Liste med 21 ideer til gaver, du kan give din far

Far kan være svær at købe gaver til. Desuden ved mange mænd ikke, hvad de ønsker sig. Her er en inspirerende liste med gaveforslag. Forhåbentlig er der et par af tingene, din far vil være glad for at få i fødselsdagsgave.

Meld ham til et kursus i ølbrygning, biavl eller faldskærmsudspring.

Mange mænd ønsker sig kun piberensere og tennissokker – her er et par alternativer

Et abonnement på et magasin - det kan være alt fra et fiskeblad til et magasin om fotografering eller Samvirke.

En kløpind til ryggen. De findes i flotte gentlenman-udgaver i stål og de mere rå i træ.

En bog med billeder af familien, hvor far er i centrum på forsiden.

Gaver fra maduniverset

Rullepølsepresse.

Nørdet bog om te eller kaffe, så han kan lære alt om Darjeeling eller espresso og komme med kloge kommentarer under morgenmaden.

En morter, så han selv kan stå og kvase de hele krydderier til gryderetten.

Isterninger i stål eller sten, så der ikke kommer vand i drinken, når man bare ønsker at køle den ned.

Luksus BBQ-grillsæt, så han har det helt rigtige udstyr til grillen.

Gaver fra det elektroniske gadgetunivers

Cover til telefonen med et personligt billede. Billedet kan være af børnene, børnebørnene, hans yndlingsøl eller havetraktoren.

Lille læselampe til at klipse fast på bogen, så han kan læse i senge uden at genere sin kone med lyset fra sengelampen.

Et USB-stik. De findes i mange sjove og finurlige udformninger, og de fleste har brug for et i ny og næ. De findes blandt andet, så de ligner en korkprop, en fodbold eller et stykke træ.

Elektronisk P-skive.

Oplevelser du kan invitere far med på

Et gavekort til en rigtig barbersaloon, så han kan få skrabet skægget af og få lidt kindmassage.

Køb en koncertbillet til ham og dig selv, eller giv ham to billetter, og lad ham tage en kammerat med.

Meld ham til et kursus i ølbrygning, biavl eller faldskærmsudspring.

Friluftsgaver

En god lommelygte.

Schweizerkniv.

Uldstrømper - så han kan holde fødderne varme på gåturen.

Sportsgaver

Et årsabonnement til det lokale stadion.

Fodboldstøvler. Find ud af, hvilket mærke hans yndlingsfodboldspiller spiller i, og køb et par magen til.

En times personlig træning i et fitnesscenter eller på en sportsplads. Så kan han komme i gang med at træne eller pudse sin stil af, ligegyldig om han dyrker fitness, fodbold eller danser line dance.

Se, hvad vi ellers skriver om: #mænd, #gaver og #familie