Giraffens blodtryk bliver særlig højt i benene

Giraffers blodtryk er dobbelt så højt som menneskers, og alligevel bliver det langhalsede dyr ikke påvirket af det. Christian Aalkjær, professor ved Aarhus Universitet, undersøger, om giraffen kan hjælpe mennesker med forhøjet blodtryk.

Giraffer minder om mennesker, idet de har et hjerte, der pumper blodet rundt i kroppen på principielt samme måde, som det foregår hos mennesker. Derfor kan de bruges i forskning om forhøjet blodtryk.

Hvad kan vi lære af girafferne?

Giraffen har ikke problemer med et højt blodtryk, den bruger trykket
til at pumpe blodet cirka tre meter fra hjertet og op til hjernen. Vi
ved, at mennesker med højt blodtryk er i risiko for at udvikle skader i
hjernen, hjertet og nyrerne, hvis de ikke får bragt blodtrykket ned med
medicin.

Vi håber derfor, at vi kan forstå, hvordan naturen har
været i stand til at beskytte de organer i giraffen mod det høje
blodtryk, og derved måske få en bedre forståelse for, hvordan man kan
behandle patienter med forhøjet blodtryk.

Hvorfor er giraffens blodtryk interessant?

Giraffens blodtryk bliver særlig højt i benene, og det ville
hos mennesker føre til vand i benene, hvilket ikke sker for giraffer. Når giraffen drikker, må
man forestille sig, at blodtrykket i hovedet stiger voldsomt. Det ville
højst sandsynligt hos mennesker føre til blødninger i hovedet, hvilket
man ikke ser hos giraffer.

Endelig kunne man forestille sig, at
når giraffen løfter hovedet, efter den har drukket, vil den blive
svimmel - vi bliver jo svimle, hvis vi en varm sommerdag pludselig
rejser os op efter at have ligget ned. Girafferne bliver formentlig ikke
svimle, for det ville være skidt overlevelsesmæssigt. Vi vil gerne
forstå, hvorfor de ikke bliver svimle.

På giraftur

30-40 danske forskere samt et par canadiske og sydafrikanske kolleger var i løbet af oktober og november 2010 i Sydafrika for at undersøge giraffens blodtryk. Der blev undersøgt omkring 15 vilde giraffer - både i særlige girafstalde, på savannen og i laboratorier. Efter turen fortsætter forskningsarbejdet hjemme i Danmark.

Hvordan ligner giraffer mennesker?

De minder om mennesker, fordi de har et hjerte, der pumper
blodet rundt i kroppen på principielt samme måde, som det foregår hos
mennesker. Så hvis man er interesseret i at forstå kredsløbet, er
giraffen et af de mest interessante dyr at undersøge.

Hvad gør I ved girafferne, når I undersøger dem?

Vi bedøver dem og lægger måleudstyr ind i dem, som gør, at vi kan
måle blodtrykket og blodgennemstrømningen, når de igen er vågnet op.

Herudover måler vi en række hormoner i kroppen, hvor
meget blod de har, og hvordan hjertet og blodkarrene reagerer på
forskellige hormoner og lægemidler. Indoperationen af måleudstyret tager
2-3 timer, og herefter går girafferne med udstyret i 5-7 dage, hvor vi
overvåger dem med videokamera.

Hvad håber I at finde ud af?

Vi håber at få en bedre forståelse
af blodtrykssygdommens naturhistorie og dermed på lang sigt blive bedre
til at behandle den og håndtere kredsløbsrelaterede
problemer som for eksempel vand i benene og hjerneblødninger.

Der er
cirka 800.000 danskere med forhøjet blodtryk, hvoraf cirka halvdelen er
klar over det, og selvom man tager blodtryksnedsættende medicin, er
risikoen for at udvikle sygdomme i hjerte, hjerne og nyrer ikke helt
nede på det niveau, man ser hos mennesker, som ikke har
blodtrykssygdomme. Derfor har vi behov for at lære mere.

Hvornår kan personer med forhøjet blodtryk få gavn af
forskningen?

Det er umuligt at sige, fordi vi ikke ved, hvad vi finder,
og fordi de ting, vi finder, uden tvivl skal kobles med andre fund.
Problemet med den medicin, vi har i dag, afspejler sig ved, at selvom
den normaliserer blodtrykket, er patienternes risiko ikke fuldstændig
normaliseret. Det vil sige, at der er noget andet ved
blodtrykssygdommen, som måske ikke er en konsekvens af det høje tryk,
som også betyder noget.

Når vi ved, hvad det er - og her kunne vi være
heldige at få hints fra vores girafdata - kan vi måske prøve at ramme
det med ny medicin og få en mere komplet helbredelse.

Se, hvad vi ellers skriver om: #sundhed, #dyr og #forskning