Hvorfor skal vinkassen åbnes inden man kan betale?

Når man skal betale 6 flasker vin, der er pakket i en kasse, i supermarkedet, insisterer ekspedienten tit på at få kassen åbnet. Hvorfor det?
?

Det er et irritationsmoment for både kunde og kasseassistent, at en vinkarton med for eksempel Casillero del Diablo skal lukkes op ved betaling. Hvor svært kan det være at påsætte en stregkode?

Kaj Ørregaard, Beder

Svar fra Brian Karstens

Vi kan desværre ikke scanne stregkoderne på de fysiske vinkasser, fordi det er et andet stregkodesystem, der anvendes på kasserne i forhold til det, du ser på flaskerne. Der er simpelthen ikke samme antal cifre i de to systemer. Coops system kan ikke læse stregkoderne fra kasserne på grund af denne forskel. Vi er i dialog med vores leverandører om at få ændret dette på de kasser, vi sælger i Coop. Det er desværre noget tungt at få på plads, så der er nok ikke en løsning inden for kort tid.

Brian Karstens er kategorigruppechef for vin og spiritus i Coop.

Se, hvad vi ellers skriver om: #indkøb, #coop, #vin og #supermarked