Fællesbad: Sammenholdet kan vokse under bruseren

Børn og unge undgår i stigende grad fællesbade. Forskere, lærere og elever er enige i, at udviklingen skal vendes. Men hvordan ændrer man kropsopfattelsen hos en hel generation?

55 procent af de 13-16-årige går ikke i bad efter idræt, viser en undersøgelse blandt danske unge fra 2015. De unge synes, at det er flovt at bade sammen eller svarer, at de helst vil bade hjemme. Det er næsten en fordobling siden 2010, hvor blot 3 ud af10 havde det på samme måde. 

Bare lige lidt vådt hår

Idrætslæreren råber »tak for i dag«, og eleverne i 8.b sjosker ud mod omklædningsrummet. Mens læreren er væk, klæder eleverne om og stikker hurtigt hovedet ind under bruseren, så det ser ud, som om de har været i bad. Helt under bruseren kommer de aldrig.

Sådan kunne en idrætstime nemt slutte på en dansk folkeskole, fortæller flere kilder, som Samvirke har talt med. 

55 procent af de 13-16-årige går ikke i bad efter idræt, viser en undersøgelse blandt danske unge fra 2015. De unge synes, at det er flovt at bade sammen eller svarer, at de helst vil bade hjemme. Det er næsten en fordobling siden 2010, hvor blot 3 ud af10 havde det på samme måde. 

Søren Østergaard er ungdomsforsker på Center for Ungdomsstudier, som står bag undersøgelsen af de unges badevaner. Han siger:

»Det er problematisk, at så mange børn og unge ikke vil bade sammen. Kroppen er en af de enkeltfaktorer, der har allerstørst betydning for unges livskvalitet. En del børn og unge vokser op med nogle forskruede idealforestillinger om kroppen, som de ikke kan leve op til,« siger han. 

Per Larsen, der er formand for Børnerådet, er også bekymret over stigningen i antallet af børn, der er flove over deres krop.

»Det er en meget, meget trist udvikling. Der er en tendens til, at man er flov over sin krop, hvis den ikke er super perfekt. Den tendens skal bremses for børnenes og de unges egen skyld. Ellers kan de i værste tilfælde risikere at gå rundt med lavt selvværd resten af livet,« siger Per Larsen.
 

Gamle, slidt og beskidte baderum kan være en af grundene til, at skolerne har svært ved at få børnene til at bade efter idræt, lyder forklaringen fra formanden for Danske Skoleelever.

Argumentet var hygiejne

Skolebadet blev indført i starten af 1900-tallet som en sundhedsforanstaltning, fordi de færreste havde bad i hjemmet. Hygiejne var hovedargumentet for, at eleverne skulle under bruseren efter sport. I dag har alle bad derhjemme, og hygiejneargumentet er faldet i baggrunden. Hos de fleste fortalere for bad efter idræt er der helt andre ting på spil, som naturlighed, dannelse og ideologi.

Det mest fremtrædende argument for,  at man skal bade sammen efter idræt eller sport, handler om, at børn skal bade sammen for dermed at opleve og vænne sig til, at alle kroppe er forskellige. På den måde får de nedbrudt forestillingerne om, at det kun er perfekte kroppe, der er gode nok.

»Tidligere så børn i højere grad deres forældre bade på stranden og gå i bad derhjemme. Det gav et skær af normalitet. Drenge og piger, der ikke går i bad med andre, ser ikke den normale krop, og de får forkerte opfattelser af den normale krop.

For eksempel mener 4 ud af 10 piger i gymnasiet, at de vejer for meget. Reelt er det kun 1 ud af 10,« siger ungdomsforsker Søren Østergaard.

Søren Østergaard har i over 20 år arbejdet med de unges kropsforståelse og vurderer, at kropsutilfredsheden starter tidligere og tidligere. Problemet fylder mest for pigerne, men rammer også drenge. 

I de senere år har sociale medier rykket billedet af den ideelle krop tættere på de unge. Førhen var det billeder i magasiner af fjerne kendisser og topmodeller, der satte kropsstandarderne. I dag er det normalt at støde på vennernes og de kendtes billeder af veldrejede kroppe i den rigtige vinkel og med det rigtige filter på eksempelvis Instagram. 

At børn bader sammen er ikke et mål i sig selv, men det kan skabe en mere åben tilgang til, hvordan kroppe kan se ud, mener  Søren Østergaard.
 

Idræt skulle lede til åndsnærværelse

Gymnastik blev indført i den danske almue- og borgerskole med skoleloven i 1814? Tanken var, at kroppen skulle inddrages i opdragelsen af børn. Legemlig sundhed skulle lede til sjæleklarhed, hærdning skulle lede til mandighed, styrke og dygtighed skulle lede til åndsnærværelse og mod, og skarpe sanser skulle lede til tankekraft

Lån et håndklæde 

I Undervisningsministeriets vejledning for idrætsfaget står der, at faget normalt forudsætter fuld omklædning og efterfølgende bad. Om badet efter idræt skal være obligatorisk er op til de enkelte skoler.

Preben Hansen er idrætslærer på Rantzausminde Skole i Svendborg og formand for fagligt udvalg i Dansk Skoleidræt. Ved egne erfaringer og igennem sine kolleger oplever han, at det kan være svært at få eleverne i bad, og at de snyder sig fra det, hvis lærerne ikke holder opsyn med dem. 

Badefaciliteterne og de lokale regler på landets skoler er ret forskellige. Nogle skoler tilbyder ekstra håndklæder og lånetøj, så der ikke er nogen undskyldning for de glemsomme. Andre skoler opfordrer til et bad efter undervisningen, men lader det i sidste ende være op til eleverne selv.

Hos foreningen Danske Skoleelever har de kendskab til badeproblematikken og synes, det er foruroligende, at over halvdelen af eleverne i de ældste klasser føler, det er flovt at fællesbade. Formanden Jakob Bonde Nielsen synes, at elever skal i bad, og peger på to årsager til den manglende badelyst. 

»Det kan skyldes, at man som elev mistrives eller føler sig utryg i klassen. Der er selvfølgelig ikke nogen elever, der skal have det sådan. Der kan dog også ligge andet end blufærdighed bag. På flere skoler er badefaciliteterne simpelthen for ringe. En kold kælder med gamle brusere og træbænke indbyder ikke ligefrem til at gå i bad,« siger Jakob Bonde Nielsen, der fortæller, at de på hans skole gik i bad indtil 7.-8. klasse. 
 

Heine Poulsen, 25 år, skolepædagog:
»For 7 år siden var jeg til gadefestivallen Distortion sammen med en kammerat. Det var varmt, jeg smed t-shirten og gik i bar mave. Dengang var jeg bare en bleg, ranglet teenager med bumser. På et tidspunkt kunne jeg høre nogen bag mig sige til hinanden, at de nok skulle gå væk fra mig, måske smittede jeg. Jeg fik hjertebanken og begyndte at svede. Udstrålede jeg at være syg eller være sådan en, man skulle holde afstand til? Jeg kunne næsten ikke deltage i festen bagefter. Det har altid været en selvfølge for mig at bade efter idræt i skolen og på gymnasiet, men siden har jeg nok været meget bevidst om, hvordan jeg ser ud, når andre ser mig. Jeg er begyndt at træne, svømmer hver uge for at få det rart med mig selv. 
Jeg kan se andre står i badebukser under bruseren i svømmehallen. Blufærdighed foregår oppe i hovedet, siger jeg til mig selv. Jeg vil ikke lade være med at bade. Jeg ved, at der er mange, der ikke klæder om efter en tur i fitness og tager hjem og bader. Jeg gider ikke at gå hjem i svedigt tøj for at komme i bad. Det er rart at kunne komme videre til en anden aftale. 
Det kan godt være, at jeg ville tænke lidt mere over at gå i fællesbadet efter træning eller i bad i svømmehallen, hvis jeg var tyk, men jeg håber ikke, jeg ville tænke sådan.«

Jeg vil ikke i bad med de andre

Den lette løsning på at få eleverne i 8.b i bad efter idræt ville være at gøre det obligatorisk. Den løsning bakker 44 procent af danskerne op om, viser nye tal fra YouGov lavet for Samvirke. 

31 procent svarer, at de som udgangspunkt er enige i, at de unge skal under bruseren efter idræt, men at det skal være i orden at springe badet over, hvis særlige hensyn taler for det for eksempel religion, fysiske skavanker eller psykisk sygdom.

Danske Skoleelever mener ikke, at obligatoriske bade er vejen frem. I stedet skal man gøre en indsats for, at eleverne har lyst til at gå i bad. Det kan gøres ved bedre trivsel i klasserne og større fokus på kroppen.

»I klassen skal man være enig om og have respekt for, at kroppe kan være forskellige. Seksualundervisningen i folkeskolen er et godt sted at tale om kroppen. Vi mener, man i dag får alt for lidt seksualundervisning, og at det kommer for sent,« siger Jakob Bonde Nielsen, der også opfordrer skolerne til at prioritere bedre badeforhold. 

Helle Rasmussen fra Odense tog i 2014 initiativ til en underskriftsindsamling imod tvungne bade i folkeskolen. I skrivende stund har tæt på 5000 skrevet under. 

»Tvang hører ikke hjemme i folkeskolen. Skolen bør acceptere, at eleverne selvfølgelig selv bestemmer, hvor og i hvilken forbindelse de vil fremvise deres nøgne kroppe. Det danske frisind rækker ikke særligt langt, når vi ikke kan acceptere, at mange børn og unge har en anden blufærdighedsgrænse end flertallet,« siger Helle Rasmussen.

Fællesskab under bruseren 

Forældrene står langs grønsværens sidelinje og hepper på deres guldklumper. Slutfløjtet lyder. En velfortjent sejr er i hus. Inde fra banen bryder jublen ud, men børnene og den gode stemning kommer ikke altid med ind i omklædningsrummet. 
Ligesom på landets folkeskoler oplever flere idrætsforeninger problemer med at få de unge ind under bruseren, når træningen er slut.

»Tiden, man bruger i omklædningsrummet og badet efter sport, er god til at ryste et hold sammen. Man hygger, snakker kampen igennem og får rundet af på en god måde. Det styrker fællesskabet. Derfor er det et problem, når forældrene henter deres 8-9-årige børn lige efter træning,« siger næstformand i DBU, Bent Clausen.

Hos foreningen Skole og Forældre er bad efter idræt et tilbagevendende tema. For nogle år siden foreslog en gruppe forældre, at foreningen skulle arbejde for, at bad efter idræt skulle være frivilligt. Det forslag stemte et stort flertal i foreningen ned. Især fællesskabet bliver fremhævet, når formand Mette With Hagensen argumenterer for at bevare fællesbadekulturen i skolerne.

»Den snak, der foregår under bruseren, efter man har dyrket idræt, er med til at styrke fællesskabet i en klasse. Der sker noget i et fællesskab, når man ser hinanden, som man nu engang er. Tykke og tynde, høje og lave,« siger Mette With Hagensen.

Det er flovt

Halvdelen af alle unge mellem 13 og 16 år synes, at det er flovt at bade med andre.

Tal noget mere om kroppen - så bliver man mindre blufærdig

Teenagekroppen kan være en udfordring, når hår pludselig pibler frem nye steder, og når bryster og tissemand vokser. En undersøgelse fra 2014 lavet af Børnerådet viser, at 44 procent af de danske 13-årige ikke har nogen at tale åbent og ærligt med om, hvordan de har det med deres krop. 

»Børn vil gerne have forældre, der er nysgerrige. Hellere et spørgsmål for meget end et for lidt. Som forældre skal man ikke være super blufærdig,« siger ungdomsforsker Søren Østergaard. 

Samtidig opfordrer han til at tage snakken om kropsidealer, når det falder naturligt. For eksempel hvis man som forælder sammen med sine børn ser et indslag i fjernsynet om blufærdighed. 

Som forældre kan det være en svær samtale, hvis man ikke selv er afklaret med sin krop. Hvis mor selv stiler efter et lavt BMI-tal, kan det være svært at fortælle sin datter, at anderledes kroppe er o.k. 

»Hvis man gerne vil have, at børnene har et naturligt forhold til deres krop, skal forældrene også have et naturligt forhold til deres egn krop.  Hvis mor for eksempel ikke selv bader i fællesbad, er det svært at tvinge børnene til det,« siger Søren Østergaard.

I Skole og Forældre er Mette With Hagensen enig i, at forældrene skal mere på banen, når det gælder deres børns kropsopfattelse.

»Mange forældre er ikke bevidste om, hvad blufærdighed betyder for deres børns fællesskab i skolen. Skolerne skal være bedre til at fortælle forældrene, hvorfor der er vigtigt, at elever bader sammen,« siger Mette With Hagensen.

Hvornår skal forældre stoppe med at være nøgne foran deres børn - hvis de overhovedet skal? I programmet "55 minutter" på Radio24syv diskuterer eksperter og lyttere dette spørgsmål på baggrund af Samvirkes undersøgelse. Lyt med her. 

Frygt for foto

For nogle elever er det en reel frygt, at de bliver fotograferet i omklædningssituationen og delt på internettet. Skolerne bør derfor sætte regler op for omklædningsrummet.

For eksempel at mobiler og kameraer forbydes i omklædningsrummet.  En tryg badesituation får ikke alle de unge i bad. Det kræver i stedet, at deres kropskultur påvirkes fra en tidlig alder.

»Vi skal skabe en sund badekultur tidligt i børnenes liv. Du kan lave kampagner om, at kroppe ser forskellige ud herfra og til juleaften, men det rykker ikke for den store gruppe af unge. Man skal tættere på. Især forældrene skal gøres mere klar over, hvor vigtige de er i forhold til deres børns kropsforståelse,« siger Søren Østergaard. 

Se, hvad vi ellers skriver om: #blufærdighed, #sundhed, #sport og #unge