Kan jeg bestille et kejsersnit?

Et hurtigt snit og et tryk på maveskindet. Sådan kommer hver femte danske guldklump til verden. Let lyder det, men er det bedre at føde ved kejsersnit end ved almindelig fødsel?

»Ved kejsersnit har jeg oplevet flere, der føler sig snydt. Snydt for smerten og kampen for at have bragt et nyt liv til verden,« siger psykolog Rikke Pristed.

Velkommen

Der bliver født mange børn ved kejsersnit i Danmark. Faktisk kommer hvert femte barn til verden på den måde. Det viser de seneste tal fra Statens Serum Institut. 

Lene Skou Jensen, der har været jordemoder i mere end 25 år og har skrevet flere bøger om emnet, forklarer hvorfor:

»Mange kejsersnit skyldes, at barnet ikke ligger med hovedet nedad, eller at moren har en sygdom eller noget fysisk, som gør, at hun har svært ved at føde almindeligt. Men derudover har nogle det svært med det uforudsigelige og fortæller, at de er mere trygge ved at have en dato, hvor de ved, at de skal føde. Det er dog vigtigt at pointere, at man ikke kan kræve et kejsersnit. Kun hvis der er truffet aftale mellem den fødende og lægen, kan man få en planlagt kejserfødsel,« siger Lene Skou Jensen. 

Risici ved et kejsersnit

1. Kvinden er længere tid om at komme sig efter et kejsersnit og skal som regel være nogle dage på hospitalet. 

2. Der kan gå længere tid, før amningen fungerer. 

3. Der kan opstå betændelse i kvindens livmoder eller i operationssåret, som kan føre til, at såret må åbnes igen. Det sker efter cirka en procent af de planlagte kejsersnit.

4. I sjældne tilfælde opstår der skade på livmoder, blære eller tarm under operationen.

5. Bedøvelsen i ryggen, som anvendes ved de fleste kejsersnit, kan give kraftig, behandlingskrævende hovedpine i dagene efter indgrebet. 

6. Der kan være en lidt større risiko for blodpropper i benene, som gennem blodkarrene kan transporteres op til lungerne og medføre svære komplikationer og i værste tilfælde død. 

7. Selv om alvorlige komplikationer er meget sjældne, er der undersøgelser, som tyder på, at risikoen for, at moderen dør i forbindelse med fødslen, er fire til fem gange større ved et kejsersnit end ved en normal fødsel. 

Nogle kvinder har så voldsom fødselsangst, at de ønsker et kejsersnit. Lene Skou Jensen vil dog ikke garantere, at et kejsersnit alene kan afhjælpe angsten for at bringe et liv til verden. 

»Man kan sige, at vi fra naturens hånd er skabt til, at børn skal fødes vaginalt, og jeg synes også, at det som udgangspunkt er sådan, børn skal komme til verden,« siger Lene Skou Jensen.

Det er op til det enkelte hospital at vurdere, hvordan de vil gribe situationen an, hvis en kvinde kommer med et ønske om kejsersnit. Mange steder tilbydes den gravide ekstra samtaler med sin jordemoder, hvis hun er bange  for at føde. Lene Skou Jensen opfordrer vordende forældre til at udnytte den mulighed. 

»Det er vigtigt, at kvinden fortæller om sin angst og lægger alle kort på bordet. Vi fortæller kvinden om fordele og ulemper ved begge slags fødsler, herunder at et kejsersnit også kan være forbundet med både risici og smerte. Det sker ofte, at den kvinde, som ønskede kejsersnit, fordi hun troede, at det var lettere, så vælger at føde naturligt i stedet,« siger Lene Skou Jensen. 

Samtalen er informerende og har ikke som mål at få kvinden til at skifte mening, understreger  Lene Skou Jensen. 

Dygtige til kejsersnit

Efterhånden er et kejsersnit lige så ukompliceret som en almindelig fødsel.

»Der er ikke mange bivirkninger ved kejsersnit længere, fordi vi er blevet så  dygtige. Men de få gange, der er komplikationer, er de ret store. Der kan for eksempel komme store blødninger eller infektioner i såret. Man er ikke bare fødende, man er operationspatient, og operationer medfører altid en risiko,« siger Lene Skou Jensen.

Hun mener, det er vigtigt, at man ikke går over til kejsersnit i den tro, at det er mere bekvemt, men at man kun udnytter indgrebet, når det er nødvendigt. 

Bekymring og følelser

Der er mange følelser i spil, når et barn skal til verden, uanset hvordan. Psykolog Rikke Pristed har i flere år blandt andet på Gynækologisk Afdeling på Randers Sygehus beskæftiget sig med kejsersnitfødende mødre, og hun har mødt mange bekymrede, kommende mødre, som skulle føde ved kejsersnit. 

»Alle fødsler er en følelsesmæssig rutsjetur, men kejsersnit kan især være en overvældende begivenhed. Om du kommer ud med en god oplevelse, kommer an på, hvilke forventninger du har til at føde, og hvor godt du er forberedt,« siger Rikke Pristed.

»Der er en ret stor sandsynlighed for, at et kejsersnit bliver en god oplevelse. Men nogle kvinder har en idé om, at det er rigtigst at føde vaginalt, og så kan det føles som et nederlag at få kejsersnit. Men langt de fleste kommer uden problemer over den følelse og er ikke mindre glade for deres barn, end hvis det var født almindeligt,« siger Rikke Pristed.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Når det er akut

Godt halvdelen af de kejsersnit, som foretages, er akutte, og i langt de fleste tilfælde sker de uden komplikationer. Dog kan det alligevel være en voldsom oplevelse for både mor og far, når et kejsersnit bliver akut. 

»Akut betyder jo, at noget ikke er, som det skal være, og så sker der pludselig en hel masse på kort tid. Man kommer ind på en operationsstue og har en sværm af hospitalsfolk omkring sig. Når barnet kommer ud, skal en børnelæge sikre sig, at alt er i orden, og tager derfor ofte barnet med ned på en anden afdeling til kontrol. Det er ikke rart for forældrene, når deres barn bliver taget med, og det er meget vigtigt, at personalet sørger for at forklare, hvad der sker, og holde forældrene opdaterede hele tiden,« siger Rikke Pristed. 

Hun hører fra flere af de kvinder, hun taler med, at det kan være en meget skræmmende oplevelse ikke at vide, om det hele er gået godt. 

Psykologen Rikke Pristed beroliger dog med, at selvom enkelte efter en hård og angstfuld fødsel holder fast i den følelse af fortvivlelse, så kommer de fleste ovenpå uden problemer. 

»Hvis man som mor holder fast i tanken om, at ens fødsel ikke var, som den skulle være, og bliver ved med at være ked af det, så skal man tale med nogen om det,« siger Rikke Pristed. 

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Hud mod hud

Når børn bliver født normalt, kommer de ganske kort tid efter op til moderen og ligge. Ved kejsersnit har det tidligere været kutyme, at faderen holdt barnet efter fødslen, da moderen ofte skal sys og måske vågne af bedøvelse. 

»Når det kan lade sig gøre, lægger man i dag barnet hos moderen efter kejsersnittet – selvfølgelig med støtte fra jordemoderen eller faderen,«  siger jordemoder Lene Skou Jensen. 

For selvom far godt kan bruges, er mor som bekendt den bedste i verden, især når nervesystemet skal sættes i gang. Hud mod hud mellem mor og barn den første tid efter fødslen kan også have stor betydning for, hvor let amningen bliver, og for tilknytning mellem mor og barn. Derfor tilstræber man, at mor og barn mærker hinanden så hurtigt som muligt efter enhver fødsel.

Læs mere om