Danskerne gider ikke reparationer længere - vi vil hellere købe nyt

Duer ikke. Det er svært og dyrt at få repareret alt fra vaskemaskiner til telefoner. Der mangler reservedele, og produkterne kan ikke skilles ad. Og så er danskerne ret glade for at købe nyt - derfor bruger vi stort set ikke penge på at reparere længere

Danskerne er ikke meget for at reparere på ting, der går i stykker. En gennemsnitlig dansk husstand bruger kun en fjerdel af, hvad de brugte for få år siden, på at reparere ting, der er gået i stykker, viser tal fra Danmarks Statistik.

Producenterne gør det svært at reparere ved at bruge lim og særlige skruer

Det er åbenlyst, at nogle producenter gør, hvad de kan for at undgå, at et produkt kan repareres,« siger Knud Anker Iversen, daglig leder hos Reparationsværkstedet i Høje-Taastrup. 

Her kommer frivillige hver dag og reparerer alt fra symaskiner over brødristere til computere. De har i 15 år taget imod de ting, der ellers skulle have været kasseret, og repareret dem. 

»Eksempelvis kan vi ikke gøre noget ved Siemens køkkenmaskiner, da de er nittet sammen. Så hvis vi skiller dem ad, falder de fra hinanden og kan ikke samles igen,« siger Knud Anker Iversen. 

Det er også kendt i reparationskredse, at mange Apple-produkter er svære at reparere, fordi de er limet sammen, og de gevind, de bruger på deres skruer, ikke er standard.

På Reparationsværkstedet, der er en del af Miljø- og Energi-Centret i Høje-Taastrup, arbejder de for, at vilkårene bliver bedre for folk, der gerne vil reparere. De håber på, at man fra politisk side vil fjerne momsen på de reparationer, der udføres. Derudover har de opfordret til, at der skabes et reparationsfradrag i stil med håndværkerfradraget. Og de mener, at producenter skal være forpligtet til at kunne levere reservedele til deres produkter i mindst fem år.

Frankrig har vedtaget lov, der kræver reservedele 

I Frankrig har man taget konsekvensen af, at det ofte er umuligt at reparere, fordi man ikke kan skaffe reservedele. For under et år siden indførte franskmændene ved lov, at alle producenter skal oplyse, hvor længe man kan købe reservedele til deres produkter.  

»Det er grotesk, at man kan købe et nyt Philips-fjernsyn, og man så tre år efter ikke kan få en reservedel til det, så det må kasseres,« siger Knud Anker Iversen, der oplever, at mangel på reservedele er en af de helt store udfordringer.

Hos Würtz Radio og Tv, der har 60 års erfaring med at reparere elektronik, bekræfter radiotekniker Jan Würtz, at det er blevet sværere at reparere.

Modellerne skifter hele tiden, og så er reservedele svære at skaffe

»For ti år siden blev modellerne produceret i et-to år. I dag kører en model højest i tre måneder, så kommer der en ny. Det betyder, at det er svært at få reservedele. Før i tiden kunne vi få vores reservedele fra Tyskland inden for to dage. Men i dag har tyskerne reservedele i kortere og kortere tid. Nu skal reservedelene ofte bestilles i Kina eller USA, og så går der en måned, før vi har dem, og så lang tid vil kunderne ikke vente. Når modellerne konstant skifter, er der også større krav til specialværktøj, fordi hver model ofte kræver særligt værktøj. Men det plejer at lykkes for os at reparere det meste,« siger Jan Würtz.

Franskmændene er også gået til kamp imod et andet fænomen. De har indført en lov, der forbyder planlagt forældelse, hvor producenter bevidst indbygger fejl i deres produkter, så de holder op med at virke efter et vist antal år. Apple blev eksempelvis retsforfulgt for tre år siden for at fremstille musikafspillere med batterier, der ikke kan udskiftes, og som har en levetid på 18 måneder. 

Danskerne vil hellere have nyt end at reparere

Samvirke har spurgt danskerne, hvad de senest har smidt ud, fordi det var gået i stykker. De svarer, at det især er mobiltelefoner og computere, der bliver smidt ud. 30 procent har således smidt en mobiltelefon og/eller en computer ud i løbet af det seneste år, fordi den var i stykker.

Hvad angår computere, argumenterer 40 procent med, at det er for dyrt at få repareret computeren, og at de derfor lod den kassere. Med hensyn til telefonen er det største argument imod at få repareret telefonen, at folk hellere vil have en ny, hvis den gamle går i stykker. – Det svarer 45 procent. Tallene stammer fra en analyse blandt 2000 repræsentativt udvalgte danskere, foretaget af Coop Analyse.

Det er dyrt at få fundet fejlen

Hos Copenhagen Resource Institute fortæller miljø- og naturressourceøkonom Nikola Kiørboe, der primært beskæftiger sig med affaldsforebyggelse og bæredygtigt forbrug, at der er en række årsager til, at danskerne ikke får repareret i særlig stor stil:

»Prisen for overhovedet at få identificeret fejlen ved ens produkt er meget høj. Desuden er selve reparationen og reservedelene ofte meget dyre, hvis reservedele overhovedet er tilgængelige.«

Når det kommer til hverdagselektronikken, er danskerne særligt utilbøjelige til at få repareret og vil hellere have nyt, fordi for eksempel telefoner også ses som statussymboler og en del af påklædningen.

Ny elektronik frister

»Det er fristende at købe ny elektronik i stedet for at reparere, for du vil gerne have det nyeste, og så har den nye telefon måske fået et bedre kamera eller noget andet nyt, der lokker. Tendensen er, at mange har råd til at købe nyt. Du kan jo købe en fladskærm i fakta. Vores lyst til at reparere er lig nul, når det er så nemt og billigt at købe nyt, hvor du måske endda får noget, der er bedre, end det du havde,« siger Nikola Kiørboe.

Samvirke har også spurgt danskerne, om de oplever, at de får færre eller flere produkter repareret. En tredjedel vurderer, at de får færre produkter repareret i dag sammenlignet med for ti år siden. 65 procent svarer, at det er, fordi nye varer er blevet billigere.

Og nye varer er blevet billigere. Hos Danmarks Statistik kan man se, at radioer, tver og lydanlæg er faldet til under det halve i pris sammenlignet med for 15 år siden.

Desuden viser tal fra Danmarks Statistik, at danskerne i dag bruger markant færre penge på reparationer af alt fra tøj og møbler samt elapparater og mobiltelefoner. I 1999 brugte en husstand gennemsnitligt 623 kroner om året på reparationer. I 2014 brugte en husstand kun 267 kroner.

Lone Mikkelsen, der er kemikaliefaglig medarbejder i Det Økologiske Råd og arbejder med Reparationsnetværket, sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt folk overhovedet selv kan overskue, om det kan betale sig at reparere eller ej.

»Når folk ikke mener, det kan betale sig at reparere, er det ofte, fordi de kun tænker på den korte bane. De handler ud fra, at de føler, de får mere for pengene nu. Men det er ikke sikkert, det er rigtigt, hvis man lavede regnestykket over en 20-årig periode. Måske kunne man spare 10.000 kroner, hvis man reparerede vaskemaskinen i stedet for at købe en ny. Men det kan ingen jo love dig,« forklarer Lone Mikkelsen. 

Ud over at det økonomisk kan være svært at overskue, hvad der bedst kan betale sig, så kan en anden stor udfordring være, at der kommer færre reparatører.

»Der er meget få reparatører, der udelukkende lever af at reparere. De fleste, der reparerer i dag, sælger også nyt. Det er et stort dilemma, at de, der skal rådgive forbrugerne om, hvorvidt det kan betale sig at reparere, også sælger nyt. For så skal vi stole på nogen, der også har en interesse i at sælge os nye produkter,« siger Lone Mikkelsen.

En modbevægelse af unge fixere

Der er en lille modbevægelse, der gør op med køb og smid ud-samfundet. De kalder sig »fixers« og »makers«. I de større byer i Danmark, Europa og USA mødes disse ofte unge mennesker og reparerer ting sammen. De sætter en ære i at fikse alt fra smadrede iPhone-skærme til vækkeure.

Endnu er det kun en subkultur af folk, der gerne bruger en hel eftermiddag på at skille en printer ad og bestille en reservedel på en godt gemt hjemmeside i den anden ende af verden, men de har efterhånden samlet mere end 17.000 manualer til, hvordan man kan reparere ting. Foruden deres egne små værktøjskasser, man kan købe og være beredt med blandt andet varmepuder, der kan få limen i selv en iPhone til at smelte. 

Du kan finde vejledningerne på ifixit.com

Se, hvad vi ellers skriver om: #reparation og #mobiltelefon