Her er sportsskaderne, du skal passe på

Sport er sundt, men kan også være farligt. Alene fodbold giver hvert år cirka 35.600 danskere en skade, som kræver behandling på skadestuen. Sammen med idrætsfysioterapeut Pernille Mogensen giver Samvirke dig her et overblik over de hyppigste skader, du kan løbe ind i, når du dyrker sport.

Løb er danskernes foretrukne måde at motionere på. Knap hver tredje voksne dansker løber mindst én gang om ugen, viser en undersøgelse foretaget af Idrættens Analyseinstitut i 2011.

Gennemsnitlig helingstid efter en sportsskade

Helingstiden afhænger af, hvilket væv, der er skadet, og hvordan skaden håndteres. Har du pådraget dig en sportsskade, er det vigtigt at få trænet vævet, så det kan blive endnu stærkere, end det var før. Her er angivet de gennemsnitlige helingstider for forskellige typer væv: 

  • 3-8 uger: muskler og knogler
  • 6-9 måneder: sener
  • 6-12 måneder: ledbånd
  • 1 år eller længere: brusk

Fodbold går ud over bentøjet

Næsten halvdelen af alle børn og unge i alderen 7-15 år spiller fodbold i deres fritid, og flere tager forkærligheden for den populære sport med sig ind i voksenlivet. Det gør fodbold til en af de mest dyrkede sportsgrene i Danmark. Det kan ses på antallet af skader, som skadestuerne og idrætsfysioterapeuterne behandler hvert år.

»Fodbold er en kontaktsport med mange hurtige retningsskift, og derfor ser vi mange akutte vridskader i knæ og ankel, men også overbelastningsskader omkring hofte- og lyskeområdet er hyppige,« fortæller idrætsfysioterapeut Pernille Mogensen. 

Træthedsbrud i skinnebenet er en lidt mindre hyppige skade for fodboldspillere, fortæller Pernille Mogensen. Skinnebensbrud er en overbelastningsskade og forårsages af de mange stød, der sendes gennem kroppen under løb. 

»Stødene kan give en masse små revner i knoglen, og så skal der ikke så meget til, før knoglen simpelthen giver efter og knækker,« siger hun og opfordrer derfor til at forebygge skader i benene gennem blandt andet styrke- og balanceøvelser ved siden af fodboldtræningen.  

Håndbold stiller store krav til kroppen

Håndbold er en anden populær sportsgren, som medfører en høj risiko for skader. Håndbold er – ligesom fodbold – også en kontaktsport, hvor der optræder mange hurtige retningsskift i spillet om bolden. Pernille Mogensen forklarer, at der i håndbold ofte opstår akutte skader i forbindelse med, at en modspiller blokerer for kast, hvilket kan give alvorlige vridskader i knæ og skuldre. 

Overbelastningsskader i knæ, skulder, hofte, lyske og ankel rammer også hyppigt håndboldspillere.

»Håndbold stiller store krav til hele kroppen, og det er derfor vigtigt at fokusere på at have en stærk krop, så led og kropskerne er stabile,« siger Pernille Mogensen. 

Kvinder er særligt i risikogruppen for at få knæskader, fordi kvinder fra naturens side er født med svagere muskler og større bevægelsesfrihed i deres led.  

En skade, som mange håndboldspillere frygter, er skader i korsbåndet, som er et led i knæet. Får du en skade i korsbåndet, kan der nemlig gå over et år, før håndboldspillet kan optages igen. Årsagen er, at leddet ikke kan hele af sig selv, og korsbåndet skal derfor rekonstrueres under kniven med en sene, man tager et andet sted fra kroppen. Derfor er det en god idé at lave skadesforebyggende træning, der fokuserer på de svage knæ, ved siden af den almindelige træning. 

Svømning kan irritere skuldrene

I svømning gør kroppen mange ensidige bevægelser. Skaderne her består derfor ofte af overbelastningsskader i især skulderleddet, som kan blive irriteret og ømt af de gentagende armbevægelser, der skal til for at holde kroppen oven vande og i fremdrift i vandet.  

Overbelastningsskader kan være svære at opdage før det er for sent, og derfor opfordrer Pernille Mogensen til at være opmærksom på kroppen i løbet af og efter træning: 

»Det er vigtigt at reagere så hurtigt som mulig, så snart man oplever smerte eller noget, der føles anderledes. Jo hurtigere man tager hånd om skaden, desto kortere vil ens skadesperiode være,« siger hun.

Pernille Mogensen opfordrer derfor svømmere til at give skuldrene opmærksomhed som et led i at forebygge overbelastningsskader. Gode øvelser kan her være øvelser med elastik og håndvægte, der styrker og stabiliserer skulderleddet. 

Løb kræver langsom opstart

Løb giver oftere overbelastningsskader end akutte skader. Blandt voksne er jogging og motionsløb den klart mest dyrkede idræt. Således løber 31 % af den voksne danske befolkning mindst én gang om ugen, viser en undersøgelse foretaget af Idrættens Analyseinstitut i 2011. 

I løb kan sener i foden og omkring ankel, knæ og hofte blive skadedede. Pernille Mogensen forklarer, at der i foden ofte ses en irritation af svangsenen eller i hælpuden, imens hyppige skader omkring anklen og skinnebenet tæller overbelastning af akillessenen og skinnebensbetændelse.

”løberknæ”, hvor smerterne sidder på ydersiden af knæet, eller ”springerknæ”, hvor smerterne sidder i senen på knæskallens nedre kant, er typiske knæskader, der rammer løbere. 

»Begyndere, der presser sig selv for hårdt, risikerer at få betændelse i skinnebenet. Mange ved slet ikke, at senerne ikke kan klare for stor en belastning, hvis de ikke er trænede, og derfor ender mange hurtigt med overbelastningsskader,« siger Pernille Mogensen og peger på, at omkring to tredjedele af alle løbeskader opstår hos begyndere, der endnu ikke har fuld bevidsthed om kroppens styrker og svagheder.  

Det kan du selv gøre ved akutte skader

Har du pådraget dig en skade på banen, i bassinet eller på løbebåndet, er der en række ting, du selv kan gøre for at mindske smerten. Inden for idrættens verden er RICE en udbredt metode, som bygger på en række principper: R står for rest (hvile), I for Ice (is), C for compression (kompression) og E for elevation (at løfte noget op). 

I korte træk går RICE altså ud på, at man: 

  • forholder sig i ro, når man har fået en skade, 
  • får løftet den skadede kropsdel over hjertehøjde, 
  • hurtigst muligt lægger et kompressionsbind på det skadede område, 
  • og oven på kompressionen placerer en pose is. 

Isen skal helst benyttes 15-20 minutter hver anden time, så længe det skadede område er hævet, og aldrig direkte på huden eller imens man sover, da der så kan komme forfrysninger. 

»Sammen med genoptræning er RICE en rigtig god metode til at behandle mange sportsskader, fordi metoden kan være med til at begrænse omfanget af skaden,« siger Pernille Mogensen. Hun opfordrer dog til, at man altid overvejer, hvorvidt skadestuen eller en anden professionel behandler skal kontaktes: 

»Selv om smerten forsvinder, kan der gå lang tid, før vævet er tilpas genopbygget til at kunne genoptage sporten. Derfor er det altid en god idé at opsøge en professionel, der kan hjælpe med den rette genoptræning, så du forebygger, at skaden sker igen.« 

Se, hvad vi ellers skriver om: #motion, #sport, #kroppen og #løbeskader