Nina Bauer.

Amagermad

De fleste tænker på et stykke franskbrød og et stykke rugbrød klappet sammen, hvis de bliver bedt om at beskrive en amagermad, men hvorfra navnet kommer, har de færreste nok et bud på. Det er heller ikke helt let at fastslå, siger Nina Bauer. Én af forklaringerne er, at amagermaden har været almindeligt udbredt blandt de hollandske amagerbønder, som drev landbrug på Amager i flere generationer fra midten af 1500-tallet og frem.

»Der er en lidt søgt forklaring, der går på, at den hollandske rugbrødstype er meget mere porøs og smuldrer meget nemmere end den danske, så derfor måtte man jo lægge et stykke franskbrød nedenunder for at holde sammen på det,« siger Nina Bauer.

I Vestjylland findes en anden betegnelse for et stykke rugbrød klappet sammen med et stykke franskbrød. Her vil nogle kalde det en kærestemad, forklarer Nina Bauer.

Læs mere om