Hvilken vin skal jeg vælge til julemaden?

Julemad er ikke bare julemad. Nogle spiser gris, mens andre sværger til and. Derfor er det heller ikke nødvendigvis den samme vin, der skal til på alle juleborde; men garnituren, som ofte er den samme, hvad enten der er gris, and eller kalkun som hovedemne, spiller en væsentlig rolle, så hav den in mente, når du vælger din vin.

Chateauneuf-du-pape er en klassiker til anden. Den domineres typisk af druen grenache, der byder på masser af røde bær. Grenache kan tåle masser af varme, og den potentielle alkoholprocent stiger i takt med eksponeringen for sol under de sydlige himmelstrøg. Der er forholdsvis mange tanniner, uden at det strammer munden fuldstændig til, og den høje alkoholprocent hjælper med til at opløse fedtet. Alternativer i Sydrhone såsom kommunerne Vacqueyras og Gigongas (man udtaler s’et i begge) minder en del om stilen i Chateauneuf-du-Pape og er således glimrende bud.

Dette bør du overveje

Mens de eksempelvis i Thailand har en væsentlig mindre skarp opdeling mellem det søde og salte køkken, er vi herhjemme knap så gode til at udnytte både salt, sødt, syrligt og bitter i forening, når vi laver mad. Julemaden er dog undtagelsen, der bekræfter reglen. Her er både salt fra kødet og saucen, sødme fra de brunede kartofler samt syrlighed og bitterhed fra rødkålen. Med andre ord har man på mange måder en komplet ret, men det kræver også enormt meget af vinen at levere succesfuldt samspil med samtlige komponenter, hvilket er endnu et argument for at vælge en vin, man først og fremmest godt kan lide.

Mange holder af at drikke en kraftig, alkoholrig vin til julemaden, men hører man til dem, der forspiser sig, er det værd at spørge sig selv, om en tilsvarende tung vin er det, man har brug for. Frugt og syrlighed er to gode komponenter at have med, for de frisker munden op mellem de nærende bidder julemad.

Slutteligt er der temperaturen. De fleste rødvine skal serveres mellem 15 og 18 grader – ikke varmere, for så træder alkoholen frem, og frugten falmer. Det er friskhed, vi søger, og her spiller temperaturen en væsentlig rolle.

Vin til flæskestegen

Grisen spiller en vigtig rolle i juletiden, for mange også på selve juleaften. Flæskestegen er et lyst stykke kød, og vælger man kamstegen, er det tilmed også magert, hvis man ser bort fra fedtlaget under sværen. Ellers er garnituren typisk den samme som til anden, og derfor er det igen oplagt at lede efter en vin, der leverer en høj syre. Prøv at se bort fra de kraftigste vine i spektret, og lad dig forføre af de lette rødvine.

Prøv med hvidvin
Tysk hvidvin på riesling er en af de mest alsidige vine på markedet. Ikke nødvendigvis på grund af sine duft- og smagskomponenter, men fordi mange rieslingvine fra Tyskland har en smule sødme i sig. Vi taler slet ikke dessertvinsniveau, men der er nok sødme til at understøtte de søde nuancer i julemaden. Samtidig er riesling altid høj på syre, og det er en vin i formidabel balance, der både omfavner maden og renser munden efter den. Vine fra regionerne Mosel og Rheingau af typen kabinett (halvtør) er gode bud, og går man til Alsace, er det også muligt at finde riesling med en smule sødme. Her er det dog som regel nødvendigt at kigge på etiketten for at finde ud af sødmeniveauet.

Den røde mulighed
Det kan være grænseoverskridende at sætte hvidvin på bordet juleaften, og derfor kan det være godt at have et alternativ til dem, hvis julelys i øjnene langsomt brænder ud ved tanken om hvidvin på selveste juleaften; men igen kan det betale sig at tænke i lettere baner, og den frugtige og syrerige drue pinot noir er et godt udgangspunkt. Den kunne komme fra Bourgogne, men eksempelvis Chile laver også nogle strålende eksemplarer, som af og til kan have en mere rund frugt, der kan give en oplevelse af sødme, der passer godt til maden. Det kunne også være en amerikansk, tysk eller newzealandsk af slagsen.

Vin til kalkunen

Kalkun er den helt store julespise i USA, men herhjemme er der også familier med smag for den store fugl med det lyse kød. Kalkunkød er både magert og mildt i smagen og kræver derfor ikke en vin med for megen tyngde. Tilføjer man tyttebær til ligningen, kan man igen kigge efter en let, frugtig vin med masser af frugt og relativt bløde tanniner. Det kunne igen være pinot noir eller beaujolais, men det kunne også være en merlot i den lettere afdeling fra eksempelvis Chile eller Sydfrankrig.

Mens hovedretten kan variere fra husstand til husstand, er der ikke mange, der springer risalamanden over. Den fløde- og sukkermættede risengrød toppet med sur-sød kirsebærsauce lægger op til portvin, der ligeledes spiller på syre og sødme, samtidig med at den ligesom risalamanden besidder noter af mandel og vanilje.

Valget at portvin afhænger af, hvilken oplevelse du gerne vil have med dessert og vin. En ældre portvin af eksempelvis tawnytypen med aldersbetegnelse (10, 20 30 og more than 40 years old), der består af flere forskellige årgange, har ikke megen frisk frugtkarakter, men til gengæld har den udviklede noter af mandel og vanilje, som klæder selve risalamanden rigtig godt.

Vin til risalamanden

Mens hovedretten kan variere fra husstand til husstand, er der ikke mange, der springer risalamanden over. Den fløde- og sukkermættede risengrød toppet med sur-sød kirsebærsauce lægger op til portvin, der ligeledes spiller på syre og sødme, samtidig med at den ligesom risalamanden besidder noter af mandel og vanilje.

Valget at portvin afhænger af, hvilken oplevelse du gerne vil have med dessert og vin. En ældre portvin af eksempelvis tawnytypen med aldersbetegnelse (10, 20 30 og more than 40 years old), der består af flere forskellige årgange, har ikke megen frisk frugtkarakter, men til gengæld har den udviklede noter af mandel og vanilje, som klæder selve risalamanden rigtig godt.
Vælger man en vintage eller late bottled vintage (LBV), får man en ung, frisk portvin, hvor frugten fortsat er intakt. Her kan man forvente friske kirsebærtoner kombineret med et strejf af vanilje, og en sådan portvin forstærker oplevelsen af kirsebærsaucen, der i høj grad er med til at balancere den fede risalamande. Prøv eventuelt med en flaske af hver for at opleve forskellen og finde din favorit.Et rigtig godt alternativ kunne være at kigge i retning af den danske frugtvinsscene, der brager frem i disse år. Den omfatter blandt andet nogle særdeles gode kirsebærvine, der intet har med kirsch at gøre. Det er vidunderlige vine lavet på samme måde som almindelig vin, og det siger næsten sig selv, at de passer godt til risalamande med kirsebærsauce.

Julefrokosten

Julefrokosten er svær, fordi den rummer et stort spektrum af smage lige fra æg og rejer til leverpostej med rødbeder. Derfor handler det om at finde en vin, der ikke larmer for meget, og som kan omfavne så mange retter som muligt. Tør sherry af finotypen er en af de mest alsidige vine på markedet. Den er overset blandt mange herhjemme, og det er synd, for med sine delikate nøddetoner og nærmest salte karakter passer den godt til mange forskellige retter.
Kategoriserer vi julefrokosten som smørrebrød, er sauvignon blanc fra Loire eller New Zealand stort set altid et godt bud. Den er aromatisk og frisk med sin markante syre, som renser munden, der udsættes for masser af fedt.

Der er heller ikke noget i vejen for at drikke et godt glas champagne til julefrokosten.

 

Se, hvad vi ellers skriver om: #vin, #jul, #smag og #julemad