De unge ryger for sjov

For første gang i 5 år falder antallet af rygere generelt i Danmark, men antallet af unge rygere mellem 16 og 25 år stiger.

Hvis "de seje" ryger, når du begynder på en ungdomsuddannelse bliver du nemmere en af dem med lighter i lommen. 

Det koster 20 cigaretter i 10 udvalgte lande

England (UK): 87 kr.
Irland: 80 kr.
Frankrig: 50 kr.
Finland: 44 kr.
Danmark: 44 kr.
Tyskland: 43 kr.
Spanien: 35 kr.
Grækenland: 30 kr.
Tjekkiet: 26 kr.
Polen: 25 kr.
Kilde: Tobacco Manufacturers’ Association, 2017

Signingen i antallet af rygere er bekymrende, siger Janne Schurmann Tolstrup, der er forskningsleder ved Statens Institut for Folkesundhed (SIF) og har stået bag rapporten Rygevaner blandt gymnasie- og erhvervsskoleelever, som netop er offentliggjort.

»Når man begynder at ryge, så bliver man jo ikke dagligryger fra den ene dag til den anden. Man begynder måske at ryge lidt til fester, pludselig var det også en torsdag aften, og så kan det udvikle sig.«

Ikke en succes 

At flere unge finder cigaretterne frem af og til, fremgår også af en landsdækkende undersøgelse fra 2014 af unges sundhedsadfærd, helbred og trivsel, hvor mere end 75.000 unge deltog. Fokuserer man på gymnasieeleverne og sammenligner med en lignende undersøgelse fra 1996, fremgår det, at antallet af lejlighedsrygere er blevet langt større siden da. I 1996 svarede 21 procent, at de var lejlighedsrygere, men i 2014 kunne hele 34 procent kategoriseres som lejlighedsrygere. Udviklingen tyder på en fejlslagen forebyggelsesindsats over for de unge, mener Janne Schurmann Tolstrup. 

»Det kæmpe problem, der hedder rygning, ser på ingen måde ud til at være løst. Når vi ved, at rygning er den risikofaktor, der uden sammenligning betyder mest for folkesundheden, så må man sige, at vi ikke kan tale om nogen forebyggelsesmæssig succes her,« siger hun.

Snart slut med mentol

Husker du den grønne Look eller en af de andre cigaretter med mentolsmag? Snart er cigaretter med tilsat smag, der maskerer smagen af tobak, forbudt at sælge i EU. Mentolsmøgerne bliver forbudt fra 20. maj 2020. Det besluttede EU ved seneste revision af tobaksdirektivet. 
 

Cigaretter er sociale 

Især fester og andre hyggelige sammenhænge får de unge lejlighedsrygere på gymnasierne til at tænde cigaretterne, vurderer formand for Vidensråd for Forebyggelse Morten Grønbæk.

»Det er nok de færreste lejlighedsrygere, der ryger for sig selv. Mange af de unge bruger jo nærmest »festryger« som synonym for »lejlighedsryger«. Der er helt sikkert nogle grupper, hvor det er en adgangsbillet ind til det spændende og det sjove, og for mange unge er det meget befordrende for det sociale samvær at ryge en smøg sammen,« siger han.     

Morten Grønbæk er dermed enig med projektchef i Kræftens Bekæmpelse, Niels Them Kjær, der for nylig skitserede en generel forskel mellem voksne og unges motivation for at ryge. 

»Unge er ofte socialt afhængige af cigaretter, hvor voksne rygeres afhængighed er mere fysisk. Unge ryger sammen med kammerater i sociale fællesskaber,« siger projektchefen.

Mere ung røg

Andelen af de unge, der ryger hver dag, er steget fra 13% til 15% fra 2015 til 2016.

62%

af de 16-25-årige, der ryger, vil gerne holde op igen. 58% har allerede prøvet at stoppe.
 

Selvkontrol giver status 

Det kan imidlertid have stor betydning i forhold til den sociale status blandt vennerne, om man er i stand til kontrollere sit forbrug, vurderer Morten Grønbæk. Trenden har ændret sig siden 1996, så de unge i dag har et større behov for at vise, at de ikke er afhængige af cigaretterne, fuldstændig ligesom der kan være status i, at man formår at begrænse indtaget af usund mad, slik og søde sager, forklarer han.

»Jeg er ret sikker på, at det blandt mange unge er lidt yt at være daglig ryger. Så det, at du kan styre det, kan man helt sikkert få noget respekt på i nogle segmenter,« siger han. 

Han tilføjer, at en del unge af samme grund formentlig fortsætter med at betegne sig selv som festrygere, selvom lejlighederne bliver flere og flere, og der måske også bliver røget en smøg med vennerne på vej ned efter pizza i frokostpausen.

Vidste du at...

... tøjmærkerne Marlboro Classics og Camel Active har forbindelser til cigaretproducenter? Tøjmærkerne blev lanceret før år 2000 og var derfor ikke omfattet af reklameforbuddet, der blev vedtaget fra 2001. Især Marlboro Classic-tøjet har udtryk og design, der minder meget om de reklamer om den frie, rygende mand på den store prærie, som Marlboro har benyttet i mange år.  

At festerne og det sociale liv i gymnasieårene kan friste til at tænde cigaretter, kan også ses ved, at  antallet af gymnasieelever, der ryger lejlighedsvis, bliver flere fra 1. g til 2. g, hvorefter antallet stagnerer. I forhold til dagligrygerne ses en lille stigning igennem gymnasieårene. Det kan ifølge Morten Grønbæk tyde på, at nogle af de unge lejlighedsrygere »falder i« og udvikler et dagligt rygemønster, det kan være svært at komme ud af.

61%

af de unge i 9. klasse, der har prøvet at ryge cigaretter, gjorde det, fordi deres venner gjorde det.

86%

af dem, der ryger cigaretter, var under 18 år, da de røg deres første cigaret.

De seje smitter

Når de unge begynder på gymnasiet i 1. g efter en lang sommerferie med eller uden røg, så har klassen, de ender i, stor betydning, når det handler om tilbøjeligheden til at ryge. Det fortæller forskningsleder fra Statens Institut for folkesundhed Janne Schurmann Tolstrup. 

»Når vi kigger på de unges svar, kan vi se, at det ikke er tilfældigt, hvordan rygerne er fordelt. Der opstår nogle klumper. Tolkningen er, at klassen har meget større betydning for de unges rygeadfærd, end hvilket gymnasium man går på.«

Man kan altså tale om en »smitteeffekt« inden for klassen, siger hun. 

»Hvis der er et festkodeks i klassen, og det er de seje og dem, man gerne vil være venner med, der ryger, så er der større sandsynlighed for, at man selv tager den vane op.«

Vennerne gør det jo også.

»Smitteeffekten« gør sig gældende allerede i folkeskolen. Det fremgår af en undersøgelse publiceret i Børnerådets Børneindblik, december 2016. Ud af 1390 adspurgte elever i 9. klasse svarer 61 procent af de unge, der har prøvet at ryge cigaretter, at de gjorde det, fordi deres venner gjorde det. 9. klasseelevernes omgang med cigaretter er i vid udstrækning præget af forestillinger om, hvad de tror, er normalt, og hvad de tror, de andre synes er normalt.

Mens kun omkring en tredjedel i 9. klasse faktisk har prøvet at ryge, er forestillingen blandt de unge selv, at det gælder for tæt på halvdelen. Samtidig tror de unge, at langt flere synes, det er i orden at ryge til både hverdag og fest, end tilfældet er: Reelt mener hver 10., at det er i orden at ryge til hverdag, mens lidt mindre end en tredjedel mener, det er i orden at ryge til fester.

Når de unge bliver oplyst om, at deres jævnaldrende ikke drikker og ryger så meget, som de tror, falder deres eget forbrug også, konkluderer Børnerådet i notatet, og derfor kan man komme langt med at udrydde misforståelserne, mener rådets formand Per Larsen:

»Hvis unge tror, at alle de andre synes, det er sejt og helt normalt at drikke sig sanseløst beruset og ryge hash og cigaretter, vil de selvfølgelig gerne leve op til den forestilling. Vi har i mange år vidst, at de unges gøren og laden kan ændres, hvis de bliver oplyst om, hvad deres jævnaldrende reelt mener og gør. Det er på tide, at vi for alvor sætter ind med mere oplysning til de unge,« siger han. 

Forbudt for børn

I 2008 blev det forbudt at sælge tobak til unge under 18 år.

Røgfri hjem

Hos 78% af danskerne bliver der aldrig røget indendørs. På få år er dette tal steget fra 59%. Også blandt dem, der ryger, er der flere og flere, der gør deres hjem røgfrit. 

Bordfodbold hjælper

Skiftet fra folkeskolen til en ungdomsuddannelse kan være udfordrende og angstprovokerende for mange unge. Skolen er ny, fagene er nye, og hvem skal man lige tale med i pauserne?

Sammenligner man erhvervsuddannelserne med gymnasierne, er der en klar overvægt af rygere på de tekniske skoler, viser rapporten Rygevaner blandt gymnasie- og erhvervsskoleelever. Meget tyder på, at smøgerne for især erhvervsskoleeleverne er et middel til at tage toppen af det utrygge ved skoleskiftet, i hvert fald sætter mange forbruget op. 

Det fortæller Susan Andersen, der er ph.d. i folkesundhedsvidenskab ved Center for Interventionsforskning ved Statens Institut for Folkesundhed. Hun har blandt andet undersøgt, hvordan sociale fællesskaber på erhvervsskolerne kan mindske antallet af unge, der begynder at ryge dagligt. 

»Når man er ny på en skole og skal lære folk at kende, er det nemt at stille sig hen til folk, der ryger. Man behøver ikke sige noget, man kan stå der med en cigaret og være med i et fællesskab.«

10 uger efter starten på en erhvervsskole begyndte 1 ud af 5 af de unge, der var festrygere, at ryge dagligt, men det tal, fandt Susan Andersen ud af, kunne halveres, hvis skolerne arbejdede målrettet med sociale og strukturelle ting som indretningen af skolen og lærernes tilgang til pauser i undervisningen. 

»Mange tekniske skoler ligger i gamle bygninger, hvor der måske ikke er steder, man lige kan sætte sig sammen. Et bordfodboldbord gav pludselig en social aktivitet, som gjorde, at man ikke behøvede at stille sig ud og ryge for at tale med nogen,« fortæller Susan Andersen.

Lærerne på forsøgsskolerne undgik samtidig at omtale pauserne som »rygepauser« og kaldte dem i stedet bare pauser, og rygerne fik ikke lov at gå ud og tage en smøg, hvis der var lidt ventetid eksempelvis i et af værkstederne. Derudover begyndte skolerne at have fælles morgenmøder, hvor man samlede alle over kaffe eller morgenmad for at styrke det sociale sammenhold. 

42%

af de unge, som ryger, mener selv, at højere priser på cigaretter ville kunne få dem til at stoppe med at ryge.

Vil du prøve?

Hver femte af de unge, der ryger, smagte deres første cigaret i skolen.

De sociale tiltag på skolerne havde held med at mindske andelen af unge, der begyndte at ryge fast eller ryge mere, i forhold til skoler, der ingen tiltag gjorde. Men fodboldborde og andre tiltag havde ingen effekt på unge, der i forvejen ryger hver dag, og det gør 46 procent af de unge, når de begynder på en erhvervsskole.  

Formand for Vidensråd for Forebyggelse, Morten Grønbæk, erkender, at der måske har været for lidt fokus på det sociale og relationsdannenende element ved cigaretterne i forhold til forebyggelsesindsatsen over for de unge. 

»Vi har nok haft en tendens til at fokusere for entydigt på at lave flere forbud. Man kunne godt se på, hvordan cigaretterne bringer de unge sammen, så man kan tilbyde alternativer til røgen, eller udfordre dem i, om det er nødvendigt med smøgerne for at tale sammen,« siger han.

Rygning er afstresning og hygge

»Jeg forbinder rygning med pause, afstresning og gode ting, selvom jeg jo godt ved, at det er skidt for mig. Den sociale del i rygning betyder rigtig meget, og det er også, når jeg er sammen med venner, at jeg ryger mest. I de fleste pauser på skolen er jeg ude med en fra min klasse. Vi snakker oftere om personlige ting over en smøg. Noget man ikke ville tale om inde i klasselokalet. Til fester er jeg ofte ude at ryge med mine venners venner. Rygningen kan bruges til at skabe kontakter og en hyggelig mulighed for at blive lidt tættere. Man føler sig som en del af et fællesskab, når man står der i cirklen af rygere. 
Da jeg gik på efterskole, var der en  pige, som jeg godt kunne lide. Hun røg, og en gang imellem spurgte hun, om jeg ville have en cigaret. Jeg ville gerne lære hende kende, og hvis det var det, der skulle til, så var jeg villig til det. Lige så stille begyndte det at hænge ved. På Langelandsfestival i sommerferien inden gymnasiet købte jeg min første egen pakke og røg for første gang alene. Det er pisseærgerligt, jeg startede, og det fortryder jeg da også, at jeg gjorde. Jeg er sikker på, jeg ikke er ryger resten af mit liv. Når jeg er 25, skal jeg i hvert fald være stoppet. Når man skal have familie og børn, skal smøgerne gerne være ude af billedet.«

- Henrik Smitt, 18 år, 2.g på Tornbjerg Gymnasium

Se, hvad vi ellers skriver om: #rygning, #ungdom og #sundhed