Derfor husker vi ikke begivenheder fra vores tidlige barndom

Det er velkendt, at vi sjældent kan huske mange ting, fra før vi var cirka 3 år gamle. Professor Peter Krøjgaard forklarer, at der findes en række årsager til, at vi ikke husker vores første år.

Et veludviklet sprog er en af forudsætningerne for at kunne huske tilbage i tiden til for eksempel togturen hjem til farmor og farfar.

Barndomsamnesi

Fænomenet kaldes barndomsamnesi. Ifølge Peter Krøjgaard, professor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet og Center for Selvbiografisk Hukommelsesforskning, er det lidt af en gåde, hvorfor vi som voksne sjældent husker begivenheder fra de første 3-4 år af vores liv.

»Hvis du spørger en 2-årig, der lige har holdt fødselsdag, hvor mange lys der var i lagkagen, eller hvad han eller hun fik i gave, så vil han eller hun sagtens kunne huske det. Barndomsamnesi skyldes således ikke, at små børn ikke kan huske. Der må derfor være andre grunde til, at vore erindringer fra de første år går tabt,« siger professoren.

Ifølge ham består det paradoksale i, at små børn godt kan huske, og at de første år samtidig er vigtige for vores senere liv. For så virker det underligt, at vi ikke husker konkrete begivenheder fra de første år, når vi bliver ældre.

Det er vanskeligt at sætte ord på de tidligste erindringer

»En af grundene til barndomsamnesi er formentlig, at begivenhederne fra de første år lagres i et lidt andet format så at sige end det veludviklede sproglige format, som vi voksne bruger, når vi forsøger at fortælle om vores erindringer,« forklarer professoren. 

Hos det lille barn er både sproget og begrebsapparatet, altså måden at forstå verden på, stadig under voldsom udvikling. Ifølge professoren tyder meget på, at vi som større børn og voksne har svært ved at bruge vores nu mere avancerede sprog til at beskrive begivenheder, der blev lagret i hukommelsen, da sproget og vores evne til at forstå verden var mere simpel.

Der er desuden lavet undersøgelser, der viser, at det betyder noget for vores evne til at huske de tidligere år, hvordan vores forældre har talt med os i barndomsårene.

»Nogle forældre stiller typisk åbne spørgsmål til deres børn – såsom hvad de lavede i børnehaven i dag, og hvordan deres dag har været. Andre er mere tilbøjelige til at stille mere lukkede spørgsmål – såsom 'legede du med Jens i dag?’, hvortil der blot kan svares ’ja’ eller ’nej’,« fortæller Peter Krøjgaard. 

Han forklarer, at de forældre, der stiller åbne spørgsmål til deres børn, er med til at stimulere børnenes evne til at fortælle om, hvad de har oplevet. Undersøgelser har vist, at børn, der har forældre, som i høj grad inviterer børn til at fortælle, typisk har tidligere erindringer end børn, der har forældre, som er mere tilbøjelige til at stille lukkede spørgsmål.

Hjernen og hukommelsen

Hjernen er opbygget i forskellige områder, der alle påvirker vores evner, herunder vores hukommelse og evne til at finde erindringer.

Temporallapperne

Denne del modtager de informationer, vi hører, og fortolker og forbinder dem med mening. Det gælder både sproglige og mere følelsesmæssige informationer som eksempelvis tonefald og musik. Det er også her, at dufte og lugte bliver bearbejdet. Temporallapperne indeholder desuden store dele af vores hukommelse i det område, man kalder hippocampus. 

Frontallapperne

 

Her er hjernens “direktør”. De styrer og kontrollerer tænkning og adfærd. Her ligger kontrol af impulser, energi, motivation, sociale evner, dømmekraft og planlægning. Denne del af hjernen bruger vi til at søge efter erindringer. 

Hjernen er ikke udviklet i de første år

En tredje forklaring drejer sig om hjernens udvikling. For at kunne huske tilbage på en bestemt begivenhed skal den del af hjernen, man kalder temporallapperne og især hippocampus, være veludviklet.

Hippocampus er formentlig ikke veludviklet før omkring etårsalderen. Når vi skal søge efter erindringer, bruger vi frontallapperne. Og frontallapperne er relativt sent udviklede og fortsætter faktisk med at udvikle sig, indtil vi er fuldt udvoksede. Dette er formentlig én af grundene til, at voksne er bedre til at huske tilbage end børn. 

Kvinder husker længere tilbage end mænd

Peter Krøjgaard har været med til at lave undersøgelser, der viser, at kvinder generelt husker længere tilbage end mænd. Her er en nærliggende forklaring, at kvinder taler mere med deres pigebørn end med deres drengebørn. Undersøgelsen viste også, at jo hørere uddannelse folk har, des længere tilbage i barndommen kan de huske. 

Undersøgelsen gav imidlertid ikke svar på, hvorfor det generelt set er tilfældet. Så årsagerne hertil må forblive gætterier indtil videre. 

Se, hvad vi ellers skriver om: #hjernen, #hukommelse, #sprog og #barndom