Leonora Christina Skov: Jeg har aldrig haft et biologisk ur

Nej tak. Leonora Christina Skov er forfatter og har valgt et liv uden børn.

Leonora Christina Skov vælger bøgerne i stedet for børnene, og hun har netop udgivet sin fjerde roman, Førsteelskeren.

Hvorfor har du valgt ikke at få børn?

Jeg lever af at skrive, og jeg er væk fra Danmark halvdelen af året. Det betyder meget for min kreativitet – jeg skriver simpelthen bedre, når jeg er væk fra hverdagen. Derfor passer børn dårligt ind i mit liv. Børn ville betyde, at jeg skulle træffe nogle heftige fravalg, og de fravalg har jeg ikke lyst til.  Min uafhængighed er vigtig for mig.
Jeg tror såmænd, at jeg kunne blive en god mor, men jeg er sikker på, at jeg er en bedre forfatter, og jeg har aldrig haft et biologisk ur, der tikker.

Er det ikke bare, fordi du kun er 36 år og lesbisk?

Lesbiske får altså også børn. Men det er, som om der skal være en årsag til, at jeg vælger børnene fra. Det er ikke godt nok, at jeg bare ikke har lyst til dem. Forældre har brug for nogen til at bakke op omkring, at det er attraktivt at få børn. Men det er det ikke for mig.
Jeg mener, at mange kvinder får børn, fordi det forventes af dem. Børn bliver en sovepude for kvinder, der ikke ved, hvad de ellers skal lave. De synes så, at livet får mening, når de får børn. Så er de »mor«! Så er de gode samfundsborgere. Men mange kvinder lever ureflekteret og bukker under for et ydre pres. Jeg ser det tydeligt i den »moderskabskult,« der findes på Facebook, hvor mødre konstant smækker billeder op af deres børn. Man bliver jo bombarderet af kernefamilien, men den er altså ikke noget for mig.

Hvordan oplever du, at omverdenen ser på dit valg?

Min selvrealisering bliver gjort til noget negativt, og min livsstil bliver tolket, som om jeg er egoistisk. Folk spørger, om jeg ikke er bange for at blive ensom, når jeg bliver gammel. Det er simpelthen hardcore disciplinering – få børn, eller du bliver ensom! Men er vi ikke alle bange for at blive gamle alene og dø i ensomhed? Børn eller ej?
Typisk bliver jeg også spurgt, om jeg ikke er bange for at fortryde, at jeg ikke har fået børn. Men man træffer jo mange valg i livet, man risikerer at fortryde på et tidspunkt.
Der er også folk, der fortæller mig, at jeg ikke ved, hvad jeg går glip af, og som mener, at jeg lever et kærlighedsløst liv, fordi jeg må forstå, at den kærlighed, jeg har i mit liv, ikke er den rigtige. Den sande kærlighed findes kun mellem mor og barn.

Hvordan påvirker det dig?

Jeg ville aldrig tænke over mit valg, hvis ikke det var, fordi jeg hele tiden bliver konfronteret med det. Jeg føler, at jeg konstant skal forsvare min beslutning, og jeg forstår ikke, at det er så vigtigt at få mig puttet ned i kassen til dem, der har børn. Jeg oplever, at folk med børn ser mig som en trussel, men hvordan kan jeg være det? Jeg er jo bare mig.
Samtidig bliver jeg vred, for det er indiskret. En utidig indblanding i mit liv, og en befamling af mit privatliv, jeg ikke ønsker.

Se, hvad vi ellers skriver om: #forældre