Kan børn få stress?

Ikke kun voksne kan få stress. Også børn kan blive ramt af stress. Med hjælp fra børnepsykolog Charlotte Diamant fortæller vi, hvad du skal holde øje med, og hvordan du kan hjælpe dit barn, hvis han eller hun har stress.

Vær opmærksom, hvis din søn eller datter bliver mere irritabel, trækker sig fra sine venner eller virker mindre glad. Det kan være tegn på stress.

Børn oplever stress på samme måde som voksne

Stress er en tilstand af belastning, der sender os i forhøjet alarmberedskab. Kroppen udløser en række hormoner, når vi er stressede, som over længere tid kan gøre os syge. 

Det gælder også børn, for det er ikke kun voksne, der bliver ramt af stress, fortæller børnepsykolog Charlotte Diamant, der har arbejdet med børn, unge og stress i 18 år.

»Stress opleves på samme måde hos voksne som hos børn. Følelsen af stress har ingen alder,« siger hun.

Dårlig søvn, mindre lyst, dårligt humør og mangel på overblik og koncentration er blandt de typiske tegn på stress – og altså også hos børn. 

Børn kan blive stressede af mange ting

Ikke kun voksne skal balancere en masse ting i både privatliv og arbejdsliv for at få kalenderen til at hænge sammen.

Også børn skal både gå i børnehave eller skole – og samtidig går de måske til ridning, tennis og skal også nå at besøge mormor hver onsdag efter SFO.

»Når børn oplever, at de skal bruge rigtig mange kræfter og meget energi for både at klare skole, venner og andre aktiviteter, mister de lysten, og hvis de ikke har mulighed for at sige fra, oplever de at blive stressede,« siger Charlotte Diamant.

Utryghed kan give stress

Hun peger på, at børn, der føler sig utrygge, oftere kan blive ramt af stress. Børn har behov for forudsigelighed, og hvis de skal være på vagt og bruge kræfter på at regne ud, hvad der mon nu skal ske, kan det i høj grad påvirke barnets trivsel. Utryghed kan eksempelvis være, hvis et barn bliver mobbet i skolen eller bor sammen med en mor eller far med en alvorlig psykisk sygdom.

Store børn i 8. og 9. klasse bliver ofte stressede i perioder, hvor de skal træffe valg, som hvor de skal læse videre, og hvilken uddannelse de skal vælge. 

Den form for stress så man ikke så meget før i tiden, hvor valgene ofte på forhånd var truffet for en. Nu er der frit valg på alle hylder, og ansvaret for at træffe det rigtige ligger hos barnet, fortæller børnepsykologen.

Hold øje med symptomer på stress hos børn

Charlotte Diamant fortæller, at man kan dele stresssymptomerne op i 3 grupper: følelsesmæssige, fysiske, og sociale symptomer. Hold øje med dit barn. Ændrer han eller hun sig over en periode, kan det måske være stress. 

  • Dit barn bliver irritabelt, virker nervøst, ængsteligt, ked af det og giver let op over alt det, der foregår. Symptomerne kan blandt andet give dårlig søvn. Dit barn har svært ved at huske, kan ikke få overblik og prioritere og tage en beslutning.
  • Dit barn har mere hovedpine, ondt i maven, er rastløs, urolig, har ikke appetit og spændinger i kroppen. 
  • Dit barn trækker sig fra sine venner, virker mere stille og mindre glad og er måske mere opmærksomhedssøgende, irriteret – og klarer sig måske dårligere i skolen. 

Sådan hjælper du dit stressede barn

Viser dit barn symptomer på stress, bør du sammen med dit barn finde du af, hvad det er i barnets liv, der ikke er, som det skal være. Det er vigtigt, at samtalen foregår på barnets præmisser. Tag dig derfor tid og forvent ikke, at du kan sige »vi skal lige tale om noget«, og så er det hele løst. 

»Det er forældrenes ansvar at holde øje med, om mængden af fritidsaktiviteter, lektier og andet, barnet skal deltage i, stemmer overens med de ressourcer, barnet har,« siger Charlotte Diamant. 

Er der en ubalance, kan du og dit barn sammen finde ud af, hvordan I kan gøre mængden af de ting, barnet skal i sin hverdag, mindre. Måske skal dit barn ikke gå til ridning eller tennis i en periode.

Det er også vigtigt, at forældrene kigger indad og holder øje med, om de selv har for travlt i hverdagen til at skabe trygge rammer for barnet, om der er nærhed, tid, ro og omsorg i relationen. Måske er det her, der kan skrues på noget til barnets bedste. 

Spørg eventuelt andre voksne som eksempelvis pædagogerne fra børnehaven eller en lærer på dit barns skole, om de oplever det samme. Så kan I sammen lægge en strategi for, hvordan I hjælper barnet tilbage på ret kurs.

Se, hvad vi ellers skriver om: #sygdom, #børn og #stress