Hvordan får jeg et mindre taljemål

Hvad er et passende taljemål, og hvordan reducerer jeg det, hvis det er for stort?
?

Hvordan reducerer jeg taljemålet, og hvad er et passende taljemål. Mit BMI er på 25. 

Jeg er 76 år, motionerer dagligt og spiser i min hverdag en sund kost med fisk og grøntsager. 

 

Birgit Robert, Odense:

Svar fra Per Brændgaard

Den generelle anbefaling lyder på, at man bør tabe sig, hvis BMI er over 30, eller hvis taljemålet er over 88 cm for kvinder og over 102 cm for mænd. 

Forskning har også vist, at der er en række livsstilsfaktorer, der øger tendensen til, at fedtet sætter sig på maven. Disse faktorer er stort indtag af sukker, raffinerede kornprodukter og stærk spiritus, lavt indtag af fuldkorn, frugt, grønt og protein, fysisk inaktivitet generelt, mangel på fysisk aktivitet med høj intensitet, kronisk stress og rygning. Hvis man drejer sin livsstil i den anden retning, så vil fedtet på maven skrumpe ind. 

Hvis man i øvrigt lever sundt, så behøver overvægt ikke være skadeligt for sundheden. Faktisk har det vist sig at være en fordel for ældre mennesker at have noget at stå imod med, og det kan være direkte sundhedsskadeligt at gå på slankekur.

Per Brændgaard er cand.scient. i human ernæring.

Læs mere om