Dit indre ur er afgørende for dit velbefindende

Kroppen har et indre ur, som tikker dagen og natten igennem. Det er helt fysiologisk målbart, og hvis man lytter til uret, får man en bedre hverdag og bliver mere effektiv. Omvendt - hvis man ignorerer det og for eksempel dyrker sport, når kroppens ur er indstillet på at geare ned, kan der gå helt kuk i maskineriet.

Der er store forskelle på, hvor følsomme vi er i forhold til lys og søvn. Derfor er der også forskel på, hvordan den enkelte kan klare for eksempel et skifteholdarbejde.

Lyset er altafgørende for din krop

Vores indre ur har stor betydning for, hvordan vi har det. Det er blandt andet med til at styre kroppens temperatur, udskillelse af en række hormoner, og det har stor indflydelse på vores stofskifte og fordøjelse, fortæller Maria Lennernäs Wiklund, lektor på Luleå Tekniske Universitet.

Lyset har afgørende indflydelse på  vores døgnrytme. Den styres af en gruppe nerveceller dybt inde i hjernen, der får informationer om mængden af lys fra synsnerverne og nethinden. Nervecellerne har også forbindelse til 'koglekirtlen', som producerer søvnhormonet melatonin, der er vigtig, for at vi kan sove. 

"Forskning tyder på, at en række sygdomme kan fremprovokeres, hvis kroppens døgnrytme kommer ud af takt. Man får det, der kaldes et 'socialt jetlag', hvor man typisk er træt og sover om dagen og er søvnløs om natten. Det kan have indflydelse på udvikling af sygdomme som diabetes, hjerte-kar-sygdomme og depressioner," siger Maria Lennernäs Wiklund.

Ikke alle kan arbejde om natten

Der er store forskelle på, hvor følsomme vi er i forhold til lys og søvn. Derfor er der også forskel på, hvordan den enkelte kan klare for eksempel et skifteholdarbejde.

"En del mennesker er genetisk rustet til at klare den omstilling. Andre er ikke så søvnfleksible og vil få det meget dårligt af at arbejde om natten. Det er ikke noget, de lige kan vænne sig til," fortæller Maria Lennernäs Wiklund.

Det indre ur forandrer sig med alderen

Når børn bliver født, er deres indre ud ikke udviklet. De veksler døgnet igennem mellem at spise og sove og har ingen lang nattesøvn. Den mangel på rytme kommer igen senere i livet.

"Hos ældre mennesker bliver døgnrytmen igen mere udvisket. Mange vågner om natten, fordi de ikke producerer nok af søvnhormonet melatonin. Det betyder, at søvnen ikke bliver lige så effektiv med det resultat, at de er mere trætte om dagen og har brug for en middagslur. Ofte vågner de også tidligt om morgenen," fortæller Maria Lennernäs Wiklund.

Hos demente vil det indre ur ofte gå i opløsning i større eller mindre udtrækning. Alzheimers beskadiger det område i hjernen, der ud over sult, tørst og temperatur også styrer døgnrytmen, så det indre ur slet ikke harmonerer med det normale dagsmønster - og der kan bliver vendt helt op og ned på dag og nat.

Se, hvad vi ellers skriver om: #alderdom, #psykologi og #kroppen