Er det stress, eller har du travlt?

Stress er en voldsom ubalance i livet, men ordet stress bliver også brugt om knap så alvorlige situationer. Det kan gøre det sværere for fællesskabet at reagere i tide og hjælpe en, der er ramt af stress. Derfor bør vi tilstræbe os på kun at bruge ordet stress, når der faktisk er tale om stress, mener chefpsykolog i Psykiatrifonden, Michael Danielsen.

430.000 danskere har symptomer på alvorlig stress – stort set hver dag.

Ordet stress har mange betydninger

Ordet stress er blevet en stor del af vores hverdagssprog. Når bunken af papirer på skrivebordet tvinger os på overarbejde, er vi stressede. Når noget er frustrerende, »får vi stress af det«. 

Men vi bør passe på med at bruge ordet stress i flæng, medmindre der reelt er tale stress. Det mener chefpsykolog i Psykiatrifonden, Michael Danielsen.

»Stress er blevet et ord, der snart dækker hvad som helst, og det gør det uoverskueligt og forvirrende for folk at kortlægge, hvad stress egentlig er. Betydningen af ordet stress bliver flad, når vi bruger det så meget,« siger han.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Er det travlhed eller stress?

For stress er noget andet end »bare« at have travlt på arbejdet og i hjemmet. Og vi bør tilstræbe kun at bruge ordet stress, når vi rent faktisk mener, at vi er løbet tør for muligheder for at handle og komme ud af en ubalance i vores arbejdsliv, privatliv eller begge steder, råder Michael Danielsen. 

»At stress har fået så mange betydninger, gør det sværere som fællesskab at reagere i tide og hjælpe en kollega, der bruger ordet. For er der tale om stress, eller har personen bare en travl uge?« siger psykologen.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Stress kan gøre dig fysisk og psykisk syg

De fleste af os kender nok fornemmelsen af stress fra situationer, som når vi eksempelvis skal aflevere en rapport på arbejdet inden klokken 16 eller skal nå at købe ind, inden vi henter børnene fra SFO’en.

Pulsen stiger, vi bliver vågne, og vi agerer – hurtigt. At være presset til det yderste har en kortvarig, positiv effekt på vores krop og sind: De positive effekter af hormonet kortisol, som pumper rundt med blodet, ophører allerede efter en time.

Stress er en tilstand af belastning, der over lang tid kan gøre dig både psykisk og fysisk syg, og hormonet kortisol, der er gavnligt i en kort periode, kan over længere tid have voldsomme bivirkninger – blandt andet depression, angst, blodpropper og migræne. 

»Grænsen mellem travlhed og stress går der, hvor du i en periode oplever alvorlige tegn på, at der ikke er balance i tingene. Altså at din søvn bliver påvirket, at dit generelle helbred bliver påvirket, og at du ikke har lyst og overskud til de ting, du skal nå,« siger Michael Danielsen.

Stress er en mudderpøl

Stress kommer altså ikke fra dag til dag, men er en gradvis udvikling, og derfor ser man ofte, at når folk bliver slået ud af kurs, så er der vanskeligheder på mange forskellige områder i både arbejds- og privatlivet.

»Stress er ofte en mudderpøl af alle mulige ting. Blandt andet derfor er det svært at sige, om nogle mennesker nemmere bliver stressede end andre, for det handler ofte om en ret kompleks ligning, der både består af dine forventninger, krav og ønsker til og for dig selv, og så de ressourcer og kræfter, du har i en bestemt periode,« siger psykologen.

Én ting er dog sikker: Travlhed og stress er ikke det samme, og du bør måske tænke dig en ekstra gang om, inden du næste gang bruger ordet stress. For har du travlt, eller er du faktisk stresset?