Hvad stiller man op, når gæsten ikke tåler mælk?

Hvis der kommer en gæst til middag, der af den ene eller anden grund ikke tåler mælk, må man tage det alvorligt. Heldigvis kan det kan sagtens lade sig gøre at servere lækker gæstemad helt uden mælk, så ingen går hjem med ondt i maven.

Der er forskel på mælkeallergikere og laktoseintolerante

Nogle få procent af danskerne tåler ikke mælk. Enten fordi de er allergiske over for proteinet i mælken, eller fordi de slet ikke eller ikke i tilstrækkelig grad producerer et enzym til at spalte mælkesukkeret – dvs. de er intolerante over for laktosen.

Mens mælkeallergikere typisk må holde en helt stram diæt uden mælk for at undgå at få ondt i maven, kan mange laktoseintolerante ofte tåle lidt mælk.

Få lægen til at stille diagnosen

»Man skal have fat på sin læge for at få stillet diagnosen, uanset om man er allergisk over for mælk eller ikke er i stand til at fordøje mælkesukker. Men i begge tilfælde gælder det om at undgå mælk,« siger Lise Nørgaard, der er kommunikationschef i Astma-Allergi Danmark.

Allergikere er følsomme, så snyd ikke

Man skal ikke prøve at snyde. Nogle allergikere er så følsomme, at de reagerer, bare der er en lille smule mælk i maden.

»Det er meget individuelt, hvor følsom man er, så derfor er det under alle omstændigheder en god idé at være meget omhyggelig med køkkenhygiejnen. Og det dur i hvert fald ikke, at man lige tænker, at sovsen nok bliver lidt bedre af en skvæt fløde,« siger hun.

Gode råd til den betænksomme vært:

• Vi anbefaler, at gæsten selv tager teten og ringer venligt til værten og guider ham eller hende lidt på vej.

Vedkommende ved bedst selv, hvilken mad han kan tåle. Hvis gæsten ikke selv ringer, kan den gode vært tage initiativet og ringe op for lige at vende problemstillingen og aftenens menu, så man ikke går galt i byen.

Find evt. opskrifter uden mælk her:

www.allergi.astma-allergi.dk/foedevareallergi/opskrifter

• Husk på, at mælk er mælk. Både komælk, gedemælk og fåremælk indeholder mælkeproteiner. Og det gør heller ingen forskel, at mælken er uhomogeniseret eller økologisk.

• Som erstatning for mælkeprodukter kan man bruge soyamælk, rismælk, kokosmælk eller flødeerstatningen Erlet, der er baseret på palmekerneolie. Cremefine i alle udgaver indeholder både mælkeproteiner og laktose og kan ikke bruges. Som erstatning for smør og Kærgården kan man bruge en mælkefri plantemargarine.

Lav selv maden fra grunden, så ved man, hvad der er i. Brød og meget pålæg som for eksempel leverpostej og pølse eller færdige middagsretter, som for eksempel lasagne, panerede retter og fars, indeholder ofte mælk. 

Læs varedeklarationerne grundigt. Der kan gemme sig mælkeprotein eller mælkesukker bag ord som for eksempel mælkepulver, kasein, valle, valleprotein, lactalbumin eller alciumkaseinat.

Læs mere om sikre indkøb på:

www.allergi.astma-allergi.dk/foedevareallergi/paaindkoeb/maelk

Fakta om mælkeallergi:


• Mælkeallergi skyldes overfølsomhed over for proteiner i mælken.

• Allergien kan vise sig som nældefeber, opkastning og diarré, høfeber med symptomer fra øjne og næse samt astma eller børneeksem.

• Symptomerne kommer typisk kort efter, at den allergiske person har drukket mælk eller spist noget med mælk i, men reaktionen kan også vise sig senere.

• Cirka 2 procent af alle små børn har mælkeallergi, men en del vokser fra det. Når man kommer op i voksenalderen, er det godt én procent, der er allergiske over for mælk, men fem procent har nogle krydsallergier, dvs. de har egentlig allergi over fra pollen, men krydsreagerer på nogle fødevarer.

• Mælkeallergi behandles med diæt.
Der findes ingen medicinsk behandling, der kan helbrede mælkeallergi.

Fakta om laktose-intolerans – også kaldet laktose-malabsorption

• Skyldes manglende evne til at fordøje laktose – dvs. mælkesukker, fordi personerne i større eller mindre grad mangler enzymet laktase, der spalter mælkesukkeret, så det kan optages.

• Når laktosen kommer ufordøjet ned i tyktarmen, giver den ubehag i form af diarre, mavesmerter og luft i maven.

• I landene omkring Ækvator er mellem 75 og 100 procent af befolkningen i større eller mindre grad laktoseintolerante - det vil sige, at næsten ingen voksne kan tåle at drikke mælk. Blandt voksne nordeuropæere og hvide nordamerikanere er det mellem 2 og 15 procent. I Vesteuropa regner man med, at det gælder 2 til 8 procent af den voksne befolkning, mens 30 til 80 procent har laktoseintolerans i Syd- og Østeuropa.

• Laktoseintolerans behandles med diæt. Som regel tåles laktose i små mængder. De fleste voksne tåler ca. 10 gram mælkesukker per dag og bedre surmælk end sødmælk – især, når det indtages sammen med anden mad. Ost og smør indeholder lidt eller ingen laktose.

Kilde: www.sundhed.dk og www.astma-allergi.dk

Se, hvad vi ellers skriver om: #allergi og #mælk