Hvordan var vejret på din fødselsdag?

Regner det altid på din fødselsdag – eller føles det sådan? Et arkiv over Danmarks vejr kan fortælle dig om vejret på en bestemt dag tilbage til 1997.

DMI's vejrarkiv kan fortælle dig om, hvordan vejret var på bestemte dag. På skribentens fødselsdag har der været alt mellem snevejr og højt solskin, og temperaturer mellem minus 10 og plus 10 grader.

Regner det altid?

Synes du altid, at det er efterårsvejr, når du holder sommerferie? Eller bliver du drillet med, at du må have været slem, fordi det altid regner på din fødselsdag? Nu kan du tilbagevise drillerierne – og du kan tjekke, om vejret virkeligt var voldsomt trist i dine tidligere sommerferier. 

DMI har en tjeneste på sin hjemmeside, hvor du kan se data for vejret på bestemte dage helt tilbage til 1997. Vejrdagbogen er delt op på regioner, så du kan altså ikke se, hvordan vejret var lige i din baghave. 

Du kan også sammenligne temperaturen med gennemsnittet for perioden 1961-1990 eller senere. 

Koldt, ikke meget sol på skribentens fødselsdag

Vejrarkivet viser, at på skribentens 25 års fødselsdag var vejret sådan:

Temperaturen svingede i løbet af døgnet mellem -5 og +4 grader, der faldt 5 mm nedbør, vinden var i vest med cirka 5 m/s og solen skinnede 3 timer. 

Se, hvad vi ellers skriver om: #vejr, #fødselsdag og #regnvejr