Kiselgården, hvor biodynamiske krydderurter er dyrket med kærlighed

Hver plante fra Kiselgården kommer ud til forbrugerne med en lille teske livskraft, der er lavet af kompost fra kamilleblomst, mælkebøtteblomst, røllikeblomst g brændenældeblomsterkompost, og i jorden er et stænk kisel, som er solkraft efter de biodynamiske principper.

Koriander fylder for tiden godt i Kiselgårdens produktion af krydderurter. På denne dag sender Ejgil Rasmussen 90 kasser til Coop

Dyrkning følger den biodynamiske kalender

Det er en varm, overskyet onsdag i midten af august,og det er snart bladdag. Det kan man læse i den opslåede biodynamiske kalender inde i drivhuset hos krydderurteavler Ejgil Rasmussen ved Ugerløse på Vestsjælland. Ejgil Rasmussen lader højre hånds pegefinger glide ned over datoer med symboler, der viser, hvordan månen og planeterne Jupiter, Merkur, Venus, Mars og Neptun står på himlen og påvirker væksten ifølge de biodynamiske principper. Fingeren stopper ud for datoen den 12. og ordet bladdag, der begynder klokken 19 og varer to døgn. Det er gunstige dage til at så flere af de krydderurter, der står tæt som en grøn armé i drivhusene rundt om ham.

»Det er astrologi for planter, og det virker,« siger Ejgil Rasmussen. 

»Jeg har set eksempler på 18-20 procent merudbytte ved at så på gunstige dage,« fortæller han. 

Biodynamisk gård i 30 år

Ejgil og Lis Rasmussen har drevet Kiselgården efter biodynamiske principper i 30 år. De sidste 25 år har de solgt grøntsager og krydderurter først til Irma og siden til butikker i hele Coop. Et af de store drivhuse har de fyldt med specielle krydderurter til restauranter som Noma, Relæ, Geranium og Manfred og den lokale Elmely Kro. Her gror bronzefennikel med blade, der ligner filigrantynde metaltråde, ærteskud med spæde blade, rød spinat og hurtigtvoksende tallerkensmækkere, der skal sås hver uge. De skal være unge, når de sendes af sted til restauranterne, ellers bliver de møntformede grønne blade for store til de tallerkener, de skal ende på.

Planterne vandes med kisel

Til Coops butikker har Ejgil Rasmussen i dag pakket 48 kasser timianplanter og 90 kasser korianderplanter. Vi skridter plantegeledderne af i et af de lange drivhuse, som Ejgil Rasmussen har bygget med egne hænder. Han præsenterer urterne som sine timianbørn og korianderteenagere. Potternes bund overrisles af et vandingsanlæg med cirkulerende, genanvendeligt vand tilsat kisel, som Lis her til morgen har rørt ud i en dyb trætønde. Kisel er et præparat af kvartskrystaller, der indgår i den biodynamiske dyrkning. Ejgil Rasmussen kalder det for mineralsk solskin. Det giver velsmag og sødme, er næringsholdigt og stimulerer modningen, forklarer han.

"Vi var ildsjæle"

Vi var ildsjæle. Ejgil Rasmussen var udlært gartner og 22 år, da han tog et ophold på den nu nedlagte og åbne højskole Søtoftegård ved Ringsted. Her hørte han om biodynamisk landbrug, antroposofi og den østrigske filosof Rudolf Steiner og blev så inspireret, at han fortsatte på højskolen i 15 år som underviser og gartner. Lis mødte han på højskolen, hvor hun også underviste. For 30 år siden købte de Tidselbjerggaard ved Ugerløse, døbte den om til Kiselgården og begyndte deres biodynamiske landbrug med 70 køer, kvier og kalve og levering af økologisk mælk til Arla. De var med til at stifte Økologisk Landsforening og tog initiativ til etablering af Rudolf Steinerskolen Freja Skolen, da det første af børnene, Gaia, var vokset ud af barnevognen og nærmede sig skolealderen. Skolen ligger der stadig ved store Merløse på Midtsjælland, og alle fire børn, Gaia, Kira, Laila og Ask, har gået på den.

»Vi var ildsjæle uden lige. Der var ikke det, vi ikke kunne finde på. Vi skulle jo lige se, om det overhovedet kunne lade sig gøre, og det kunne det,« siger Lis Rasmussen.

Nu koncentrerer de sig om krydderurter

De to har i dag trukket sig tilbage fra Kiselgården og bor i et flaskegrønt træhus, som Ejgil har tegnet og bygget på et hjørne af grunden bag drivhusene. Den gule Kiselgård med grønne vinduesrammer og rødt teglstenstag er overladt til det yngste barn Ask og svigerdatteren Amy. Nu er det dem, der dyrker biodynamiske grøntsager og leverer dem til blandt andet Aarstidernes grøntsagskasser. Lis og Ejgil koncentrerer sig om krydderurterne.

Planterne gror i bløde potter

Måske kender du Kiselgårdens krydderurter med den bløde, grålige potte, der er speciel for Kiselgården. Den er fremstillet af presset spagnum og træfiber, er let nedbrydelig, og  kan plantes sammen med krydderurten hjemme i krukken eller køkkenhaven. Ejgil og Lis Rasmussen har tidligere brugt røde lerpotter, men måtte erkende, at det ikke var realistisk at skabe et genbrugssystem af potter. Kunderne blev faktisk lidt irriterede over at ophobe urtepotterne hjemme under køkkenvasken og fik dårlig samvittighed over, at de stod der til ingen nytte. 

Emballagen på krydderurterne viser et 20 år gammelt foto af Lis og Ejgil i et af drivhusene. Ejgil i en grøn T-shirt, som er typisk for ham. Træhuset, han bor i, og peugoten har samme farve. 

»Jeg kan lide grønt. Det er jo håbets farve,« siger Ejgil Rasmussen.

Økologi er nemmere at forstå end biodynamisk dyrkning

Emballagen fortæller ikke om de biodynamiske principper. Det er økologien, der lægges vægt på, og krydderurterne er jo både økologiske og biodynamiske. Lis og Ejgil har accepteret, at der ikke kan lægges lige meget vægt på begge dele. Det er vanskeligere at kommunikere den biodynamiske del end den økologiske, og under alle omstændigheder er det svært at kommunikere begge dele på samme emballage. Men hver lille biodynamisk krydderurt fra Kiselgården er vandet med et stænk kisel og rummer en knivspids kompost af røllikeblomst, mælkebøtteblomst, kamilleblomst og blomstrende brændenælder, der blandes i jorden i små doser. Til fem kubikmeter jord er det en teske livskraft, som Ejgil Rasmussen kalder det. •

Se, hvad vi ellers skriver om: #økologi, #miljø, #bæredygtighed, #krydderurter og #produktion