Knæk din genetiske kode

Amerikansk firma tilbyder gentest til den almindelige forbruger, så du nemt og billigt kan få svar på om du er disponeret for en lang række sygdomme

Bestil. Spyt. Send. Klik.

Så simpelt er det, at tage en gentest hos det amerikanske firma 23andMe.
Og så har du svar på, om du har arvet din morfars skaldede isse,
familiens historie med sukkersyge og om dit fremtidige jeg har
sandsynlighed for at få tarmkræft.

Hvad du vil gøre med den viden er derefter op til dig selv.

SPYT,  SEND OG FÅ SVAR

Testen bestilles på www.23andme.com, som man derefter modtager med posten – så er det bare at spytte i et lille rør, sende testen tilbage til laboratoriet, og voila, 4-6 uger senere har du adgang til din genetiske landevej online. Med en pris på lige over 2.000 kroner har de fleste råd til at hoppe med på turen.

Spørgsmålet er dog om den almindelige forbruger er parat til at få denne information. Hvordan forholder man sig til, at man har stor sandsynlighed for at få en livstruende sygdom?

IKKE FOR ALMINDELIGE MENNESKER

Gentesten skubber til debatten om genetik og etik. Thomas G. Jensen fra Etisk Råd mener, det er vigtig, at der følger en grundig, kvalificeret rådgivning med.

»Tolkningen af gentests er et arbejde for eksperter, det kan almindelige mennesker ikke forholde sig til,« siger han.


23andMe

Læs mere i aprilnummeret af Samvirke, hvor vi har interviewet grundlæggerne bag 23andMe samt taget testen selv.

Se, hvad vi ellers skriver om: #sundhed, #helbred og #genetik