Ftalater i plastic er smarte og problematiske

Hurra for de blødgørere, der sørger for, at plastic bliver smidig. Ellers ville haveslangen og ledningen være hård og knække for et godt ord. Hvert år bruger vi over 10.000 tons blødgørere, også kaldt ftalater, i Danmark. Men der er en bagside af medaljen.

Ftalater gør haveslangen blød og bøjelig.

Vidste du at

Selv
om vi oplever plastic som et massivt materiale på linje med glas eller
metal, minder det snarere om en hård natursvamp, når man zoomer helt ind
på det. Hvis man lader en blødgørende olie trænge ind i hulrummene,
bliver den smidig - på samme måde som når vi kommer olie i pasta for at
den ikke skal filtre sammen til en hård masse.Hold øje med trekantenUndertiden
- men ikke altid - kan emballagen eller selve plasticproduktet være
udstyret med et trekantet symbol med et tretal i. Det viser, at plasten
er af PVC og sandsynligvis indeholder ftalater.

Det
er egentlig smart, at haveslangen ikke knækker, når man ruller den op.
At man lige kan stoppe trækken fra vindueskarmen ved at fastgøre en blød
tætningsliste. Og at støvsugeren med et enkelt tryk på en knap selv kan
trække den bløde ledning tilbage.

Dette skyldes de såkaldte blødgørere - også kendt under navnet ftalater - der bevirker at plastic bliver blødt og smidigt.

Men
der er en bagside af medaljen. De mest anvendte blødgørere optræder på
Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer i blandt andet legetøj,
fordi dyreforsøg har påvist, at de kan nedsætte sædkvaliteten. Andre
undersøgelser mistænker ftalaterne for at være kræftfremkaldende og
kunne give leverskader.

Forbrugeren ved ikke om der findes blødgørere i plastic

»Som
forbruger har man ikke mange chancer for at vide, om der er ftalater i
et produkt. Og hvis man står nede i supermarkedet og spørger sig for, er
chancen for, at man kan få et svar, forsvindende lille. Jeg kan som
ekspert komme med et kvalitativt godt bud - men selv jeg kan kun gætte,«
fortæller Rasmus Lundsgaard fra Center for Energy Resources Engineering
(CERE) på DTU Kemiteknik.

Rasmus Lundsgaard er i øjeblikket i
gang med at skrive en ph.d.-afhandling om alternative blødgørere til
plast i samarbejde med Danisco.

Ftalater er forbudt i småbørnslegetøj - alligevel er forældre angste

børn sutter på plast med blødgørere, kan de optage de skadelige stoffer
gennem spyttet. Derfor har myndighederne siden 1999 sat restriktioner
for anvendelsen af ftalater i legetøj. I dag er de helt forbudt i
legetøj og småbørnsartikler til børn fra nul til tre år.

I
legetøj til børn under 14 år er tre ftalat-typer forbudt, mens
yderligere tre er forbudt i legetøj, som børn kan komme i munden. Det
bør efter Rasmus Lundsgaards opfattelse give forældre en stor sikkerhed,
men mange småbørnsforældre er alligevel bange for ftalater, selv i
legetøj der fuldt ud lever op til lovgivningens krav.

”Det er
vigtigt at få proportionerne på plads. For selv om jeg naturligvis ville
svare ja til, at ftalater var farlige, hvis jeg kun fik valget mellem
at kunne svare ja eller nej, så har myndighederne lagt så store
sikkerhedsmarginer ind, at den enkelte forbruger virkelig skal have et
radikalt overforbrug, for at man kan sige, at der kan spores en risiko.
Og hvis et lille barn kommer til at sutte på haveslangen, er der heller
ingen grund til at sove uroligt om natten. Kun hvis barnet gjorde det
hver dag, kunne det være, at man skulle tænke over det,« siger han.

Ufarlige og dyre alternativer til ftalater findes på markedet

Flere
danske virksomheder har fundet løsninger, der kan erstatte de
problematiske blødgørere. Coloplast sælger nu katetre, der er fri for
ftalater, og Danisco har udviklet blødgøreren »Soft-n-Safe«, der er
baseret på olie fra castorbønner, også kendt som amerikansk olie, men
her uden en afførende virkning.
»Soft-n-Safe« er godkendt i EU og en række andre lande - i første omgang til fødevareemballage.

Men løsningen er forholdsmæssig dyr i konkurrencen med de billige ftalater.

»Men
ligesom jeg som forbruger er villig til at betale et par kroner mere
for en økologisk vare, ville jeg nok også være villig til at betale lidt
mere, hvis jeg var sikker på, at emballagen ikke indeholdt mulige
hormonforstyrrende stoffer,” fortæller Rasmus Lundsgaard. ”Og det koster
for eksempel kun cirka fem øre mere for et glas marmelade, hvor den
lille plastikmembran under låget er garanteret fri for ftalater.«
Danisco eksporterer deres ftalat-alternativ til flere låg-producenter i Europa - blandt andet markedets absolut største.

Coop er åben for de nye alternativer til ftalater

I
Coop synes man, at produktet lyder spændende. »For cirka 20 år
besluttede FDB at udfase brugen af PVC i al emballage. Vi lavede dog en
lille undtagelse for os selv, når det gjaldt skruelåg til konservesglas,
fordi der på daværende tidspunkt ikke eksisterede andre tekniske
løsninger, der kunne holde tilstrækkeligt lufttæt,” siger Jessie Hallas,
produktspecialist i Coop Tradings afdeling for Varesikring.
”Hvis
produktet fra Danisco viser sig at være et lovligt, teknisk alternativt,
er det klart noget, vi er interesseret i at se nærmere på.«

Se, hvad vi ellers skriver om: #sundhed, #miljø, #plastik og #kemi