Hvornår er man nedtrykt, og hvornår har man en depression?

Man kan være ked af det, nedtrykt og synes, at det hele ser sort ud. Men hvornår er man i almindeligt dårligt humør, og hvornår har man en egentlig depression? Psykolog Mette Holm giver en rettesnor.

Ligehedstegn er ikke lig med depression

Hvis man er ked af det eller har en egentlig depression, kan man i begge tilfælde blive modløs, træt, apatisk og spiser enten meget mere eller meget mindre. For så snart psyken begynder at mistrives, kommer der lynhurtigt fysiologiske symptomer. Men der er alligevel stor forskel på de to tilstande.

»Når man er ked af det, er det typisk en korterevarende tilstand, hvor man kan være træt af det hele eller synes, at alt er ligegyldigt. Man kan også være i sorg, fordi man mistet en nær ven, et familiemedlem eller sit job. Det er ikke rart, men en naturlig reaktion på uheldige omstændigheder, og man ved typisk, hvad man er ked af, eller hvad der nager en,« fortæller psykolog Mette Holm fra Aarhus.

9 symptomer på en depression

En depression kommer ofte langsomt, og symptomerne ændrer sig i takt med udviklingen af depressionen. Typisk ser man:

• Sænket stemningsleje, humøret er i bund. Tankerne bliver mere og mere triste og mere og mere omfattende, således at alt efterhånden føles håbløst, hvor det i starten kun var følelserne omkring et bestemt emne, for eksempel en ægtefælles død.

• Forstenethed, hvor personen som regel sidder stille uden mimik.

• Manglende interesse eller glæde ved sædvanlige aktiviteter og fornøjelser.

• Aftagende energi og tiltagende træthed. Almindelige opgaver bliver uoverskuelige, og man bliver lettere stresset.

• Nedsat eller øget søvn - ofte dårlig søvn.

• Nedsat appetit og vægttab.

• Nedsat koncentrationsevne og ubeslutsomhed.

• Tiltagende opmærksomhed på selvbebrejdelser.

• Mange oplever bedring af generne i løbet af dagen, om aftenen er de næsten symptomfrie, men næste morgen er symptomerne tilbage.

 

Kilde: Apoteket og psykolog Mette Holm

Kroppen kapitulerer

Hvis man bliver ramt af en depression, er det derimod en helt anden tilstand, der både varer i længere tid og stikker dybere end almindeligt dårligt humør. Samtidig sker der en ændring af stofskiftet i hjernen.

»Ved en depression kapitulerer kroppen og bliver træt, tung og ugidelig – alt sammen foranlediget af psyken. Man er i en tilstand, som ikke rigtigt ændrer sig. Det er det samme dag ud og dag ind - måned efter måned. Man kan have glimtvise følelser af, at nu går det bedre, men dagen efter er man tilbage i det sorte og det modløse igen,« fortæller hun.

En depression kan udvikles i forlængelse af en sorg, men ofte ved man ikke, hvorfor man er træt, ked af det eller modløs.

»Det er det forfærdelige ved depression - både for den, der sidder midt i det, og for familie og venner til den deprimerede. Depression har ingen retning, og for de pårørende kan det være snublende nærliggende at sige, »Nu må du søreme tage dig sammen.« Men det er præcis, hvad den deprimerede ikke kan,« siger Mette Holm.

Tidsbegrænset nedtur

Mange depressioner kan mildnes eller afkortes med medicin, men fra naturens side vil de fleste depressioner klinge af efter et halvt til et helt år. Rent fysiologisk kan kroppen ganske enkelt ikke være i den depressive tilstand i længere.

»Der er en fysiologisk grænse, men derfor kan mange alligevel føle, at depressionen

varer længere, fordi man kan blive hyllet ind i et mønster, hvor man har vænnet sig til at være i den triste tilstand. Så kan man udvikle  en livslang depressionstilstand, hvor selve livsmønsteret bliver depressivt, men hvor der rent fysiologisk ikke er tale om så langvarige depressioner,« siger psykologen.

Af de mennesker, der har haft en depression, vil 60 procent få enkelte tilbagefald, og hver tiende får flere end 10 depressioner.

Se, hvad vi ellers skriver om: #sundhed, #sygdom og #psykologi