Boksabonnementer: Alt godt levet til døren

Frugtjuices, neglelak, te og babytøj, alt sammen dit, uden at du skal røre en finger. Lyder det vanedannende? Ikke desto mindre har boksabonnementer svært ved at slå igennem i Danmark.

Trods udbredt begejstring for Aarstiderne blev foretagendet i sin spæde ungdom derfor konfronteret med enkelte utilfredse kunder, der mente, at der var for mange mærkelige grøntsager i boksen, som de aldrig fik brugt

Alt leveres direkte til døren

Boksabonnementer er til den travle familie og den unge bybo, som gerne vil holde sig opdateret inden for mad, sundhed, mode og velvære, men som ikke har tiden til det.

Med et fast interval leveres alt, hvad hjertet begærer nemlig direkte til døre og lader enhver gå på opdagelse i et bredt udvalg af produkter. Trenden er anført af pionerer som kosmetikservicen Birchbox, der i dag eftersigende skulle have mere end 400.000 abonnenter. Nu tager stadig flere forretninger modellen til sig og distribuerer deres varer i form af daglige, ugentlige eller månedlige abonnementer. Især i USA hitter trenden stort, men i hvilken grad har bølgen ramt Danmark?

En gammel tradition med bl.a. Oriflame og bogklubber

Boksabonnementer er som sådan ikke en ny trend i Danmark. Helt tilbage i kuponhæfternes tid kunne man fra Oriflame abonnere på månedspakker med kosmetik og cremer, ligesom det er en ældgammel tradition, at man hos bogklubberne kan skrive sig op til at modtage månedens bogpakke. Også Årstiderne, som for alvor pionerede boksabonnementer i Danmark, har efterhånden mange år på bagen og lever stadig i bedste velgående.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Danskerne er tit skeptiske overfor pakkeløsninger

”Når det er sagt, tror jeg ikke, at boksbølgen vil ramme Danmark i samme grad, som den har ramt USA. Generelt er danske forbrugere for oplyste og for skeptiske til at hoppe på pakkeløsninger, for i Danmark er der en udbredt modvilje mod at binde sig til faste udgifter. Dette er en holdning, som krisen i høj grad har accentueret,” pointerer livsstilsekspert Helle Lundsgaard.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Adapteret til det danske marked

Det er Helle Lundsgaards indtryk, at danskerne har svært ved at bide på koncepter, hvor de ikke selv kan vælge indholdet.

”Der er jo ikke meget ved at spare, hvis halvdelen ikke kan bruges. Netop derfor er der også en begyndende modvilje mod at købe tv-pakker, hvor man betaler for en masse kanaler, man aldrig ser. Det har resulteret i, at tjenester som Netfix og andre internetbaserede fritvalgsordninger er ved at vinde frem,” forklarer hun.

Trods udbredt begejstring for Aarstiderne blev foretagendet i sin spæde ungdom derfor konfronteret med enkelte utilfredse kunder, der mente, at der var for mange mærkelige grøntsager i boksen, som de aldrig fik brugt. Som respons valgte man at afpasse mængderne til bestemte retter, der stemte overens med vedlagte opskrifter. Dermed har Aarstiderne fundet frem til en model, der tiltaler danskerne i en tid, hvor madspild og overforbrug er skældsord.

Gå på opdagelse hver måned og spar tid

Selvom boksabonnementer har svært ved for alvor at slå igennem i Danmark, peger Helle Lundsgaard dog på en række positive sider ved disse ordninger. ”Boksabonnementerne er oplagte for dem, der gerne vil stifte bekendtskab med nye produkter inden for en varekategori, som de i forvejen har et fast forbrug af,” forklarer hun og understreger, at især unge forbrugere benytter sig af boksabonnementer til at udforske og opdage nye produkter.

Du kan også få undertøj og sokker bragt til døren

Derudover kan boksabonnementerne være helt lavpraktiske og aflaste de allermest travle med basale indkøb af for eksempel undertøj og sokker. Her handler det ikke så meget om at opdage nyt, som det handler om komfort og tidsbesparelse.
Om amerikanske koncepter, der tillader den enkelte at abonnere på alt fra babytøj til neglelak og sexlegetøj, når frem til danskerne, vil tiden vise, men ikke desto mindre har Danmark taget det første skridt på vejen.

Læs mere om