Jo, solcreme forhindrer rynker

Brug solcreme, rigeligt med solcreme, hvis du vil undgå at få gammel hud af solens stråler. Ny undersøgelse viser, at huden ældes mindre, hvis man bruger solcreme regelmæssigt.

. Rigelig med solcreme hver dag kan bremse eller endda forhindre, at man for en tid udvikler rynker og slap hud.

Beta-karoten hjælper ikke på hudens aldring

Den australske undersøgelse omfattede også næsten 900 mennesker, hvoraf
halvdelen blev bedt om at spise et kosttilkud med beta-karoten, mens den
anden gruppe spiste et placebo-kosttilskud, dvs. umiddelbart et
tilsvarende produkt blot uden beta-karoten.

Formålet var at undersøge,
om beta-karoten kunne forhindre hudens ældning. Det kunne det ikke.

Beta-karoten fungerer som antioxidant i organismen og bliver delvist omdannet til A-vitamin i forbindelse med optagelsen.

Solcreme kan bremse og forhindre slap hud og rynker

Solen gør os solbrændte. Og det er ingen nyhed, at den også kan give os hudkræft og flere rynker. Men når risikoen for hudkræft kan mindskes med solcreme, kan cremen så også beskytte os mod en aldrende hud?
Ja, siger en flok australske forskere, der netop har offentliggjort en stor undersøgelse i Annals of Internal Medicine. Rigelig med solcreme hver dag kan bremse eller endda forhindre, at man for en tid udvikler rynker og slap hud, lyder forskernes konklusion.

Undersøgelsen omfattede 900 hvide mennesker fra 25 til 55 år i Australien. De fleste havde lys hud, og næsten alle var solbrændte. De fleste af dem brugte solcreme engang imellem, og to tredjedele bar hatte i solen, de var altså hverken udprægede soldyrkere eller solforagtere.

Undersøgelsen om solcreme involverer ingen producenter af solcreme

Igennem fire et halvt år blev halvdelen af undersøgelsesgruppen bedt om at fortsætte deres vante praksis, mens den anden halvdel blev bedt om at bruge rigeligt af solcreme med faktor 15 hver dag. Undersøgelsen blev betalt af de nationale sundhedsmyndigheder i Australien og involverede ingen producenter af solcreme.

Hudafstøbninger hjalp i vurderingen af hudens ældning

For at vurdere hvordan huden blev ældet, fik alle deltagere taget silikoneafstøbninger af deres hud i starten og i slutningen af undersøgelsen.

Afstøbningerne blev individuelt bedømt på en skala fra 0 til 6, hvor dommerne ikke vidste, hvilken gruppe afstøbningerne stammede fra. 0 svarer til huden på en baby, mens 6 er en alvorligt ældet hud.

Da undersøgelsen startede, lå gennemsnits-scoren på 4 i begge grupper. Da undersøgelsen sluttede, lå gennemsnittet i gruppen, der havde fortsat deres vante mønster, på  5, mens gruppen, der havde brugt rigeligt med solcreme, fortsat lå på 4.

Se, hvad vi ellers skriver om: #solcreme, #hud, #sol, #alder og #hudpleje