Hvordan donerer jeg min krop til videnskaben?

Donerer du din krop til videnskaben, kan du både være med til at sikre dygtiggørelsen af lægestuderende og færdiguddannede kirurger. Men hvordan donerer man egentlig sin krop? Og hvad sker der med kroppen? Få svaret her.

Din krop vil blive behandlet med respekt, hvis du vælger at donere den til videnskaben. 

Hvad skal jeg gøre?

For at blive registreret som kropsdonor skal du henvende dig på enten Københavns Universitet, Aarhus Universitet eller Syddansk universitet (se kontaktoplysninger i infoboks), hvorefter du vil få tilsendt et såkaldt donortestamente fysisk, som du skal udfylde og underskrive. På Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet er en telefonisk forsamtale nødvendig, fortæller professor ved instituttet Annemarie Brüel.

»Nogle tror, at der er tale om organdonation. Så vi vil gerne sikre os, at man er klar over, hvad det er, man donerer sin krop til. Derfor kan man heller ikke bare hente donortestamentet på nettet og udfylde det elektronisk.«

Derudover er det vigtigt, at du har talt med dine pårørende, så de er vidende dit ønske og er forberedte på det praktiske forløb, når du dør. På grund af de naturlige nedbrydningsprocesser er det er afgørende, at instituttet modtager din afdøde krop hurtigst muligt, gerne indenfor 1-2 døgn.

Her kan du henvende dig, hvis du vil donere din krop til videnskaben

  • Institut for Biomedicin, Århus Universitet. Telefon: 87167171
  • Institut for Molekylær Medicin, Syddansk Universitet. Telefon: 65502332
  • Institut for Cellulær og Molekylær Medicin, Københavns Universitet. Telefon: 35376690

Læs mere og find adresser her

Hvad sker der med mit lig?

Når instituttet modtager den afdøde, sker der enten en balsamering af kroppen, eller den bliver frosset ned, så den kan holde sig i længere tid. De balsamerede kroppe bliver hovedsageligt brugt til undervisning af lægestuderende, som skal lære om anatomi, fortæller Annemarie Brüel.

»Det er meget vigtigt, at de studerende kan se, hvordan muskler, blodkar, nerver og organer ser ud og ligger i forhold til hinanden i virkeligheden. Man kan læse mange ting i bøger, men det er noget helt andet at kunne se det i virkeligheden. Derfor er vi meget taknemmelige for donationerne.«

De frosne kroppe bliver typisk brugt til, at færdiguddannede læger kan øve kirurgiske indgreb. Når det frosne væv bliver tøet op, ligner det nemlig mere levende patienters væv, end vævet i de balsamerede kroppe gør, forklarer Annemarie Brüel.

Din krop vil også kunne indgå i forskning i sygdomme og ved udvikling af nye behandlingsmetoder.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Mellem 1 dag og 2 år

Instituttet kan have din afdøde krop i sin varetægt i alt mellem en dag og to år. Det kommer an på, hvilken type undersøgelser kroppen skal bruges til. Samtidig varierer det lidt, hvor mange kroppe institutterne modtager, og derfor beholder de nogle lidt længere for at undgå mangel, forklarer professor på Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet Annemarie Brüel.

Bliver min krop behandlet med respekt?

Ja, det kan man være sikker på, forsikrer Annemarie Brüel.

»Vi gør alt, hvad vi kan for, at etikken er i orden, når man donerer sin krop til os. Vi gør også meget ud af at indprente hos de studerende, at det er en uvurderlig gave, vi modtager,« siger hun.

Få dækket udgifter til transport af liget

Modtagerinstituttet kan kan i mange tilfælde betale for dele eller hele transporten af liget, alt efter afstand og valg af kirkegård.

Kan jeg fortryde?

Ja, du kan altid fortryde, selvom du har indsendt et donortestamente. Du skal blot tage kontakt til det institut, du er registreret hos, og bede om at få donationen annulleret.

Kilder:  Professor Annemarie Brüel, Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet og Institut for Cellulær og Molekylær Medicin

Læs mere om