Københavns Fødevarefællesskab: Frivillige med et grønt formål

Det giver god mening at arbejde gratis, hvis gulerødderne, der skal pakkes, er produceret lokalt og økologisk. Samvirke er taget på besøg i Københavns Fødevarefællesskab

Frederik Rye , Lykke Axelsen og Janus Agerbo udgør pakkeholdet. Flere ton grøntsager bliver hurtigt uoverskueligt, men det er deres ansvar, at alle får deres grønt i denne uge.

Fordeling af 4,5 ton grøntsager

Hver onsdag forsøger en flok frivillige i Københavns Fødevarefællesskab at kontrollere kaos, når 4,5 ton frugt og grønt læsses af i indkørslen hos Cirkus Panik i Vanløse. Kartofler og gulerødder ligger i store bunker i indkørslen og venter på at blive sorteret og sendt ud til fællesskabets lokalafdelinger.

»Nørrebro skal have 110 kilo gulerødder. Det må blive 11 poser,« lyder det. 

11 poser bliver lagt på Nørrebro-pallen. Nu mangler bare de sidste 40 poser med gulerødder. Herefter gælder det kartofler, bønner, rødbeder og meget andet, som også ligger og venter på at blive fordelt.

Værdierne samler de frivillige

Fælles for de tre frivillige, der er på vagt i Vanløse, er lige nu de sorte fingre og altid kærligheden til grøntsagerne.

Fødevarefællesskabets hensigter om lokal, økologisk produktion og gode forhold for miljøet er vigtige værdier for mange af de frivillige. Værdier, som de godt gider arbejde gratis for. Netop værdierne er vigtige, når danskerne finder frivilligt arbejde. Ifølge Torben Fridberg, der forsker i frivillighed ved SFI, er målet og meningen med frivilligheden en vigtig faktor.

»Danskerne bliver for det meste frivillige, fordi de bliver opfordret til det, men hvis de skal blive ved med at arbejde frivilligt, er det vigtigt, at de synes, at formålet med deres arbejde er fornuftigt.« 

Når arbejdet med at pakke grøntsager er omme, kan de frivillige købe en pose med 6-8 kilo frugt og grønt for 100 kroner.

gjfjgf

Nærproducerede grøntsager uden omveje

Posens indhold er dikteret af stramme regler og krav om bæredygtighed, miljøhensyn, økologi og lokale producenter. Det er et oprør mod den måde, som mange af supermarkedernes plasticindhyllede og fjernproducerede grøntsager kommer frem til køkkenbordet på, og for mange af de frivillige er det den primære grund til at engagere sig i fødevarefællesskabet. 

»Jeg synes, der er noget galt med den måde, som vi producerer vores grøntsager på konventionelt. Det meste transporteres langvejsfra og pakkes i plastic. Derfor er fødevarefællesskabet et naturligt valg for mig. Man er nok ikke medlem, hvis man ikke har tænkt over måden, som vores grøntsager produceres på,« siger Janus Agerbo, der blev medlem på Ydre Nørrebro i slutningen af 2011.

Han er en del af det tre mand store modtagerhold i Vanløse, som skal sørge for, at grøntsagerne kommer det rigtige sted hen. Sammen med Frederik Rye og Lykke Vils Axelsen fra Ydre Nørrebro-afdelingen får han overblik gulerødder, æbler og auberginer. 

Idealismen må ikke glemmes

I løbet af dagen vokser bunken af grønt sig større og større, i takt med at flere landmænd kommer og læsser af fra trailerne. De fleste af producenterne kommer selv kørende med deres bidrag. Et af fællesskabets hovedpunkter er, at der skal være kort fra producent til forbruger, og derfor er alle landmændene sjællandske med nogle få fynske undtagelser. Den korte transport er et miljøhensyn, der falder i god jord hos de frivillige.

»Principperne om, at det er lokalt dyrket, og at profitten går direkte til landmanden, tiltaler mig meget. Mellemleddet er skåret væk sammen med transporten,« siger Frederik Rye, mens han slæber æbler fra Slangerup i Nordsjælland fra traileren og over på pallerne. »Jeg tror ikke, man skal glemme den idealisme, der er i foretagendet.« 

Derfor bliver vi frivillige

De fleste bliver frivillige, fordi de bliver opfordret til det, men en stor del, især unge, bliver frivillige, fordi de interesserer sig for et specifikt område, hvor de kan hjælpe med en frivillig indsats.

Interessestyringen gør, at vi bliver frivillige, fordi vi kan identificere os med det mål, som den frivillige organisation arbejder frem imod. Om det så er at producere bedre grøntsager, afhjælpe ensomhed blandt ældre eller stoppe sult i den tredje verden.

Det er vigtigt for de frivillige, at de føler, at deres frivillighed giver udslag i et større billede, hvor de mener, der mangler fokus. Som for eksempel når Københavns Fødevarefællesskab indgår i et større miljøperspektiv, som de frivillige kan forene sig med.

KBHFF er en nødvendig omstilling

Efter kaos er kontrolleret, og pallerne er pakket til afdelingerne, dukker chaufførholdet op. Sorteringen er færdig, og resultatet er, at de ni lokaleafdelingers paller er blevet et sammensurium af farver. Grønne bønner, orange gulerødder og brune kartofler ligger i store bunker. Johannes Hartkopf-Mikkelsen er dagens chauffør, han meldte sig for nylig meldte ind i lokalafdelingen på Amager.

»Jeg hørte lydbogen Den Store Omstilling, der handler om den nødvendighed, der er i at omstille sig til lokale økologiske producenter, og det synes jeg, var helt rigtigt,« siger han.

Ifølge ham giver det også noget til velværet at være frivillig. 

»Jeg føler mig gladere efter tre timers frivilligt arbejde end efter tre timers almindeligt arbejde.«

asdasfd

Miljøbevidste frivillige på pakkeholdet

På Østerbro skal der pakkes 50 poser denne uge. De store poser med grønt hives ud af bilen og slæbes indenfor. Poserne bliver åbnet, og indholdet væltes ud, så det kan vejes og pakkes. Syrlig duft fra æbler blandes med lugten af jord fra rødbeder og kartofler.

De stofposer, som der normalt bliver pakket i, er låst inde, og nøglen er væk. Derfor bliver de nødt til at pakke i plasticposer i stedet. Det passer ikke de miljøbevidste frivillige særligt godt. 

»Der flyder jo allerede øer af plast rundt i Stillehavet uden vores hjælp.«

Det er et forsøg på at redde kloden

Sara Møller Christensen står for afvejningen af kartofler og gulerødder. Et kilo af hver, bliver lagt i vægten og forsvinder ned i posen, før hun sender den videre. Hun drømmer om en køkkenhave, men fødevarefællesskabet er for hende det næstbedste.

»Det er rart at komme herned og få jord mellem hænderne, når man ikke er vant til det. Jeg var nærmest helt høj, da jeg gik hjem fra min første vagt.«

Ved siden af hende står Troels Schmidt. Ifølge ham er det miljøhensynet, der fik ham og konen til at melde sig ind i fødevarefællesskabet. 

»Jeg er helt klart med for miljøet. Jeg vil gerne redde kloden. At man så spiser godt samtidig, gør jo ingenting,« siger han og griner. 

Se, hvad vi ellers skriver om: #bæredygtighed, #fødevarer og #frivillighed