Hvor kan jeg finde smørepålægget Marmite?

Marmite er populært i de engelsktalende lande. Har Coop Marmite på hylderne?
?

Forhandler Coop produktet Marmite og i bekræftende fald, hvilke butikker har det?

Poul Genefke Thye, Nivå

Svar fra Thomas Metelmann

Marmite er et traditionelt engelsk smørepålæg baseret på gærekstrakt. Det var i en årrække ikke tilladt at sælge i Danmark, da det er beriget med blandt andet B-vitamin. Fødevarestyrelsen godkendte dog produktet til salg tilbage i 2014, og det er derfor igen at finde på danske hylder. Coop har ikke Marmite i fast sortiment i alle vores butikker, da vi vurderer, at salget vil være begrænset.

Dog køber enkelte af vores butikker produktet direkte fra importøren Food From Home som en del af et samlet koncept med andre britiske og amerikanske varer. Spørg derfor i din lokale Coop-butik. Har din butik ikke Marmite, kan Food From Home hjælpe med oplysninger om andre udsalgssteder.

Thomas Metelmann er kategorichef for kolonial i Coop. Kolonialkategorien står for planlægning og indkøb af kolonialvarer, eksempelvis te, krydderier og gryn. 

Se, hvad vi ellers skriver om: #indkøb, #mad og #pålæg