Drengene må vise mere end pigerne på sociale medier

Danskerne kan i højere grad acceptere bar hud fra unge mænd end fra unge kvinder på Instagram og Facebook. Hvilke billeder mener du er i orden? Stem og fortæl om du synes, det er i orden at 17-årige deler dem på sociale medier.

Okay at vise en ung mands bare numse

Danskerne synes, det i højere grad er i orden, hvis en ung mand på 17 år viser lidt bare hud på sociale medier, end hvis en unge på 17 år gør det samme. Det viser en undersøgelse af danskernes holdning til blufærdighed, som YouGov har lavet for Samvirke.

33% af danskerne svarede, at de syntes, det var okay, hvis et 17-årigt mandligt familiemedlem lagde et billede på enten Facebook eller Instagram, hvor vedkommende selv stod i bar numse. Til at hjælpe danskernes med at beslutte sig, blev de vist et billede, som popidolet Justin Bieber tidligere har lagt ud af sig selv på de sociale medier. På billedet er han fotograferet nøgen bagfra.

53% af danskerne mente ikke, at sådan et billede kunne tillades af et ungt familiemedlem, mens 15% svarede ”ved ikke”.

Piger skal vise mindre

Må 17-årige piger også vise lidt hud, når de lægger billeder af sig selv op på sociale medier? Ikke i samme grad, mener danskerne i Samvirkes undersøgelse.

En selfie, som popsangeren Miley Cyrus har lagt på sine sociale profiler, blev brugt til at illustrere situationen, danskerne skulle tage stilling til. På billedet, som du også ser øverst til venstre her på siden, kan man se Miley Cyrus topløs og på vej i bad. Hun har dog dækket sine bryster med armene.

21% af danskerne mente, at det ville være okay, hvis et 17-årigt, kvindeligt familiemedlem lagde sådan et billede op af sig selv. 66% sagde nej til, at det var i orden. 12% svarede ”ved ikke”.

Hvad synes du? Stem i afstemningen ovenfor.

Se, hvad vi ellers skriver om: #blufærdighed, #facebook, #privatliv og #nøgen