Her skal postkassen stå: Rækkehus

Rækkehuse er omfattet af den nye postlov, og fra 1. januar 2012 skal postkassen helt ud til vejen, hvis du stadig vil modtage post.

Alle skal have postkasser ved vejen

Hditil har ejendomme, der var bygget før 1973 været fritaget fra at skulle have en postkasse ud til vejen, men med den nye postlov, der træder i kraft 1. januar 2012 skal alle have en postkasse i skel.

Sådan skal din postkasse stå:

  • Postkassen skal stå i skel mellem din ejendom og vejen, og som udgangspunkt stå parallelt med vejen. Hindrer denne placering adgangen til din bolig, kan postkassen stå vinkelret på skellinjen.
  • Postkassen må gerne stå i et bed eller i hækken, hvis posten uhindret kan komme til postkassen. Det vil sige: Postkassen må ikke være dækket af grene, buske eller en hæk.
  • Det skal være nemt at putte breve i postkassen, og posten skal ikke stige af cyklen for at aflevere post til dig. Bor du på en hjørnegrund skal postkassen stå ved adgangsvejen ud til den vej, du har adresse på.
  • Bor du i dobbelthus skal du aftale med din nabo, hvad I gør. Postkasserne skal nemlig umiddelbart hænge sammen.
(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Sådan skal postkassen se ud og stilles op

  • Postkassen skal placeres, så undersiden af brevindkastet er mellem 100 og 120 centimeter over jorden.
  • En postkasse skal altid have tydeligt navn og adresse.
  • Det skal være nemt at komme til postkassen, og den må ikke dækkes af for eksempel grene og buske.
  • Der findes en række minimumsmål, der skal sikre, at der plads til mindst en kuvert med A4-papir.

Læs mere om