Kend dine økologimærker

Økologi kan være mærket på flere forskellige måder. Men hvad betyder de forskellige økologimærker? Bliv klogere på Ø'et, EU's grønne blad og de mange private økologimærker fra vores nabolande. Grundlæggende for alle mærkerne er, at økologisk produktion handler om at skabe en bæredygtig landbrugs- og fødevareproduktion

Ø'et

Ø-mærket er din garanti for, at producenten overholder kravene i EU-forordningen om økologi. For eksempel skal økologiske slagtesvin have adgang til det fri, og økologisk forarbejdet kød såsom leverpostej og spegepølse må ikke indeholder farvestoffer eller kunstige aromaer.



Alle økologiske varer, der er produceret i EU, kan få det røde Ø, når de kommer til Danmark, men i Danmark har vi visse ekstra krav til økologien, som vi dog ikke må stille til de importerede økologiske varer.

EU's grønne blad

Økologiske produkter, der sælges i Danmark, er ofte mærket med både det danske Ø og EU’s økologilogo. EU's grønne blad står for det samme som det røde Ø.

Producenterne af økologi skal leve op til EU's regler for økologi, og varerne skal være sporbare.

Producenter af økologiske fødevarer i EU bliver kontrolleret en gang om året.

Änglamark

Änglamark er økologiske, miljø- eller allergivenlige produkter af høj kvalitet.

Alle fødevarer er økologiske. De er enten mærket med det røde Ø eller EU’s økologimærke.

Tekstiler er produceret af 100% økologisk dyrket bomuld og mærket med Svanen. Når bomulden er økologisk, er der ikke brugt pesticider, kunstgødning og gensplejsning.

Det Økologiske Spisemærke

Når du spiser på restaurant, i kantinen, eller når børnene får mad i vuggestuen, kan du orientere dig efter Det Økologiske Spisemærke.



Det Økologiske Spisemærke er din garanti for, at der serveres økologiske fødevarer. Det Økologiske Spisemærke er statskontrolleret ligesom Ø-mærket.

Mærket findes i 3 forskellige varianter og viser, hvor stor en del af de indkøbte føde- og drikkevarer på spisestedet der er økologisk.



Bronzemærket viser, at mellem 30 og 60 procent er økologi. Sølvmærket betyder, at der er 60 til 90 procent økologi, mens guldmærket er lig med 90 til 100 procent økologisk mad og drikke.

KRAV

Et svensk privat mærke for økologi. Producenter, der certificeres af KRAV, producerer økologiske fødevarer med særskilte krav til dyrevelfærd, sundhed, social ansvarlighed og klimapåvirkning.



KRAV er en privat forening, og der er altså ikke – som i Danmark – tale om statskontrolleret økologi.

Svenske KRAV certificerer både økologiske fødevarer og nonfoodprodukter. Når det gælder tekstiler, garanterer et KRAV-mærke, at bomulden er økologisk dyrket.

Derudover stilles der særlige krav til, at den senere forarbejdning af bomuld, læder og uld foregår under kontrollerede forhold.

Bio Siegel

Bio Siegel-mærket er det tyske statslige økologimærke. Der findes andre tyske økologimærker, men dette er den tyske stats forsøg på at lave et mærke, som samler de andre. Mærket lever som minimum op til EU’s økologiregler.

Soil Association 

Englands førende organisation for certificering af økologisk mad, tekstiler mm.

Den engelske private organisation Soil Association har egne kriterier for økologisk produktion, som på visse punkter er mere restriktive end EU’s krav til økologiske produktion. Et produkt skal indeholde minimum 95 procent økologiske råvarer og være GMO-frit for at få mærket.



Desuden har organisationen kriterier for fiskeopdræt og økologisk bomuld.

Når det kommer til bomuld, har Soil samme regler som GOTS (se næste mærke). 95 procent af bomulden skal altså være økologisk.

GOTS

Et globalt økologimærke. Hvis der står GOTS organic på tøjet, skal 95 procent af bomulden være økologisk. Hvis der står made with organic, skal minimum 70 procent af bomuldsstoffet være økologisk.

GOTS stiller krav om, at tøjet er forarbejdet miljørigtigt på fabrikken, og det må desuden ikke indeholde ftalater.



Økologi handler om levende væsener - altså planter og dyr. Så tekstiler som nylon eller polyester kan aldrig være økologiske, fordi de er lavet syntetisk og altså ikke af planter eller dyr.

Men de syntetiske tøjfibre er ikke nødvendigvis mere forurenende at producere end de naturlige, der kræver ekstremt store mængder vand at producere.

Oeko-Tex

Ikke et økologimærke, selvom det kunne lyde sådan. Her stilles ikke krav til, at bomulden skal være økologisk. Oeko-Tex stiller krav til, hvilke restkemikalier der må være i tøjet, når det lander hos forbrugeren, men ikke krav til produktionen.

Derimod siger det ikke noget om, hvordan og med hvilke stoffer tekstilet er blevet produceret. Enkelte ftalater må ikke anvendes i tøjet.

Svanemærket

Svanemærket er ikke et økologimærke men en tidsbegrænset certificering. Det stiller produktspecifikke krav, der skal sørge for, at det enkelte produkt er bedre for miljøet og dig som forbruger.

Hvis du finder det på bomuldstøj, skal mindst 10 procent af bomuldstøjet være lavet af økologisk bomuld og være fremstillet miljøvenligt på fabrikken.

Desuden må tøjet ikke indeholde stoffer, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Svanemærket

Svanemærket er ikke et økologimærke men en tidsbegrænset certificering. Det stiller produktspecifikke krav, der skal sørge for, at det enkelte produkt er bedre for miljøet og dig som forbruger.

Hvis du finder det på bomuldstøj, skal mindst 10 procent af bomuldstøjet være lavet af økologisk bomuld og være fremstillet miljøvenligt på fabrikken.

Desuden må tøjet ikke indeholde stoffer, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Blomsten

Ikke et økologimærke men et miljømærke. Mindst 10 procent af bomuldstøjet med blomsten skal være lavet af økologisk bomuld. Bomuldstøj til børn under 3 år skal være fremstillet af 95 procent økologisk bomuld.

EU’s miljømærke Blomsten stiller desuden krav til fremstillingsprocessen, fra bomulden lander på fabrikken, til den ender i de danske butikker, herunder krav til de anvendte kemikalier.

Fairtrademærket

Ikke et økologimærke. Mærket er en garanti for, at bønder og arbejdere i ulande er sikret ordentlige arbejdsforhold og en minimumspris for deres produkter.



Bønderne skal være organiseret i kooperativer og indgå i en aftale med Fairtradeorganisationen om, at kooperativerne opfylder krav om mere miljøvenlig produktion og bedre arbejdsvilkår.

Der findes også en anden variant af Fairtrademærket, hvis farver er hvid, grøn og blå. Varianten angiver, når et produkt indeholder en ingrediens, der er er handlet på Fairtrade-vilkår. Det vil fremgå af produktets indpakning, hvilket ingrediens der er tale om.

SKAL eko

Anerkendt hollandsk certificering af økologiske bomuldstekstiler. Mærket garanterer, at bomulden er økologisk dyrket, og det vil sige uden pesticider, kunstgødning og gensplejsning.



Derudover er der skrappe regler for, hvilke kemikalier tekstilerne må behandles med og indeholde, når de når ud til forbrugeren.

ASC-mærket

ASC-mærket er etableret af Verdensnaturfonden og Dutch Sustainable Initiative. Mærket minder meget om Ø'et, men stiller ikke krav til, at fiskene har fået økologisk foder.

ASC-mærket markerer, at fisken er opdrættet ansvarligt og miljørigtigt, hvor vand-, plante- og fiskemiljøet er så bæredygtigt som muligt, og hvor arbejdsforholdene er i orden.

MSC-mærket

Den uafhængige nonprofitorganisation Marine Stewardship Council står bag mærket MSC-mærket. Det markerer, at vildtfangede fisk- og skaldyr lever op til en række krav om bæredygtigt fiskeri og sporbarhed. Vildfangede fisk kan ikke få økologimærket.

MSC stiller bl.a. krav til, at fiskeproduktet kan spores tilbage til det bæredygtige fiskeri, og at fiskerierne værner om økosystemer og fiskebestande.

Fiskerier undersøges minimum en gang om året for, om de lever op til MSC-standarderne.