Kan grøntsager overleve frost på altanen?

Hvad gør jeg, når grøntsagerne på altanen er frosne?
?

Jeg opbevarer grøntsager på altanen i en kasse foret med aviser og et tæppe over. Nu er mit butternut-græskar og mine jordskokker frosset i det kolde vejr.

Kan jeg tø dem op og bruge dem til suppe, og forsvinder vitaminerne fordi de har været frosne?

Hanne Pedersen, søborg:

Svar fra Leif Skibsted

Ja, de kan godt bruges til suppe. Indholdet af vitaminer i frosne grøntsager aftager kun langsomt under opbevaring. Når grøntsager tør op, skal de dog bruges snarest, da fordærv hurtigt sætter ind ved almindelig temperatur efter frysning. Jordskokker er dog frostsikre og kan graves op i haven vinteren igennem og gemmes. 

Leif Skibsted er professor i fødevarekemi ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

Læs mere om