Hvad sker der med hukommelsen ved blackout?

En del af os har nok oplevet at få et blackout efter en våd bytur, hvor vi efterfølgende ikke kan huske dele af aftenen. Lektor i psykologi Anders Gade forklarer her om fænomenet.
bord fuld af sprutflasker

Et hovedspring i spiritusflasken kan betyde momenter af hukommelsestab.

Jo mere du drikker, des større risiko for blackout

Ifølge undersøgelser har halvdelen af alle mænd og en tredjedel af alle kvinder oplevet at få et såkaldt alkoholisk blackout, hvor de efter en våd aften med rigeligt under vesten ikke kan huske, hvad de sagde og gjorde. Det er ikke et usædvanligt fænomen, siger Anders Gade, lektor i Psykologi ved Københavns Universitet.

»Der har dog været forbavsende lidt forskning omkring, hvad der rent faktisk sker, når vi får hukommelsestab på grund af alkohol. Man kan jo ikke rigtigt tillade sig at drikke folk plørefulde i laboratoriet,« siger han. 

Sikkert og vist er det, at risikoen for blackout bliver større, jo mere alkohol man drikker, og jo hurtigere man indtager det. Samtidig er der noget, der tyder på, at alkohol påvirker nogle cellegrupper i hjernen i området hippocampus, som vi bruger til at huske ting med.

»De cellegrupper er formentlig sårbare over for alkohol, og det kan resultere i, at man ikke får lagret en del erindringer under alkoholrusen,« forklarer Anders Gade.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Blackout og greyout

Der findes både blackout og greyout. Ved greyout er der tale om, at man med hjælp fra nogle ledetråde kan finde erindringerne fra byturen frem igen. Eksempelvis, hvis de venner, man var i selskab med, hjælper en på vej og fortæller om aftenens hændelser. 

»Men hvis der dagen efter stadig er tale om et totalt blackout, og du ikke kan huske, hvad der skete, uanset hvor mange ledetråde du får, så bliver det ved med at være et blackout. For så er erindringerne ikke blevet registreret,« siger lektoren i psykologi. 

Det besynderlige ved et blackout er, at der ikke er tale om, at man mister bevidstheden undervejs. Det kan godt være, at man er fuld og gør dumme ting, men man kan stadigvæk tale og handle, konstaterer Anders Gade.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Hukommelsestab ved bevidstløshed 

Modsat blackout kan man miste bevidstheden i nogle minutter ved andet end fuldskab, eksempelvis hjernerystelse. Hvorefter bevidstheden kommer tilbage gradvist.

»Efter du er helt ved dig selv igen, kan der godt være en periode på sekunder, minutter eller timer, hvor du ikke danner erindringer. Der taler man om posttraumatisk amnesi, som ofte forekommer ved trafikulykker og uheld, hvor folk får hovedtraume,« siger Anders Gade.

Når man bliver bevidstløs, vil hukommelsestabet typisk omfatte nogle minutter, inden uheldet sker. Anders Gade forklarer, at det skyldes, at et hovedtraume kan gå ind og forstyrre lagringsprocessen i vores hukommelse, som normalt varer nogle timer.

Læs mere om