Hvordan skal kattens madskål vaskes?

Hvor høje skal temperaturen i opvaskemaskinen være, når vi vasker madskålen og den kniv, vi har brugt til at fjerne kattens efterladenskaber?
?

Hvor høje temperaturer skal vi bruge i opvaskemaskinen, når for eksempel kattens madskål er med - eller endnu værre - når vi har samlet kattens efterladenskaber op med en kniv eller lignende, som så puttes i opvaskemaskinen?
 


Dorthe Nielsen, Langå

Svar fra Winnie From Thesbøl

Som grundregel skal man adskille dyrs og menneskers service ud fra den betragtning, at bakterieflora i mundhulen hos dyr er forskellig fra den hos mennesker.

Hvis du vil vaske kattens madskål sammen med det øvrige service, skal du vælge det program med højeste temperatur og længst tid, for at sikre dig at bakterierne er dræbt. Skyl eventuelt madskålen i meget varmt vand, før den sættes i opvaskemaskinen.

Dyrs efterladenskaber bør ikke fjernes med bestik eller lignende, som skal bruges til at spise med.

Winnie From Thesbøl er mad-, måltids- og husholdningskonsulent og cand. pæd.

Se, hvad vi ellers skriver om: #dyr, #opvaskemaskine og #kat