Fjern fugten i sommerhuset eller kælderen

Fugt kan give grimme skader og dårligt indeklima, men med et par strømpebukser og lidt hverdagskemi kan du hurtigt komme fugten til livs.

Fugtskader kan være et værre bøvl at slippe af med, og samtidig har de også sundhedsmæssige konsekvenser

Fugt kan være farligt for omgivelserne

Indeklima kan være en svær størrelse at gøre noget ved, hvis man ikke ved en masse om det. Hvis ens sommerhus, kælder eller båd er udsat for for meget fugt, er der dog et par simple råd, som kan få vendt situationen ganske hurtigt.

Det er der også en god fornuft i. Fugt kan nemlig være ganske skadeligt, hvis man opholder sig i det i længere tid. KOL, bronkitis og astma kan være nogle af følgevirkningerne af et dårligt indeklima med fugtige omgivelser.

Det skal du bruge

  • Et par nylonstrømper eller anden fintmasket stof
  • En snor
  • En spand 
  • Kalciumklorid (kan bl.a. købes hos Matas)
(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Sådan gør du

  • Fyld kalciumklorid i nylonstrømperne og bind dem op i loftet med snoren i det fugtramte rum.
  • Sæt spanden under anordningen, så vandet fra strømpen kan dryppe ned i spanden.
  • Kalciumkloriden vil langsomt opsuge fugten i lokalen og omdanne det til vand, som derefter render ned i spanden.

Er problemet af meget stort omfang, kan du hænge flere fugtfælder op i samme lokale. Skulle du være så uheldig at hælde forbi, når kalciumkloriden skal op i nylonstrømpen, skal det vaskes af med lunkent vand hurtigt.

Læs mere om