Børn lider også af angst

Angst er den mest almindelige psykiske lidelse hos børn, og børn rammes af mange af de samme angsttyper som voksne. Angst kan dog kureres med detektivarbejde og en tur op ad trappestigen.

Børn rammes også af angst, men de har gode muligheder for at få styr på deres negative tanker, mener professor Mikael Thastum.

Hvornår er det angst?

Det kan være svært at skelne mellem almindelig barnlig frygt og angst. Der findes en naturlig angstfølelse i alle børn, som er en vigtig overlevelsesmekanisme. Hvis angsten bliver meget voldsom eller fortsætter op i alderen, bør man opsøge en psykolog eller anden fagperson.

Den klareste skillelinje er, hvis barnet ikke kan deltage i aktiviteter, gå i skole eller fungere i sociale sammenhæng uden at blive bange eller fysisk dårlig. I sådanne tilfælde vil barnet typisk få en angstdiagnose.

Separationsangst ses for eksempel sjældent hos voksne, men er meget typisk hos børn. De frygter, at der sker noget med deres forældre eller dem selv, mens de er i skole eller bliver passet. Ud over separationsangst er fobier, OCD og generaliseret angst blandt de mest hyppige diagnoser hos børn, mens panikangst og socialangst primært rammer teenagere og voksne.

Børnene er detektiver

Ud over at angst er utrolig ubehagelig, kan de negative tanker hæmme indlæring, koncentration og sociale evner hos børn. Angstbehandlingen er praktisk talt den samme for børn og voksne, men den tilpasses til det barnlige sind.

” Det handler om at ændre den måde, børnene tænker på – vi kalder det detektivtænkning. De skal undersøge deres irrationelle tanker og spørge sig selv: "Hvad er chancen for, at der sker noget med mine forældre, mens jeg er i skole?" Det lyder måske abstrakt, men børn kan sagtens forstå det. De er bevidste om, at deres tanker ikke er rationelle, ” forklarer Mikael Thastum.

Ansigt til ansigt med angsten

Sygelig angst for insekter, hunde eller mørke kaldes enkeltfobier og ses ofte hos børn. Frygten for en pågældende genstand eller situation kan være så voldsom, at børnene får det fysisk dårligt. Angstramte børn undgår derfor for alt i verden de ting, de frygter. Men den eneste måde at komme af med angsten er ved at udfordre den. På Angstklinikken på Aarhus Universitet bruger de blandt andet trappestigeteknikken.

Hvis en pige på 11 år lider af højdeskræk, skal hun først gå op på 1. sal, så 2. sal og så videre. Børnene eksponeres gradvist for deres fobi og opdager, at deres frygt er ubegrundet. Processen kan være hård, så Mikael Thastum opfordrer forældrene til at belønne børnene hver gang, de tager et skridt op a d trappestigen.

Hellere lidt ond end overbeskyttende

Mikael Thastum mener, det er afgørende, at forældrene har den rette tilgang til det angstramte barn. Hvis forældrene er nervøse, ængstelige eller ligefrem selv lider af angst, er det en hindring for barnets fremskridt. 

” Angst er arveligt, og i cirka 30-40 procent af tilfældene lider én eller begge forældre selv af angst. Deres angst påvirker barnet, der spejler sig i forældrene. De må endelig ikke overbeskytte barnet, og i stedet for altid at trøste og berolige skal de hjælpe dem til at forholde sig realistisk til verden. Det lyder lidt ondt og føles måske ikke så rart, men det hjælper, ” understreger Mikael Thastum.

Angst kan føre til depression og misbrug

Børn med angst er ofte ængstelige af natur, og den ængstelighed slipper de formodentlig aldrig af med. Men selve angsten kan kureres. Mikael Thastum vurderer, at 50-70 procent af børnene er diagnosefri efter relativ t kort behandlingstid. 

” Angsten forsvinder, eller børnene lærer at tackle den. Det er vigtigt, at de får værktøjerne til at styre deres negative tanker, da angst kan føre til depression og misbrug senere i livet, ” siger Mikael Thastum.

Se, hvad vi ellers skriver om: #børn, #psykologi, #angst og #forældre