Kartoffelavl med udsigt til isbjerge

Sveden pibler frem på 53-årige Ferdinand Egedes pande. Over ham banker solen ned fra en skyfri himmel, termometeret viser 18 efterårsgrader, og på pladsen foran ham står cirka tyve paller lastet med store poser kartofler.

De skal pakkes ind i pap, plasticwrappes og mærkes, før dagen er omme, for i morgen kommer sæsonens andet fragtskib for at hente i alt cirka 60 paller med omkring 30 ton kartofler. Derfor knokler Ferdinand sammen med sin bror Ole og to medhjælpere.

Og det er alt sammen meget vel.

Dagligdagen rummer masser af hårdt arbejde for landmænd verden over. Hverdagsbilledet krakelerer imidlertid, hvis man løfter blikket fra deres arbejde og kigger sig lidt omkring - for få landmænd kan have en lige så smuk arbejdsudsigt som brødrene Egede. Deres gård og marker ligger i en fjeldomkranset dal ved navn Eqaluit Ilua i bunden af en sydgrønlandsk fjord, og rundt omkring i fjorden er der med rund hånd strøet majestætiske isbjerge.

Grønlands enorme indlandsis begynder mindre end ti kilometer fra kartoffelmarkerne.

Vi er med andre ord under arktiske himmelstrøg, men de to brødre, der sammen driver Grønlands største landbrug, er ikke desto mindre succesrige landmænd, der tjener penge på en hastigt voksende kartoffelproduktion samt majroer og fårehold.

Det kan de og den voksende skare af andre landmandskolleger takke klimaforandringer og højere temperaturer for.

»Der er blevet meget varmere - det er der ingen tvivl om. Der er i hvert fald blevet bedre dyrkningsforhold for os,« konstaterer Ferdinand Egede i en nødtvungen pause fra arbejdet.

En af forklaringerne på landbrugsmiraklet er, at sommerdagene varer tyve timer. Kun ganske små temperaturstigninger får derved lov til at virke over meget længere tid end i for eksempel Danmark.

En sjældent god historie.

I tørre tal har det betydet, at brødrene, siden de begyndte med kartoffeldyrkningen i stor skala i 1998, er gået fra en årsproduktion på 27 tons til en forventet rekordhøst på omkring 100 tons i år. Brødrene er selvfølgelig også blevet bedre til at optimere høsten ved for eksempel at vande, men de varmere og længere sommermåneder har været altafgørende.

»Mine forældre prøvede også at dyrke kartofler tilbage i halvfjerdserne, men dengang kom der rim om natten, og det ødelagde en stor del af høsten,« fortæller Ferdinand Egede, der er den yngste af de to. Storebror Ole, der i dag betjener en af gårdens tre traktorer, er 56 år gammel.

De glade grønlændere er også et særsyn set i større perspektiv. De er således nogle af de meget få mennesker verden over, der mærker en positiv konsekvens af de globale klimaforandringer.

De nye tider i syd har fået Grønlands Selvstyre, der ellers i høj grad er afhængigt af importvarer, til at satse på landbrugssektoren ved blandt andet at yde opstartsstøtte til nye landmænd og ved at tilbyde rådgivning via Konsulenttjenesten for Landbrug. Samme tjeneste driver en forsøgsstation, hvor potentialet ved nye grønsagsarter afprøves. Tjenesten har også på forsøgsbasis plantet Grønlands første egentlige skov og stiftet et mindre mejeri til mælken fra den støt voksende kvægbestand.

Den fungerende leder af Konsulenttjenesten for Landbrug, chefkonsulent Aqqalooraq Frederiksen, har overblikket over, hvor meget potentiale der er i landbrugssatsningen - og det er ikke så lidt: »I år når vi nok op på 130 ton kartofler i alt, og det er næsten halvdelen af Grønlands kartoffelforbrug. Jeg tror, vi har mulighed for at dyrke 50 procent af hele vores grøntsagsforbrug selv.«

Grønlandsk grønt.

Dermed også sagt, at den nye landbrugssektor har materialiseret sig som en helt ny hyldevare i supermarkederne i rigsfællesskabets nordligste medlem: Grønlandsk grønt. I Brugsen i Nuuk er der således store stakke af primært brødrene Egedes kartofler, og andre landmænd har leveret majroer, kinakål og forskellige salater. Direktøren for Brugsen i Grønland, Olav Thomsen, er meget begejstret for de nye varer - så begejstret, at han har besluttet at holde prisen på dem kunstigt nede, så de kan konkurrere med de varer, han importerer.

I alt har Brugsen i Grønland i år købt 70 tons kartofler og 10.000 styk andre grøntsager. Selvom det lyder af meget, udgør det dog stadig kun to procent af det samlede grøntsagssalg.

Men chefkonsulenten tror altså på langt større andele i fremtiden, og det takker han det varmere vejr for. Han er dog ikke blind for forandringernes mange negative konsekvenser andre steder.

»Det er et dilemma. Det er klart, at hvis det ikke er godt for andre mennesker, så er det ikke godt, men det giver altså nogle nye muligheder for Grønland - især for de grønlandske bønder,« konstaterer han.

Klimaproblemer og muligheder.

Der er dog også dæmoner i kartoffeleventyret i Sydgrønland. Lige nu høster landmændene frugten af den ene grad, som temperaturen ifølge DMI i gennemsnit er steget i dette område af verden siden midten af firserne. Det har givet rekordhøst, men ikke uden problemer. Brødrene Egede har måttet lære at forholde sig til ukrudt, og et andet, meget større problem er svigtende nedbør. Det sidste førte til meget mindre høst end forventet i både 2007, 2008 og 2009, men brødrene er nu klar til en gentagelse, for de har trukket vandrør fra den elv, der løber lige ved siden af deres tre huse: De er også begyndt at lægge fiberduge, som holder på både varme og fugt, ud over kartoffelplanterne.

Noget tyder dog på, at nedbørsproblemmet vil blive løst af sig selv af de selv samme klimaforandringer - og at landbrugsmulighederne bliver endnu større. Arktis er nemlig et af de steder, hvor klimaforandringerne bliver mest markante. DMI og andres modelberegninger viser således temperaturstigninger på yderligere to grader i Sydgrønland i 2080 (og op til 6-8 grader i Nordgrønland) og nedbørsstigninger på 20-30 procent i samme periode.

Det er voldsomt dårlige nyheder for den nærliggende indlandsis og for de kystområder verden over, der kommer til at mærke havstigningerne, når den smelter, men grund til stor optimisme for de to brødre og deres kolleger.

De risikerer godt nok at miste udsigten til isbjergene i fjorden, men de og deres børn kan se frem til masser af hårdt arbejde og øget indtjening.

Kilder: DMI, Nunalerineq, Sermitsiaq.

Vin i Nordeuropa

Når man kigger på konsekvenser af klimaforandringer, er der bemærkelsesværdigt få positive historier - langt de fleste mennesker betaler, eller kommer til at betale, en høj pris for højere temperatur, stigende vandstande og vildere vejr.

Det er meget karakteristisk befolkninger, der i forvejen er hårdt udsatte, som bliver ramt hårdest. Klimaforandringerne rammer populært sagt skævt.

Nogle af de meget få positive konsekvenser af forandringerne finder således sted i Vesten.

Nordeuropa har for eksempel efterhånden en række førsteklasses vinområder, bedst eksemplificeret ved Sydengland, som vinkendere sammenligner med Bordeaux i Frankrig. Den årlige pris for bedste mousserende vin uden for Champagne-distriktet gik således i 2008 til Nyetimber Classic Cuvee 1998 - fra Sussex. Det varmere klima har også gjort det muligt at dyrke oliven og te i det sydengelske.

Og i Danmark holder vi os ikke tilbage. Der var sidste år registreret 72 erhvervsvinavlere i Danmark, hvoraf nogle producerer meget roste vine, og derudover har Foreningen af Danske Vinavlere ikke færre end 1363 hobbyavlermedlemmer.

Kilde: nyetimber.com og vinavl.dk