Her er det perfekte vejr at tørre tøj i

Kig ikke for meget på temperaturen – den har kun lidt at sige, når det gælder om at få dit tøj tørt. Du kan spare 1500 kroner om året ved at udnytte de gode tørre-dage. Se her, hvornår det kan svare sig at hænge tøj, sengetøj, skjorter og sokker til tørre udendørs.
Vasketøj på tørresnor

Luftfugtigheden er med til at afgøre, hvor hurtigt dit tøj bliver tørt. Andre faktorer, der spiller ind, er temperatur og vind.

Ingen brug for solskin for at få tørt tøj

Du behøver ikke høj solskin på en sommerdag for at få tøjet tørt på tørresnoren. Selv på de koldeste vinterdage, kan du få tørt tøj på tørresnoren. Temperaturen og solskin er nemlig ikke de eneste faktorer, der tørrer dit tøj.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Vind og lav luftfugtighed giver tørt tøj hurtigt

De 2 vigtigste faktorer er vind og luftfugtighed. Luftfugtighed er et mål for, hvor meget vand, der er i luften – og hvis luftfugtigheden er tæt på 100 procent, indeholder luften rigtigt meget vand. Vi mennesker kan mærke det når vi sveder. På en fugtig dag klistrer sveden mere, fordi sveden har svært ved at fordampe fra kroppen.

Når luftfugtigheden er høj, kan vandet fra dit vasketøj ikke fordampe, og dit tøj tørrer ikke, selvom solen skinner fra en skyfri himmel. Er luften omvendt tør, kan luften optage mere vand fra tøjet – og tørringen på tørresnoren går hurtigere.

Vinden »flytter« luften omkring din tørresnor. Det betyder, at når vinden blæser, flyttes den vand, der fordamper fra tøjet, hurtigt væk – og luften kan rumme vand igen. En let brise ved tørresnoren hjælper altså med at få tøjet tørt.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Varmt vejr er typisk bedre end koldt

Varm luft kan som udgangspunkt indeholde mere vanddamp end kold luft, og derfor kan luften som udgangspunkt optage mere vand fra vasketøjet på en sommerdag end på en vinterdag. Dog med det forbehold, at luftens samlede fugtighed også har indflydelse. En vinterdag med lidt blæst og en tør østenvind kan være rigtig god at tørre tøj ude på.

Spar penge på at tørretøjet udenfor

10 kroner – så meget kan det koste at tørre en maskinfuld tøj i din tørretumbler. Beregninger, som Elsparefonden har lavet, viser at en familie kan spare op til 1500 kroner om året ved at tørre sit tøj udenfor, så snart der er mulighed for det.

DMI har udregnet at i løbet af et år er 2 ud af 3 dage optimale til at tørre tøj ude. Det svarer til 244 dage om året. De gode dage findes både sommer og vinter.

Her kan du se luftens fugtighed:

Læs mere om