Hvorfor så meget emballage?

Hvorfor er emballagen nogle gange meget større end den varer, som emballagen skal pakke ind?
?

Emballage kan være transportfordyrende og det rene snyd. Senest har jeg oplevet, at sæbespåner i min SuperBrugsen, som før blev leveret i en plasticpose, som svarede til indholdet, nu kun fås i en papkasse, som er 33 procent for stor. Det burde ikke være tilladt, at emballagen er mere end to centimeter højere end indholdet. Samme forhold er gældende for mange andre varer i forretningen. En ændring vil give meget mere plads på forretningens hylder og i medlemmernes køkkenskabe. Kan det ændres?

Kjeld Brøns, Marstal

Svar fra Jakob Christensen

Det er dejligt at se, at nogle af vores medlemmer også går op i at mindske emballagen på varerne. 

Det forholder sig således, at cirka 80 procent af de varer, du finder på hylderne i Coops butikker, er såkaldte mærkevarer – Coca-Cola, Kellogg’s osv. Vi har desværre ingen indflydelse på, hvordan disse producenter vælger at emballere deres varer.  Til gengæld har Coop indflydelse på, hvordan egne varer som Änglamark, Coop og Xtra emballeres. I Coop er der igangsat en emballagestrategi, der fokuserer på at skabe mindre og mere genanvendelig emballage. Og forhåbentlig vil denne strategi i fremtiden også imødekomme dit ønske.

I Coop Ansvarlighed arbejder de med Coops overordnede CSR-arbejde. Det er blandt andet i Coop Ansvarlighed at arbejdet med varesikkerhed, med arbejdsmiljø (både hos Coop og hos leverandører) og miljøpolitik ligger. 

Se, hvad vi ellers skriver om: #emballage