Hvorfor smager den gule frugfarve grimt?

Hvorfor blev lagkagen med gul frugtfarve uspiselig?
?

Jeg har en gul frugtfarve, som i modsætning til de andre farver lugter kemisk og ubehageligt. Jeg plejer til fødselsdage at bage en lagkage med farvede bunde, men da jeg forsøgte sidst, måtte jeg kassere den gule bund, fordi den smagte grimt. Jeg har en flaske cirka 20 år gammel gul frugtfarve, som ikke lugter og smager på samme måde. Hvad er årsagen til forskellen?

Charlotte Børresen

Svar fra Leif Skibsted

Farvestoffer til anvendelse i mad og drikkevarer som frugtfarve eller konditorfarve er enten naturstoffer eller syntetiske forbindelser. Begge grupper er lysfølsomme og kan få fejlsmag og lugt ved opbevaring i lys.

Den gule farve anvendt til kager er antagelig baseret på annatto, en planteekstrakt, der indeholder carotenoider. For 20 år siden var de syntetiske farvestoffer mere almindelige til farvning af mad. Det kan forklare forskellen i lugt og smag.

Leif Skibsted er professor i fødevarekemi ved Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet.

Læs mere om