Mad med mælkebøtter: Sådan høster og tilbereder du den gule ukrudtsplante

Kom med mælkebøtteentusiast Lene Ejlersen ud og høste mælkebøtter til middagsmaden og lær, hvordan du kan tilberede den udskældte gule ukrudtsplante. Mælkebøtten kan både syltes, steges og bruges i salater, og den kan blive til sprøde chips eller sød saftevand.

Sådan kan du bruge mælkebøtten

Indehaver af vildnis.com Lene Ejlersen høster mælkebøtter og fortæller, hvordan du kan bruge de forskellige dele af planten i maden.

Mælkebøttehjerter stegt med pølse, kikærter og ramsløg

Se Lene Ejlersen tilberede friskplukkede mælkebøttehjerter.

Server sprøde chips og sød saft til sommergæsterne

Hvad med at byde på en omgang salte mælkebøttechips eller sød og kold mælkebøttesaft, næste gang du får gæster? Opskrifterne herunder er fra bogen Sank af Johanne S. Bjørndahl og Julie Swane udgivet på forlaget Turbine.  

Mælkebøttechips

  • 20 flotte mellemstore 
  • mælkebøtteblade
  • Lidt olivenolie 
  • Salt

Skyl mælkebøttebladene, og dup dem tørre. Kom dem i en skål, og vend dem grundigt i lidt olie og salt. Bred dem ud på en bageplade med bagepapir, og bag dem i ovnen ved 200 grader i ca. 5 minutter. Hold øje med dem, så de ikke bliver brændte.

Mælkebøttesaft 

  • 200 mælkebøtteblomster
  • 5 dl vand 
  • 5 dl sukker

Nip de gule kronblade af mælkebøtteblomsterne, så de grønne »bunde« på blomsten ikke kommer med, da det gør saften bitter. Kom de gule blade i en skål, der kan tåle varme, eller et stort syltetøjsglas. Kog vand og sukker op, og hæld det over bladene. Lad det trække til dagen efter. Si saften på andendagen, og lad den koge kort op. Rens og skold saftglas grundigt, og hæld saften på.

Se, hvad vi ellers skriver om: #mad, #udendørs, #køkkenråd og #planter