Flagermusens vinterhovedstad

Shhh - de sover. 15.000 flagermus hænger hele vinteren under jorden i Mønsted Kalkgruber, der strækker sine snoede gange 60 kilometer under jorden.

60 kilometer strækker gangene sig ud under jorden.

Da jyderne blev kristne for mere end 1000 år siden, skulle der kalk til de nye kirker. Beboerne i Mønsted begyndte at grave kalk og efterlod et dybt underjordisk krater og dermed et perfekt overvintringssted for flagermus.

Truet dyreart

  • Der findes 17 arter af flagermus i Danmark og omkring 1000 flagermusarter på verdensplan.
  • Flagermus er en truet dyreart, og alle flagermus i Danmark er fredede.
  • De fleste flagermus i gruberne er den almindelige
    vandflagermus, men også talrige af den sjældne damflagermus overvintrer i
    minerne. Frynseflagermus, dværgflagermus, brandts flagermus og langøret
    flagermus besøger også gruberne.
  • Se også billeder fra den underjordiske safari.

Hvert år valfarter 10.000 vandflagermus og 5000 damflagermus til den gamle mine for at parre sig og gå i dvale.

Men i dag får flagermusene besøg af Samvirke på underjordisk safari. Luften er fyldt med damp, da vi træder ind i minen. Dampen opstår, når de minus fire grader udenfor møder minens godt otte grader. Inde i gangene er luftfugtigheden på 98 procent, og vi kan se vandpartikler i lommelygtens lyskegle og høre, når dråber slipper de hvide kalkvægge og rammer vandet, der ligger i små søer inde i minen. Lyset fra lamperne, der er sat op nede i grotten, reflekterer i søerne og kaster dansende skygger på grottevæggen.

Her lugter af ost

Før vi når ind til flagermusene, der gemmer sig længere inde i minen, kommer vi forbi et skilt, der viser mod grubeosten. For ud over at være vinterhovedstad for flagermus lægger Mønsted Kalkgruber også rum til lagring af ost. Vi skal op ad en vindeltrappe, og allerede efter et par trin begynder der at lugte af Gamle Ole. Det snerper til, og da vi når frem og kan kigge gennem et gitter ind til ostene, lugter her som i en svinesti.

Vores guide nede i mørket, Arne Friis Hansen, fortæller, at lugten var meget værre før i tiden, og at han har set børn brække sig spontant, fordi lugten var så slem.

»Og det var ikke kun børn, der ikke kunne lide lugten. Flagermusene flyttede væk fra gangene nær ostelagret, hvor en slimet stinkende rustbrun bakteriemasse havde spredt sig,« siger Arne Friis Hansen. Men det hjalp, da Arla byggede et ventilationsanlæg, der begrænser lugten til et mindre område af minen.

Da vi har bevæget os et par hundrede meter ind ad minens store hvælvede gange, dukker flagermusene op som sorte pletter på den hvide kalk. De hænger hen over hele loftet og et godt stykke ned ad væggene.

De sætter sig ikke for lavt for at undgå at blive spist af mår og mink, der også lever i gruberne. Vandflagermusen er på størrelse med en barnehånd, og jeg kan se, hvordan den trækker vejret rytmisk.

Den bevæger også ørerne en lille smule og mimrer lidt med snuden, men hænger ellers stille med hovedet nedad og et godt tag i væggene med sine små sorte fødder.

»Den gør måske lige præcis en flue fortræd, men så heller ikke andet,« siger Arne Friis Hansen. Men man skal ikke røre ved dem, så risikerer man at vække dem, og det kan de dø af. De kan også godt finde på at kradse en, hvis man forstyrrer dem.

Derfor skal man heller ikke lyse på dem i lang tid, da varmen fra lommelygten kan vække dem. Men man behøver ikke være stille, for flagermusen har en muskel i øret, der gør, at den har lukket for hørelsen, mens den er i dvale.

En labyrint af gange

Selvom loftet i grotten er fyldt med flagermus, er det kun toppen af isbjerget. For 90 procent af flagermusene i grotten kan vi slet ikke se. De graver sig ned i det løse kalk i minen og ligger her og sover hele vinteren.
Og der er masser af løst kalk at grave sig ned i i det uendelige virvar af gange, der løber i flere etager. Gæster i gruben har kun adgang til cirka fem kilometer af gangene. De resterende 55 kilometer er spærret af, så ingen forvilder sig ind i den såkaldte Kongens Grube, for det er ikke helt ufarligt. De mange labyrintiske kilometer er ikke kortlagt, og i 1962 for to mænd vild i gruberne og blev først fundet efter 36 timer. Deres lommelygte var løbet tør for batteri, og de blev væk i mørket. Og hvor mørkt der må have været for de to mænd, får jeg en fornemmelse af, da jeg bevæger mig lidt væk fra de oplyste gange og prøver at slukke lommelygten.

Her er så mørkt, at det ingen forskel gør, om jeg har åbne eller lukkede øjne. Stilheden er også fortættet af de 40 meter jord, der ligger over os. Og så er der pludselig en lyd - squit squit. Det er en flagermus, der kalder. Vi tænder lygterne og ser et par flagermus, der strækker vingerne, zigzagger rundt i grotten og kaster hurtige skygger på væggene.

Det gyser lidt i mig, når de kommer tæt på, og helt små er de ikke, når de folder sig ud og flagrer rundt på deres 30 centimeters vingefang. Temaet til Batman klinger for mit indre øre, jeg ser Dracula for mig, og forstår godt, hvorfor disse dyr er omspundet af mystik.

Vi stiger op af den naturligt kalkede katedrallignende hule, hvor menigheden består af flyvende pattedyr, og siger tak for safari.

Tag på safari

Mønsted ligger vest for Viborg Minen er åben i vinterferien fra 12. til 20. februar 2011 Pris: 70 kr. for voksne, 20 kr. for børn Besøg også minen fra april til oktober, dog er der ingen flagermus at se om sommeren.

Husk: Lommelygte, madpakke, gode støvler og varmt tøj.

Se, hvad vi ellers skriver om: #natur, #dyr, #miljø og #vinter