Kaptajnen kæmper stadig mod bilmaver

Fat staven. En simpel træstav er rigeligt for at holde sig i god form. En gang om året mødes mænd i alle aldre for at hylde en gammel sundhedsguru ved navn Kaptajn Jespersen.

Her dyrker de Kaptajn Jespersens stavgymnastik

Disen ligger som et uldent tæppe over Fænø Sund, hvor en and skræpper søvndrukkent. Klokken er 7 om morgenen, men det summer af energi foran Hindsgavl Slot, hvor 60 mænd har taget plads med lange træstave i hænderne.
Nogle er unge, andre gamle, nogle er velpolstrede, andre ligner sportsfolk. Men de er fælles om en særpræget passion: De dyrker Kaptajn Jespersens stavgymnastik.

De fleste ældre danskere vil kunne nikke genkendende til navnet Kaptajn Jespersen. I 25 år stod han for den daglige morgengymnastik i radioen, hvor hans karakteristiske stemme med fynsk dialekt, rullende r’er og klar diktion kommanderede med de dovne lyttere:
»I ønsker jo ikke at være kagekoner eller ormstukne og mølædte personer med stive knæ, diskusprolapser og blodpropper. Altså må I gøre et stykke arbejde hver dag for at holde jer i form«.

Staven holder stadig

Ifølge mændene på plænen er den opsang mere relevant end nogensinde, og derfor holder de liv i kaptajnens traditionsrige sundhedsstævne på Hindsgavl Slot, selvom han var været død i snart 50 år. For at deltage i stævnet skal man være medlem af »Foreningen Kaptajn I.P. Jespersens Sommerstævne«.
 »Ind på rækkerne,« kommanderer en morgenfrisk stemme fra toppen af slottets trappe, og forsamlingen finder deres pladser på den store, dugvåde plæne.

I takt med forgymnastens bevægelser går de 60 mænd i gang med stavøvelserne. Med staven over nakken svinger de med overkroppen, og med staven holdt i strakt arm foran kroppen bøjer de i knæene. Der bliver pustet og svedt.
»Jeg dyrker yoga til hverdag, men de her øvelser er fuldt ud lige så gode for ryggen og holdningen. Det er slet ikke forældet,« siger Christian Klinge, 26, da træningen er overstået. Det er første gang, han deltager i stævnet.
»Det er hårdt, men man kan jo ikke tillade sig at pibe, når den ældste deltager er næsten 90 år gammel,« siger han og ler. Rasmus Albrechtsen, 34, supplerer:

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Den, som ranker sig, slanker sig

»Jeg er vild med den gammeldags jargon og kaptajnens gamle mottoer. Jeg var flad af grin over sætningen »den, som ranker sig, slanker sig«. Måske skulle man prøve at sige det til de pumpede gutter nede i fitnesscentret.«
Gymnasterne lægger stavene fra sig og bevæger sig i fælles flok til Verdens Ende, den idylliske udkigspost ved vandet, som kaptajnen selv holdt meget af. Der er knap 100 medlemmer af foreningen, alle mænd, og mange af dem har en stav liggende derhjemme. Tidligere på ugen fik alle lavet et sundhedstjek, hvor en besøgende læge målte deres blodtryk og livvidde og udregnede deres BMI. Den årlige uge handler dog ikke kun om sundhed. Der bliver indtaget en del flydende mentalhygiejne i løbet af ugen, og tonen mellem deltagerne minder lidt om en 8. klasse på udflugt.

Under morgenandagten sænker alvoren sig dog.
»Tak for lyset, tak for livet, tak for alt, hvad du har givet,« siger forsamlingen i kor, mens de indånder den kolde morgenluft og ser på det blikstille vand.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Forud for sin tid

Gymnastikken ledes hele ugen af Paul Werner Egelund, og efter fem minutter i hans selskab tvivler man ikke længere på stavgymnastikkens positive effekter. Trods sine 89 år er han usædvanligt energisk at se på.
»Kaptajnen var langt forud for sin tid,« siger han med en stemmeføring, der leder tankerne hen på gamle danske film.
»Han havde indset, at krop og psyke hænger sammen, og han var frustreret over, at myndighederne ikke var mere opmærksomme på sundhed.«

Paul Werner er en af de få, der har kendt kaptajnen personligt. Da han deltog første gang i 1962, var det stadig Jespersen selv, der ledede stævnet. De sidste 50 år har sundhedsstævnet været et fast holdepunkt i Paul Werners liv, og han bor hver gang på det samme værelse.
»Det er takket være kaptajnen, at jeg er så gammel i dag. Han lærte mig, at man ikke har en krop, man er en krop.«

Kaptajn Jespersen

Jesper Peter Jespersen (1883-1963) var officer, gymnastikpædagog og sundhedsforkæmper. 1927-1952 var han leder af morgengymnastikken i Danmarks Radio, og flere generationer af danskere er blevet tugtet af kaptajnen gennem radioen. Hans tone var kontant, og hans militære baggrund fornægtede sig ikke. Der findes stadig et aktivt gymnastikhold, Klanen, i Nordsjælland, som er stiftet af kaptajnen selv.

Der er stadig mange mennesker med stillesiddende arbejde

Under hele stævnet har en buste af kaptajnen våget over deltagerne fra sin plads på slottets kaminhylde. Men hvad ville den gamle vitalist mon tænke om danskernes tilstand anno 2011, hvis han kunne se os nu?
»Jeg tror, han ville glæde sig,« siger Paul Werner Egelund. »Der er mange hundrede motionsløb hvert år, og mere end en million danskere løbetræner. Men der er stadig mange mennesker med stillesiddende arbejde. Nu sidder de bare foran computeren i stedet for at arbejde på fabrikker.«

Efter andagten er forsamlingen nået til bredden af sundet. Kaptajnen lagde stor vægt på hygiejne og afvaskninger, og der er lige tid til en hurtig dukkert. En efter en smider mændene tøjet og hopper i Lillebælt. Små gisp giver genlyd langs bredden, når gymnasterne rammer det kolde vand.

Efter flaghejsning og morgensang er det tid til morgenmad. Med et saligt udtryk i øjnene begiver gymnasterne sig ind i slottets spisesal. På morgenbordet findes både wienerbrød og bacon, og flere af medlemmerne napper en bitter til maden. Askebægrene på terrassen er også godt fyldte. Der er trods alt et stykke vej endnu, før alle kaptajnens visioner om sundere livsstil i den danske befolkning bliver til virkelighed.     

Læs mere om